Grønne Demokraters forsvarspolitiske linje

Regeringens politiske fokus er på forsvaret. Men det er faktisk ikke på forsvaret i sig selv. Det er på forsvarsindustrien. Der skal flyttes midler til den europæiske forsvarsindustri for at gøre den konkurrencedygtig. Men hvor ressourcerne skal tages fra og hvor produktionen skal ende klargøres ikke.


Grønne Demokrater vil arbejde på grundigere analyser af, hvordan forsvarsbudgettet skal bruges, så investeringer kommer til at virke bedst muligt. Og så arbejder vi for klare kriterier og krav til at sikre at investeringer i forsvaret ikke kan gå til generel våbenproduktion og krigsførelse. 


Vi skal ikke øge forsvarsbudgettet blot for at øge forsvarsbudgettet. Det er spil af borgernes penge og koster på andre kritiske områder.

Samtidigt vil Grønne Demokrater fokusere på diplomatiske løsninger. Vi vil ikke eskalere hverken krige eller krigsstemningen.

Grønne Demokrater arbejder for:

    • For tiden ses oprustning i sig selv som en styrkemarkør - jo flere midler vi flytter til oprustningen, og jo hurtigere, jo bedre. Der argumenteres for, at der ikke er tid til at sikre, at de enorme ressourcer, der skal bruges på oprustningen, faktisk rammer bedst. Og regeringen tør heller ikke indrømme hvorfra ressourcerne skal komme. Men det er et sløseri med borgernes penge at fjerne så mange midler fra andre nødvendige politiske områder, når forsvarsinvesteringerne ikke er øremærkede klare forbedringer. Statsministeren giver endda på forhånd carte blanche til fejl som følge den forhastede politik, jf. Danmark kommer til at betale overpris for at styrke forsvaret. Det hele handler om at øge forsvarsbudgettet som et mål i sig selv - koste hvad det vil. Den europæiske økonomiske linje, som Danmark støtter, prioriterer erhvervs- og industripolitikken over sikkerhed og forsyning til borgerne. Men ingen vil arbejde for at hverken de offentlige midler eller produktionen forbliver i Europa, selvom det er det erklærede mål. 

    • Grønne Demokrater arbejder for, at at der skal udarbejdes konsekvensanalyser af forsvarsinvesteringer, så ressourcerne bruges forsvarligt. Forsvarsbudgettets størrelse i sig selv skal ikke være den primære militære styrkemarkør. Som forsvarsanalytikere siger: I stedet for en massiv oprustning, bør Danmark få mere ud af det forsvar, vi allerede har. Derfor skal vi satse på de områder, hvor vi kan udmærke os. Og skal flere penge flyttes til forsvaret, skal det være på baggrund af klare analyser, der sikrer, at forsvaret faktisk styrkest. En forhastet oprustningspolitik er et sløseri med borgernes interesser og økonomi. Og en konfrontativ forsvarspolitik skal ikke bruges til at flytte ressourcer fra andre afgørende områder. For det sænker både den europæiske konkurrenceevne på en lang række områder, f.eks. indenfor grøn omstilling, koster på velfærden, og bidrager aktivt til en usikker og konfrontatorisk verdensorden.

    • For det er nemlig muligt at bruge forsvarsressourcerne bedre - i stedet for at smide det afsted i blinde. Til sammenligning har f.eks. Finland et klart stærkere forsvar end Danmark, selvom de bruger færre penge på det. I 2024 brugte DK knap 70 milliarder DKK (ca. 2,5 % af BNP) imens FI brugte lidt over 46 milliarder DKK (ca. 2,3 % af BNP). På trods af dette, kan Finland med kort varsel mobilisere 900.000 mand imens Danmark kan mønstre 4.000. Finland er derudover også langt foran, når det kommer til materiel, hvor de f.eks. har 63 F-27 fly mod DK’s 27, jf. Danmark skal forsvare sig på finsk - Jyllands-Posten.

    • Grønne Demokrater vil arbejde for at passe bedre på borgernes penge. Vi har set nok af eksempler på, hvordan politiske intentioner køres i sidesporet, fordi der ikke var styr på, hvordan pengene reelt skulle bruges. Vi skal have kvalitet over hastighed. Vi skal ikke investere milliarder uden at have en klar strategi. Og vi skal undgå at have en meget snæver tilgang til forsvar, der overskygger alle andre vigtige politiske områder.

    • Og så arbejder vi for klare krav og kriterier for forsvarsinvesteringerne, så vi sikrer os at produktionen ikke neder i de forkete hænder

  • Forvarsinvesteringernes carte blanche medfører ikke blot manglende grundighed. Faktisk fjerner de andre partier og EU kommussionen aktivt reguleringer, der skal sikre at f.eks. investeringerne ikke ender til generel våbenproduktion og krigsførelse, der strider med folkeretten.

    • For at muliggøre større investeringer i den europæiske forsvarsindustri, fjernes “barrierer” jf A Simpler and Faster Europe og ReArm Europe Plan/Readiness 2030. Barriererne er bl.a. et investeringskodeks, som skulle sikre at den Europæiske Investerings Bank investeringer ikke kunne gå til våbeneksport til tredjelande eller krigsforbrydelser. Disse kriterier fjernes nu. Men hvad kæmper vi for hvis ikke international retsorden og menneskerettighederne?

    • Det er afgørende, at vi ikke bruger milliarder på generel krigsførelse blot for at fremme væksten i våbenindustrien. Derfor arbejder Grønne Demokrater for klare krav og kriterier til, hvordan oprustningen skal foregå:

      • Ingen finansiering i risikoaktiver; overvågning, våbenplatforme, militærbaser og ren krigsinfrasatruktur

      • Ender til våbeneksport til tredjelande uden for EU

      • Ikke kan ende hos regeringer og organisationer, der begår krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser

      • Overholder FN- og OECD-standarder

    • Et stort tab i den aktuelle forsvarsdebat er ikke kun det økonomiske – også det demokratiske. Den offentlige samtale bliver stadig mere sort-hvid: Enten er du for den ukontrollerede oprustning, eller også er du naiv. Men hvis vi accepterer, at store politiske beslutninger ikke må diskuteres og nuanceres, mister vi det, vi forsøger at forsvare.

    • Vi skal arbejde for diplomatiske løsninger og ikke eskalere hverken krigsstemningen eller koldkrigsstemningen. Både Rusland og vesten forøger deres militærudgifter på baggrund af modpartens militære investeringer. Holder vi kursen mod øget oprustning, bidrager vi til et våbenkapløb.

    • Som modtræk, og for en international retssorden, er diplomatiske løsninger afgørende. At tale om fred og samtidigt eskalere krig er at tale med to tunger. Det er afgørende ikke at dæmonisere og konfliktoptrappe som et lille land, og Danmark skal ikke gå stormagternes konfliktoptrappende ærinde. 

    • Vi skal ikke sætte Danmark i en unødig sårbar sikkerhedspolitisks situation. Vi skal ikke føre en konfrontativ udenrigspolitik for så at legitimere oprustning og eskalering af krigsførelse. Vi skal være opmærksomme på, hvad sådanne totalistiske verdensbilleder medbringer af politisk virkelighed. For det koster på vores eget demokrati og retsorden. Forsvarsdebatten er blevet bevist forsøgt polariseret. Denne tendes kæmper Grønne Demokrater imod. For at bekæmpe polariseringen, skal vi: 

    • detaljeret til værks i afgørende og konsekvenstunge politiske beslutninger,

    • diplomatisk til værks i multilaterale konflikter,

    • sikre internationale retsprincipper og det demokratiske fundament, vi står på. 

    • Vi skal være opmærksomme på autoritære ryk, selv når det sker i kampen mod autoritære regimer. Den politiske tilgang bør i stedet være gennem debat og argumenter, der grunder sig i analyser og klare strategier. Vi skal ikke male vores fjendebilleder i så klare farver, at vi kommer til at spejle os i det.

  • Når det kommer til forsvarsinvesteringer og forsvarssamarbejder, er den danske udenrigspolitiske linje lige nu meget uklar. Regeringen støtter fuldt ud EU kommissionens hvidbog om at øge investeringer i europæisk forsvarsindustri for at gøre industrien konkurrencedygtig og for at bidrage til et “europæisk totalforsvar”, som vores statsminister kalder det. Dette er nødvendigt, fordi vi ikke kan stole på USA’s engagement i NATO og da vores forsvars amerikanske isenkræm pt er afhængig af amerikansk software. Men samtidigt investerer vi fortsat massivt i den amerikanske våbenindustri og opretter derudover endda nye forsvarssamarbejdsaftaler med USA, hvor vi bl.a. tillader amerikanske tropper på dansk jord og overgiver jurisdiktion til USA’s regering.

    • Grønne Demokrater ønsker en gennemsigt og konsistent udenrigs- og forsvarssamarbejdspolitikken. Vi ønsker at frigøre Danmark og Europa fra afhængigheden af USA’s usikre udenrigspolitik. Oprustningspolitikken skal derfor også indeholde kriterier om, hvor investeringerne skal ende, således at vi ikke yderligere gør os afhængig af amerikansk våbenproduktion. Og så vil Grønne Demokrater sikre at dansk suverænitet og jurisdiktion håndhæves i mulige forsvarssamarbejdsaftaler.