Gennemsigtighed er en grundpille i ethvert velfungerende demokrati. Alligevel har Danmark i det seneste årti bevæget sig i den forkerte retning. Offentlighedsloven fra 2013 – og dens yderligere indskrænkning i 2024 – har gjort det betydeligt vanskeligere for borgere og journalister at få indsigt i regeringens og embedsværkets arbejde. Særligt den såkaldte ministerbetjeningsregel, der undtager store dele af korrespondancen mellem ministre og embedsmænd fra aktindsigt, har skabt en form for politisk mørklægning, som svækker den demokratiske kontrol med regeringens beslutningsprocesser. 

I Grønne Demokrater ønsker vi at genskabe tilliden mellem borgere og stat. Det kræver, at befolkningen får reel indsigt i, hvordan politiske beslutninger træffes – ikke kun i folketingssalen, men også i ministeriernes kontorer. Vi arbejder for en gennemgribende reform af offentlighedsloven, så retten til aktindsigt bliver en reel og håndhævet rettighed for alle. Undtagelser fra aktindsigt skal begrænses til klart definerede tilfælde, hvor tungtvejende hensyn gør det nødvendigt – ikke bruges som standardværktøj til at skjule politisk tilblivelse.

Samtidig ønsker vi at gøre Danmark til en del af det internationale demokratiske fællesskab ved at tiltræde og implementere Tromsøkonventionen – Europarådets konvention om retten til adgang til offentlige dokumenter. Danmark er i dag det eneste nordiske land, der ikke har tiltrådt denne grundlæggende retsgaranti. Tromsøkonventionen vil forpligte staten til at sikre borgerne bred og systematisk adgang til information om myndighedernes arbejde og vil samtidig gøre det muligt at efterprøve afslag på aktindsigt ved uafhængige instanser.

Når vi kræver gennemsigtighed, handler det ikke om administrativ symbolpolitik. Det handler om noget langt mere grundlæggende: borgernes ret til at vide, hvordan magten bruges. I en tid hvor tilliden til politiske institutioner er faldende, er det afgørende, at Danmark igen stiller sig i front for demokratisk åbenhed og ansvarlighed.

Ytringsfriheden er en af demokratiets mest grundlæggende søjler. Det er gennem ytringsfriheden, at magten kan kritiseres, at borgere kan stille spørgsmål og at samfundet kan udvikle sig. Når staten begynder at indføre undtagelser, hvor visse emner eller følelser skal skånes gennem lovgivning, er det ikke kun en teknisk justering – det er et principielt skridt væk fra det åbne samfund.

Med den såkaldte koranlov har regeringen indført et forbud mod "utilbørlig behandling" af skrifter med særlig religiøs betydning. Loven er vag, upræcis og uforenelig med ytringsfrihedens kerne. Det er første gang siden 1940’erne, at Danmark igen kriminaliserer handlinger alene på baggrund af deres symbolske indhold – ikke på grund af konkret skade, trussel eller opfordring til vold. Det er et brud med den sekulære tradition, hvor religion og stat holdes adskilt, og hvor ingen verdensanskuelse har krav på særstatus i lovgivningen.

I Grønne Demokrater afviser vi enhver lovgivning, der begrænser ytringsfriheden af hensyn til religiøse følelser eller interesser. Vi ønsker at ophæve koranloven og indføre en garantimekanisme, så love der indfører indholdskontrol altid prøves op mod Grundloven og menneskerettighederne, før de vedtages. Loven udgør ikke kun en fare for aktivister og kunstnere, men også for hele den demokratiske kultur, hvor religion og magt må kunne kritiseres og konfronteres.

Hvis vi accepterer, at staten begynder at regulere ytringer ud fra, hvad der kan krænke religiøse følelser, åbner vi en dør, som aldrig burde være åben i et frit samfund. Vores demokrati skal ikke beskyttes gennem tavshed – men gennem åbenhed, kritik og mod.

Her kan du læse mere om vores behandling af Koranloven

I et demokrati skal love vedtages af dem, vi har valgt til at repræsentere os. Alligevel bliver en voksende andel af dansk lovgivning i dag ikke til i Folketingssalen, men i ministeriernes kontorer. Det sker gennem bemyndigelseslove – rammebestemmelser, hvor Folketinget overlader det konkrete indhold til ministeren, som efterfølgende fastsætter reglerne i bekendtgørelser. Denne praksis har i årevis skubbet store og væsentlige beslutninger væk fra offentlig debat, borgerinddragelse og parlamentarisk behandling. 

I Grønne Demokrater vil vi sætte en stopper for denne tavse magtoverdragelse. Vi ønsker at genetablere Folketingets rolle som landets lovgivende magt og sikre, at væsentlige beslutninger ikke kan overlades til embedsapparatet bag lukkede døre. Det gælder især på områder, der har stor betydning for borgernes frihed og rettigheder – såsom overvågning, klima, sundhed, teknologi og erhvervsregulering.

Vi arbejder derfor for en grundlæggende reform af bemyndigelsespraksissen. Bemyndigelser skal fremover være klart afgrænsede, og kun bruges i situationer, hvor det er teknisk nødvendigt – ikke politisk belejligt. Der skal gennemføres en systematisk oprydning i den eksisterende lovgivning, hvor brede og vage bemyndigelser fjernes eller præciseres. Og vi vil sikre, at alle nye bemyndigelser ledsages af en tydelig afgrænsning af, hvad ministeren må beslutte – og hvad der fortsat skal behandles i Folketinget.

Når embedsmænd og ministre i dag får lov at udstede regler med samme vægt som love – uden folkelig behandling – svækkes både magtens deling, borgernes retssikkerhed og tilliden til det politiske system. Vi vil ændre kursen og føre magten tilbage, hvor den hører hjemme: hos de folkevalgte.

Som det første forslag af sin art har jeg vi allerede foreslået at trække to bemyndigelser tilbage, som er relevante for klimapolitikken. Link

Den parlamentariske praksis i Danmark har ændret sig markant. I dag forhindrer interne partidisciplinregler og forretningsordenen mange folketingsmedlemmer i at fremsætte ændringsforslag, medmindre det er godkendt af partiledelsen. I Grønne Demokrater arbejder vi for at genskabe det enkelte folketingsmedlems ret til at stille ændringsforslag på vegne af borgerne – uanset partipolitisk tilhørsforhold. Folketingets medlemmer er valgt af befolkningen, ikke af partierne. Vi ønsker at styrke det enkelte medlems rolle og mindske partiernes kontrol over det lovgivende arbejde.

• I Danmark har ressourcestærke erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer direkte adgang til embedsværket og politiske beslutningstagere – uden nogen form for gennemsigtighed. Danmark har ikke noget lobbyregister, og vi har en offentlighedslov, der skjuler centrale beslutningsprocesser. I Grønne Demokrater ønsker vi at smide lobbyorganisationerne ud af magtens mørklagte korridorer. Vi mener, at borgernes adgang til viden om magtens cirkler er en forudsætning for et sundt demokrati.

• Vi foreslår:

  • Et offentligt lobbyregister, hvor alle møder mellem lobbyister og embedsværk/politikere skal registreres.

  • En ny partistøttelov, der begrænser skjulte millionoverførsler fra erhvervsinteresser. Det skal være forbudt for interesseorganisationer at støtte partier.
    
    

• Korruption i Danmark er i dag næsten umulig at dokumentere – ikke fordi den ikke findes, men fordi der ikke er en systematisk måde at spore den på. Danmark har fået kritik fra både GRECO og Transparency International for manglende indsats mod uigennemsigtig påvirkning og embedsmisbrug. Vi mener, at borgerne skal kunne stole på, at politik ikke er til salg. I Grønne Demokrater ønsker vi at oprette:

  • Et nationalt antikorruptionsregister.

  • En uafhængig institution, der efterforsker interessekonflikter og embedsmisbrug.

  • En obligatorisk karensperiode for ministre og topembedsmænd, der skifter til erhvervslivet.

• I dag har danske domstole meget begrænset tradition for at gribe ind over for love, der kan være i strid med Grundloven. Det gør vores demokrati sårbart, hvis der vedtages lovgivning, der overskrider magtens grænser. Eksempelvis blev der i 2025 vedtaget en lov om en forsvarsaftale med USA, der ifølge flere juridiske eksperter kan stride mod Grundloven – uden at det blev prøvet ved domstolene. Et moderne demokrati må have reelle mekanismer til at beskytte sine grundlæggende spilleregler. I Grønne Demokrater ønsker vi:

  • At styrke domstolenes rolle som vogter af Grundloven.

  • At sikre, at borgerrettigheder og magtens deling kan efterprøves juridisk.

  • At oprette en forfatningsdomstol eller styrke Højesterets kapacitet til at behandle sager om grundlovsbrud.

• Regeringen har at fremsat et politisk forslag om en straffereform, som vil øge den politiske kontrol med domstolene. Det er vi stærkt imod. Til efteråret vil arbejde imod forslaget.

• Danske myndigheder har i stigende grad fået adgang til store datasæt, hvorfra de kan identificere og overvåge borgere uden uafhængig kontrol. Det truer både privatlivet og retssikkerheden. Regeringen har fremsat og udskudt til efteråret en ny regulering af PET, som vil øge PET øgede beføjelser. Det er vi i Grønne Demokrater stærkt imod. 

• Vi ønsker et retssamfund, hvor borgerens privatliv ikke krænkes uden tungtvejende, kontrollerede grunde. I Grønne Demokrater foreslår vi derfor:

  • At alle søgninger i befolkningsdata, der kan identificere enkeltpersoner, kræver forudgående dommerkendelse.

  • At der nedsættes en ny Privatlivskommission, der skal gennemgå al eksisterende overvågningslovgivning.

  • At der etableres uafhængigt tilsyn med Politiets og Efterretningstjenestens datasøgninger.