Stem på Theresa Scavenius til valget - og få en demokratisk vagthund i Folketinget

Demokratisk vagthund: løsgænger og Grønne Demokrater

Jeg, Theresa Scavenius, sidder i dag i Folketinget som løsgænger, og ved det kommende folketingsvalg stiller jeg igen op som løsgænger.Jeg vil gerne fortsætte arbejdet med at forbedre det danske samfund - både ift. politiske dagsordener som miljø, klima og sundhed, men særligt også ift. at stoppe udhulingen af vores demokrati og retsstat. Samtidig arbejder jeg på at konsolidere Grønne Demokrater som et nyt politisk parti i Danmark. Målet er at samle de nødvendige vælgererklæringer, så partiet kan blive opstillingsberettiget og stille op til Folketingsvalg.Du kan derfor allerede nu støtte projektet ved at give en vælgererklæring til Grønne Demokrater, mens Theresa Scavenius fortsætter sit arbejde i Folketinget som uafhængigt medlem.

Hvorfor løsgænger: En fri stemme

Hvorfor stiller jeg op som løsgænger og ikke i et af de andre partier? Årsagen er simpel: at man i alle de andre partier ikke har reel stemme- og ytringsfrihed. På Christiansborg hersker der en hård partidisciplin. Det betyder, at alle medlemmer skal stemme efter partilinjen, som typisk er fastlagt gennem en politisk aftale med regeringen. Partierne har indgået hundredevis af aftaler, hvilket gør, at de ikke kan ændre politisk kurs.Jeg kan derfor kun stille op som løsgænger, fordi jeg arbejder ud fra en anden parlamentarisk strategi - nemlig at være fri til at stemme, baseret på politiske holdninger fra grundig research: Læs mere.

Hvorfor Grønne Demokrater

Som løsgænger kan jeg udøve et godt stykke politisk arbejde. Men sammen med flere kan vi få mere politisk magt til faktisk at indføre den politik, som vi ønsker. Derfor har jeg stiftet Grønne Demokrater. 
Jeg har sammen med GDs bestyrelse udformet vedtægterne for Grønne Demokrater således, at vi er sikre på, at alle folkevalgte vil have stemme- og ytringsfrihed. Derudover har vi ændret magtstrukturen i partiet ved at de folkevalgte får deres egne midler til at udføre deres politiske arbejde. Derfor er vores Folketingskadidater ikke underlagt den samme partidisciplin som i alle andre partier:
Link til vedtægter

Jeg vil tage et opgør med den lukkethedskultur, der i stigende grad præger Christiansborg, og forsøge at genoplive en mere åben, fri og demokratisk lovbehandling.For at få bedre miljøpolitik, bedre klimapolitik, bedre sundhedspolitik og bedre retspolitik kræver det først og fremmest en ny demokratisk kultur. Det kræver, at vi genskaber tilliden til politik og til de bærende politiske institutioner.Danmark har brug for en ny demokratisk kultur, en demokratisk vækkelse og en restaurering af demokratiets vigtigste institutioner. Demokratiet og tilliden i befolkningen hviler på principper som åbenhed, ytringsfrihed og pressefrihed.I de senere år har vi set den grundlæggende demokratiforståelse blive udfordret, og nogle af de vigtigste elementer i et velfungerende demokrati gradvist blive svækket. Det gælder åbenhed i politiske processer, gennemsigtighed i partiernes økonomi og balancen mellem erhvervsinteresser og samfundets fælles hensyn.I dag ser vi ofte, at erhvervslivets kortsigtede interesser vægtes højere end hensynet til miljø, klima, folkesundhed og endda grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed.Danmark kritiseres i stigende grad for disse udviklinger af både forskere, organisationer og internationale institutioner. Alligevel fortsætter kursen mod et mere lukket og ugennemsigtigt folkestyre.Denne udvikling vidner om, at mange af de etablerede partier har mistet forståelsen for, hvor afgørende et stærkt og åbent demokrati er for hele samfundets udvikling.Grønne Demokrater er et forsøg på at ændre den kurs.

Læs mere om Grønne Demokrater her.

Giv en vælgererklæring her.

Se alle udgivelser