Sundhedspolitikken har over de sidste årtier lidt et stort videnstab ved gradvist at erodere og nedbryde de sundhedsvidensinstitutioner, vi før har haft i Danmark. I 1970-80'erne havde vi bl.a. videnscenteret Dansk Sundhedsinstitut, der efter flere omlægningsprocesser nu kun findes som en underdel af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Meget af vidensproduktionen af sundhedssektoren er i stedet rykket til Indenrigs- og sundehedsministeriet. I praksis betyder det, at vi næsten ikke har uafhængigt produceret viden om vores sundhedssektor. Inden for de seneste to årtier er der faktisk kun foretaget sundhedsøkonomiske rapporter på baggrund af regeringens bestillinger.

Samtidig mørklægger regeringen data og tal om f.eks. hvor mange penge, der flytter fra det offentlige til det private. Det er særligt bekymrende, når vi ved, at den danske stat historisk set har betalt overpriser til den private sundhedssektor for at sparke den i gang, jf. Dansk Sundhedsinstitut: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009). Det er ikke en sundhedsøkonomisk hensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på. 

Den manglende adgang til data, tal og uafhængig viden gør os dårligere rustet til at forstå sundhedsvæsenet som en del af samfundet. Hvis vi ikke genopbygger uafhængig forskning nu, står vi uden den viden, der kan bidrage med det eksterne kritiske blik, der kan sikre at store reformer bliver til holdbare løsninger. Og hvis vi først helt mister dette, er det meget dyrt at bygge op igen. 

Grønne Demokrater vil prioritere uafhængige vidensinstitutioner, der kan skabe klare analyser og transparent data, som skal skabe grundlaget for en samfundsøkonomisk rentabel sundhedspolitik.

Nogle studier viser, at 70 % af vores sundhedsrisici stammer fra miljøpåvirkning (Press Materials - Exposome Moonshot Forum). Alligevel er den nuværende sundhedspolitik særligt kendetegnet af ét problem: silotænkning. Det vil sige, at man ignorerer årsagerne til mange af de sundhedsproblemer, der både findes i dag og opstår i morgen. 

Det er på trods af, at der fra europæisk side er lagt stor vægt på, at sundhed skal tænkes på tværs af mennesker, dyr og miljø, i det de kalder en One Health-tilgang. Det er derfor afgørende at tænke sundhed ind i f.eks. vores landbrugspolitiks pesticidforbrug, erhvervspolitikkens kemikalielovgivning og så vi kan sikre rent drikkevand i vandrammerdirektiver. 

Lige nu skaber politikerne det problem med den ene hånd, som de skal løses med den anden. 49 sprøjtegifte hældes direkte på vores marker grundet godkendelse fra Miljøstyrelsen, selvom Miljøstyrelsen ved, at disse sprøjtegifte skader forplantningsevnen og ufødte børn. Faktisk godkender Miljøstyrelsen over 100 sprøjtegifte, som er varemærket som enten fosterskadende, organskadende eller miljøskadende og hele 22 produkter, der er mærket kræftfremkaldende, jf. Kræftmistænkte og fosterskadelige sprøjtegifte spredes overalt | Gylle.dk. 

En One Health-tilgang er også afgørende for at bekæmpe det voksende problem af antimikrobiel resistens, dvs. når bakterier bliver resistente over for f.eks. penicillin. For vira, gener og bakterier krydser grænserne mellem individer og arter og overføres fra et miljø til det næste. 

Desværre ser vi, at der generelt ikke er fokus på forebyggelse, når det kommer til sundhedspolitikken. Det sundhedsøkonomiske blik stiller først skarpt, når en borger er blevet en patient. Men prioriteres et stort sundhedsbudget i stedet for velfærd, så vil alles sundhed statistisk falde: Jo færre penge du bruger på velfærd, jo mere bruger du på sundhed.

Ved at nedbryde silotænkning, vil Grønne Demokrater arbejde for et langt større fokus på forebyggelse, hvor sundhed også tænkes ind i vores landbrugspolitiks pesticidforbrug, erhvervspolitikkens kemikalielovgivning, sikring af rent drikkevand og hvor sundhedspolitiske problemstillinger tænkes ind i den generelle velfærdsøkonomi.

Grønne Demokrater arbejder derfor proaktivt for at fremme sundhed i stedet for at vente på, at sygdom og epidemier tager første træk.

Siden 2006 har staten indgået hemmelige aftaler med Lægemiddelindustriforeningen ift. hospitalsmedicin, jf 2009-2011-aftale-pri.pdf. Herefter er medicinpriserne eksploderet. I 2011 kritiserede statsrevisorerne, at udgifter til sygehusmedicin var steget med 15 procent fra 2006-2007. Men siden foråret 2025, gennem lovforslaget L 134, er en lignende forsøgsordning af hemmeligholdelse af priser for nogle tilskudsmedicin stemt igennem.

Dette er ikke blot en forfordeling af industrien frem for borgerne. Det strider også imod det europæiske direktiv 89/105/EØF, som kræver gennemsigtighed i prisbestemmelser for lægemidler. 

Men historien fortæller et klart billede: Lukkede modeller hæver priserne i det lange løb, og åbne modeller får priserne til at falde. Grønne Demokrater kæmper for transparente medicinpriser og transparente sundhedsdata, fordi: 

Åbenhed er godt for konkurrencen. 

Åbenhed er godt for hospitalernes økonomi. 

Åbenhed er godt for borgerne.

Ud over at vidensproduktionen i højere grad styres af regeringen, at der er en udbredt silotænkning og at der foregår mørklægning af tilgængelig information, er Grønne Demokraters analyse af sundhedspolitikken særligt kendetegnet ved, at den private sundhedssektor bliver større. Det er tydeligt, at det er et politisk ønske at flytte penge fra de offentlige kapaciteter til det private.

Det sker gennem en model, der lader konkurrencestatens logik infiltrere velfærdsstaten, f.eks. via udbudsmodeller og andre overleveringer til private aktører. Derudover findes der forskellige måder at måle effektivitet på, og de anvendte metoder er ikke strømlinede. Det skaber en sammenblanding af ideologier og styringslogikker, som i sidste ende svækker de offentlige sundhedstilbud. 

Vi ser en bevidst stramning af budgetterne i det offentlige sundhedsvæsen, samtidig med at der flyttes midler til private aktører. Årsagen er, at de private aktører skal løse opgaver, som det offentlige ikke længere kan løfte. Men årsagen til dette er, at det offentlige sundhedsvæsen er underfinansieret. Denne spiral fortsættes ved at flytte flere midler derfra. I en sektor med varme hænder, betyder det også, at arbejdskraften følger med – enten via bijob eller ved at skifte helt til private klinikker. Derudover står det offentlige sundhedssystem tilbage med de mest ressourcetunge opgaver samt en behandlingsgaranti, der f.eks. skal dække komplikationer, der er sket under behandlingsforløb - også hvis det er sket i privat regi.

Det er en perfekt opskrift på en selvopfyldende profeti: Man erklærer det offentlige sundhedsvæsen ineffektivt og omlægger derfor opgaverne til private aktører – selvom ineffektiviteten i høj grad er et resultat af politisk nedprioritering.

Ifølge lægeforeningen blev mere end halvdelen af opholdene på privathospitaler offentligt finansieret i 2021. I 2022 var det steget til 239.000 henvisninger, jf. Lægeforeningens analyser 2024. Resultatet er, at det offentlige bliver mere ineffektivt. Med den nye sundhedsreform vil fortsætte denne udvikling fortsætte. Reformen vil flytte midler og skabe nye klinikformer, der gør det muligt for kommercielle koncerner, det kan være udenlandske investeringsfirmaer, at drive forretning på også den almene praksis i Danmark.

Modellen har ført til, at den private sundhedssektor er fordoblet på ti år, og vi bevæger os gradvist fra en universel velfærdsstatsmodel til at have en mere fragmenteret og delvist privat og forsikringsbaseret model. Det kan man jo godt have som politisk ambition. Men problemet er, at regeringen bruger borgernes penge og borgernes mandat til at ændre modellen uden at have spurgt dem.

Det mener Grønne Demokrater, er økonomisk og politisk uforsvarligt. Hvis vi skal have et privat sundhedsvæsen, skal de fungere på private vilkår - ikke ved at blive understøttet af det offentlige sygehusvæsen. Læs mere mere om analysen af forholdet mellem konkurrencestat og velfærdsstat her: Sundhedspolitisk Frankenstein.

Grønne Demokrater arbejder på, at fjerne konkurrencestatens indtog i sundhedspolitikken, kæmpe for at faglige beslutninger fylder mere i sundhedspolitikken og at sundhedssektoren fremadrettet får et mindre ressourceforbrug og digitalisering, der samtidigt beskytter borgernes data.