Internationalt fokus på baseaftalen

Kritikken af baseaftalen har trukket internationale overskrifter - heldigvis for det.

Statskollaps

Baseaftalen giver næsten ubegrænset magt til udenlandske militærmyndigheder. Nu er den vedtaget af regeringen, SF, LA, K, DR, DD og RV. Når man giver et andet land militære beføjelser over ens borgere, så er der tale om et statskollaps.

Samråd: "Baseaftalen er bedst for Danmark”, siger udenrigsministeren
I dag havde jeg samråd med regeringen om baseaftalen. Formålet var at få regeringen til at forholde sig til aftalens manglende overholdelse af Grundloven.

Grundlovsbrud, forligskredse og politisk magt

Baseaftalen med USA strider imod Grundloven. Men regeringen vil ikke ændre et komma i aftalen, fordi den allerede er forhandlet med amerikanerne.

Det er nu op til folketingspartierne, om de vil bryde partidisciplinen og stemme imod en lov, der strider med det løfte, de har givet borgerne: at overholde Grundloven.

Som jeg kender kulturen på Christiansborg, sælger partierne gerne deres politik for en kop kaffe med forligskredsen og ministeren.

Kan baseaftalen stoppes?

Baseaftalen med USA bemyndiger amerikansk militærpoliti til at kunne udøve magtanvendelse mod civile danskere.

Det er grundlovsstridigt.

Hvorfor? Udenlandske myndigheder må ifølge Grundloven ikke have beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium.

Det er en ommer, Lars Løkke: rapport af høring om baseaftalen
Amerikanske myndigheder får med nyt lovforslag vidtgående og upræcise beføjelser over danske statsborgere på hele det danske territorium, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Dette vil være i strid med grundloven.

Mette mod menneskerettighederne

Mette vil beskytte staten, systemet og “stammen” imod borgerne.

Derfor er borgernes retssikkerhed, konventioner og menneskerettigheder blevet besværlig for regeringen. Derfor har Mette allieret sig med højrefløjens populister for at ændre på internationale konventioner.

I dag er også dagen for høringen, der bl.a. skal belyse baseaftalens konsekvenser for danskernes retssikkerhed.

Mørklægning: Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af
Regeringen har indgået en aftale med amerikanerne om at oprette baser i Danmark, men ønsker at mørklægge de juridiske problematikker og mulige demokratiske og retssikkerhedsmæssige risici og konsekvenser.

Samtidigt mørklægger de også medicinpriser. Sådan har det været i mange år ift. hospitalsmedicin. Et nyt aktuelt lovforslag udvider mørklægningen til også at gælde for for udvalgte lægemidler som får tilskud.

PET-forslaget: Et tektonisk skifte
Der er en masse at se til i øjeblikket. Der er flere meget konsekvenstunge lovforslag i Folketinget, som skal vedtages før sommerferien. I dette nyhedsbrev skriver jeg om, at det er lykkedes at få opbakning til en høring om baseaftalen med amerikanerne, og om min første analyse af det kommende PET-lovgivning.

Informationsassymmetri

 Der er en informationsasymmetri mellem regeringen og Folketinget. Det er sagen om oppositionens mistillid til klimaministeren et godt eksempel. Min opfordring til partierne var derfor også: kom ud af de lukkede forligskredsmøder.

Usikker sikkerhed: baseaftalen

Hvis interesser vægtes i forsvarssamarbejdsaftalen? Efter seks timers debat i Folketingssalen står det klart, at det ikke står klart for de fleste partier, hvilke konsekvenser og risici baseaftalen har på det danske retssamfund og de danske borgere.

Dum som en forligskredsdør
Jeg er faktisk enig med klimaministeren, når han anklager forligskredsen for at være dum. Ikke som person. Men som institution. Forligskredsene er som institution bygget til at være mørkelagt. Et underbelyst rum, hvor folketingsmedlemmerne nærmest arbejder i blinde.

Hvem stemmer for at styrke Folketinget?
I sidste uge havde jeg et beslutningsforslag til afstemning i Folketinget. Et beslutningsforslag, der handler om at demokratisere olie- og gaspolitikken. Forslaget handler om at flytte de politiske beslutninger tilbage til Folketinget. Forslaget var et forsøg på et nødvendigt opgør med svækkelsen af Folketinget, og var derfor det første af sin art. Gæt hvilke partier, som stemte for?

Regeringens sofisteri om universiteternes uafhængighed

Videnssamfundet hviler på et løfte fra oplysningstiden: at viden skal være fri og uafhængig – ikke tjene magten. Alligevel strammer regeringen igen igen grebet om universiteterne og flytter kvalitetssikringen direkte ind i ministeriet.

Hastepolitik og det udhulede folketing

Politik skal laves uden ordentligt forarbejde. Regeringens politiske linje er effektivisering og deregulering af alt. Så kampen for et bedre folkestyre med magt og ressourcer fortsætter.

Klima, kul og konkurrencepolitik

Klimapolitikken kuldsejler nu i forsvars- og konkurrencepolitikken. For at se hvordan det foregår, skal man ned og kigge i alt det, som står med småt og er skjult i tekniske detaljer.

Det drejer sig blandt andet om noget så sexet som, hvordan kul bliver beskattet. Nyhedsbrevet er derfor lidt teknisk, men prøv at hold fast, fordi der er tale om vigtige pointer ift. klimapolitik og parlamentarisk arbejde.

Mette Frederiksen: “Europas hårde hund”

Jeg gik i går til mødet i Europaudvalget med statsministeren med klare spørgsmål til regeringens holdning til bl.a. investeringskodeks i forbindelse med den europæiske oprustning.

Med erfaring fra flere ministres vævende svar på området, var jeg forberedt på ikke at få klare svar. Men mødet tog en skarpere og klarere drejning.

Arrangement om sundhedspolitik, forsvarspolitik og behovet for Grønne Demokrater

Kom til Grønne Demokrater-arrangement i Demokrati Garage d. 4. april for en demokratiske samtale og hjælp til at få Grønne Demokrater på stemmesedlen - og tag gerne en ven eller flere med!

Forsvar til låns?
Konkurrencestaten har også sat sine spor i forsvarspolitikken. Forsvarskommandoen skal ledes efter samme økonomiske principper som en bank. Det betyder nu, at det er helt normalt at lånefinansiere oprustning. Det betyder nu, at det er helt normalt at forsvaret leaser software og materiel.

Husholdningsbudget over ressourcer
I dette nyhedsbrev skriver jeg om, hvorfor det er vigtigt vi forstår sammenhængen mellem det destruktive og det produktive ved mennesket, hvis vi vil finde løsninger på klima- og biodiversitetskrisen.