Kan baseaftalen stoppes?
Baseaftalen med USA bemyndiger amerikansk militærpoliti til at kunne udøve magtanvendelse mod civile danskere.
Det er grundlovsstridigt.
Hvorfor? Udenlandske myndigheder må ifølge Grundloven ikke have beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium.
Det er min konklusion efter de seneste ugers research, inkl. eksperthøringen.
Kan forslaget stoppes?
Jeg ville ønske, at det var muligt at få stoppet lovforslaget, der skal indføre baseaftalen i dansk lov. Jeg har appelleret til forsvarsudvalget om at stoppe lovforslaget, og prøver ihærdigt at gøre mine kolleger opmærksomme på aftalens forhold til grundloven.
Grundloven tillader ikke at overlade myndighed til andre staters myndighed. Det, som er muligt ifølge §20 ift. folkeafstemninger, er at afgive myndighed til mellemstatslige organisationer.
Men de fleste her i Folketinget orker ikke at forholde sig til problemet.
Jeg har indkaldt ministeren til samråd, men på tiende dag har de syltet datoen. Det skulle have været inden 2. behandlingen (hvor man diskuterer og stemmer om ændringsforslag), som er i morgen, men det bliver det så ikke nu.
Derudover har jeg fremsat en række ændringsforslag, der skal at lovforslaget om baseaftalen forholder sig indenfor grundloven. De skal til afstemning under forslagets 2. behandling i morgen.
Ændringsforslagene handler blandt andet om at begrænse amerikanerne beføjelser, således at de KUN har myndighed over amerikanske styrker på baserne, og IKKE over civile danske statsborgere på hele det danske territorium.
Hvis det ændringsforslag ikke stemmes igennem, burde lovforslaget ikke kunne blive sendt til afstemning.
Men med mit kendskab til systemet, regeringen og folketinget, tror jeg desværre, at det alligevel kommer til at ske. Vi kommer til at være i en situation, hvor et flertal af stemmekvæg stemmer loven igennem.
Beføjelser over danske civile borgere
Det lange researcharbejde af baseaftalen er ved give afklaring - men jeg er desværre ikke blevet tryggere ift. mine oprindelige bekymringer. Tværtimod.
For på særligt ét punkt, er baseaftalen i afgørende kontrast til Grundloven: Baseaftalen sikrer det amerikanske militærpoliti beføjelser til magtanvendelse mod danske civile borgere.
Dette strider tydeligt imod det uskrevne grundlovsforbud, hvilket Institut for Menneskerrettigheder også vurderer i deres høringssvar: “Samlet finder instituttet således ikke, at de forhold som Forsvarsministeriet henviser til, kan begrunde, at forsvarssamarbejdsaftalen, herunder navnlig artikel 6 i aftalen, ikke anses for at være i strid med det uskreven grundlovsforbud.” (side 13)
Justitsministeret sendte et notat om det uskrevne grundlovsforbud ud i 2019, der klart beskriver de fundamentale og gennemgående regler for grundloven og grænserne for afgivelse af dansk jurisdiktion: Ifølge Grundloven er det kun danske myndigheder, der må udøve beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium, jf. EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Notat vedr. det uskrevne grundlovsforbud
Her står det “Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de organer der direkte er indsat ved grundloven, eller som i øvrigt er et led i det danske forfatningssystem.” Notatet beskriver i forlængelse heraf magtens tredeling.
Notatet forklarer, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem. “En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne lade sig gøre uden grundlovsændring, i det den vil stride mod det nævnte fundamentale princip, at myndigheden over for borgere udøves af danske organer.”
Men det er lige præcis sådanne en kompetenceoverførsel af myndighed over for danske borgere til et organ uden for det danske forfatningssystem (det amerikanske militær), som der er tale om med baseaftalen.
Det viser det kritiske oppositionsarbejde. Folketinget har sendt over 200 spørgsmål til L 188 (lovforslaget om baseaftalen), og i flere af svarene til disse spørgsmål, bliver det ganske tydeligt, hvilke beføjelser det amerikanske militær får:
Her er en liste med de beføjelser, som det fremgår af svarene til Folketingets spørgsmål, at de amerikanske militærmyndigheder får over danske statsborgere.
Spg 11: Amerikanerne har adgang til dansk politis efterforskningsmateriale.
Spg 14 og 15: Amerikanerne kan ransage uden dommerkendelse.
Spg 16: Amerikanerne og private sikkerhedsfirmaerne må bære våben uden for baserne.
Spg 46: De har ret til at skyde for at dræbe danske statsborgere
Spg 52: Amerikanske styrker kan udøve beføjelser over for civile på dansk territorium, hvis det er nødvendigt for amerikanske styrkers brug, drift og forsvar samt kontrol med deres områder.
Spg 58: Militærpoliti kan være overalt i Danmark.
Spg 61: Amerikanerne kan tilbageholde danske statsborgere.
Spg 62: Amerikanerne kan foretage fysisk magtanvendelse overfor danske statsborgere.
Spg 70: Amerikanske soldater får mere vidtgående beføjelser over for civile borgere end danske soldater.
Spg 80: Danske myndigheder kommer ikke nødvendigvis civile borgere til undsætning ved tilbageholdelse af amerikansk militær.
Spg. 135: Databeskyttelsesloven gælder ikke.
Også i svar til spørgsmål til det beslutningsforslag, der skal skaffe Folketingets samtykke til baseaftalen, fremgår de vidtgående beføjelser:
Udenrigsministeren skriver:
“De amerikanske styrker vil i medfør aftalen [...] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium”. B 173 endeligt svar på spørgsmål 2 Besvarelse af FOU B173 spm 2
Og:
“Vurdering af hvorvidt der er et brud med det uskrevne grundlovsforbud afhænger af aftalens formål, indhold, karakteren og omfanget af de udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område.” B 173 endeligt svar på spørgsmål 4 Besvarelse af FOU B173 spm 4
Spørgsmålet er så, hvornår er et formål, et indhold, en karakter og et omfang, er et brud med det uskrevne grundlovsforbud? Regeringen vurderer, at det er ikke tilfældet.
Til høringen spurgte forsvarsudvalgets formand, Rasmus Jarlov, ganske klart ind til dette: Må det amerikanske militær udøve magt og vold over for civile danske borgere i tilfælde af demonstrationer uden for baserne for at opretholde orden? Alle eksperterne sagde: Ja.
Forsvarsudvalget samråd om baseaftalens konsekvenser
Jeg mener ikke, at lovforslaget om baseaftalen i sin nuværende form kan vedtages. Derfor har jeg appelleret til forsvarsudvalget om at stoppe lovforslaget - fordi de beføjelser, forslaget giver amerikanske myndigheder, simpelthen er grundlovsstridigt.
Jeg har også indkaldt justitsminister, forsvarsminister og udenrigsminister til samråd for at spørge ind til, hvordan de ser disse forhold - og om baseaftalen overhovedet kan forsvares. Jeg er meget spændt på at se, hvad de siger til, når forslagets mulige grundlovsbrud stilles op så skarpt, som det i virkeligheden hele tiden har været, men som behandlingerne i folketingssalen har forsøgt at dæmme ned for.
Men i ti dage har ministrene undgået at svare på indkaldelsen - dette til trods for at udvalgssekretærerne har skrevet, at samråd bør afholdes inden 2. behandling. Som er i morgen!
Jeg mener ikke at lovforslaget, som følge de forhold der nu står klart efter det foregående parlamentariske arbejde, overhovedet kan fremsættes. Og i lyset af dets grundlovsstridighed, mener jeg i hvert fald ikke, at Folketinget kan stemme nej til de ændringsforslag, jeg har fremsat.
Den form for legitimitet af grundlovsbrud kan simpelthen ikke modtage i Folketingssalen. Det vil jeg forsøge at kommunikere meget klart til behandlingen i morgen.
For at stoppe lovforslaget sendte jeg forsvarsudvalget og partiernes forsvarsordfører dette brev i fredags:
Kære alle udvalgsmedlemmer,
Jeg sender her en mail om baseaftalen, hvor jeg gør opmærksom på:
problemet ved, at aftalen i sin nuværende form strider med grundloven
samrådsspørgsmål
ændringsforslag, der kan sikre, at aftalen er i overensstemmelse med grundloven
1. Grundlovsbrud
L 188 som udmøntning af baseaftalen i sin nuværende form kan ikke sættes til afstemning. For udenlandske militærbemyndigheder må ifølge Grundloven ikke udøve myndighed over for danske statsborgere på dansk territorium. Ifølge svar fra ministeren, og som belyst under høringen om baseaftalens forhold til dansk jurisdiktion, er dette tilfældet med aftaleteksten og L 188.
Jeg vedhæfter et dokument med argumentation, som er baseret på Justitsministeriets Notat om det uskrevne grundlovsforbud (2019) (vedhæftet).
Jeg vil anmode udvalget om at stoppe lovforslaget og sikre, at lovforslaget er inden for grundloven.
2. Samråd
For at få sagen belyst har jeg indkaldt til samråd. Datoen foreligger ikke endnu. Samrådsspørgsmålene er følgende:
Samråd til udenrigsminister
Den danske aftale med amerikanerne adskiller sig på væsentlige punkter ift. den svenske og norske, som det blandt andet fremgår af Institut for Menneskerettigheders høringssvar. Kan ministeren forklare, hvorfor den danske aftale skal være “mere vidtgående” og “upræcis”, som det fremgik fra forsvarsudvalgets åbne høring, end den svenske og norske?
Til forsvarsudvalgets høring vurderede flere juridiske forskere og eksperter, at der ikke er demokratisk kontrol med aftalen og heller ikke om den i praksis kommer til at overholde Grundloven og folkeretten. Vil ministeren være med til at udforme et ændringsforslag, som kan øge den demokratisk og parlamentarisk kontrol med regeringens samarbejde og koordination med amerikanerne?
Samråd forsvarsministeren
Til forsvarsudvalgets høring vurderede flere juridiske forskere og eksperter, at aftalen er på kant med Grundlov og folkeretten, men vurderede også, at det afhænger af, hvordan aftalen bliver administreret, og de foreslog Folketinget at få præcisere disse uklarheder inden vedtagelse. Hvordan kan ministeren forsikre Folketinget om, at den koordination som regeringen skal have med amerikanerne, kommer til at overholde Grundloven og folkeretten.
Samråd justitsminister
På væsentlige punkter overdrages myndighedsbeføjelser til amerikanske styrker. Det betyder, at amerikansk militærpoliti kan tilbageholde, skyde på, overvåge, aflytte, osv. danske civile statsborgere. Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen agter at tilsidesætte borgernes retssikkerhed ifølge dansk lov? Samt garantere at det ikke strider med det uskrevne grundlovsforbud, som de fremgik af høringen samt bl.a. Institut for Menneskerettigheders høringssvar kan der er stor risiko for, at det gør.
3. Ændringsforslag
Jeg har stillet en række ændringsforslag med det formål at afgrænse de amerikanske militærmyndigheders myndighed over for danske statsborgere, således at aftalen kan være i overensstemmelse med grundloven.
Derudover stiller jeg et par ændringsforslag, som handler om at øge den demokratiske kontrol med aftalen.
Jeg vedhæfter her dokument med ændringsforslagene. De kommer til afstemning på tirsdag. Jeg kigger gerne forbi mandag og uddyber pointerne om grundlovsbruddet samt ændringsforslagene.
Dbh
Theresa
Giftig kemikalielovgivning
Et andet sted handler regeringen også mod bedre vidende og imod EU'S miljølovgivning, nemlig ift. sundhedsskadelige kemikalier.
Vi ved, at miljøstyrelsen i flere tilfælde har tilpasset miljøregler således at det passede med Cheminovas udledningsbehov, og bevidst forsøgte at skjule en ulovlig praksis: Nye anklager mod Miljøministeriet: Har bevidst forsøgt at skjule lovbrud i forureningssag | Indland | DR
Vi ved, at regeringens linje er, at det er ok at tage en miljømæssig og sundhedsrisiko, hvis der er en økonomisk fortjeneste (reference til nyhedsbrev om standardmandat).
Derfor bør det selvfølgelig ikke komme som en overraskelse, at vi tillader store mængder kemikalier i vores landbrug, miljø og natur - selvom vi ved, hvor skadelige stofferne er.
Alligevel blev jeg fornyet chokeret, over en liste over skadelige kemikalier, jeg fik som svar på nogle af mine skriftlige spørgsmål.
Kjeld Hansen har skrevet en artikel om det, hvor han også fortæller, at
I 2023 blev der registreret det hidtil højeste forbrug af aktiv sprøjtegift i dansk landbrug
At Danmark befinder sig på topposten som det land, der registrerer flest kræftofre.
Kræftmistænkte og fosterskadelige sprøjtegifte spredes overalt | Gylle.dk
Sandhed i politik
Det er tydeligt, at sandheden har ilde vilkår i politik. Jeg er netop i gang med at læse bogen Om Sandhed og Løgn af Hannah Arendt, som beskriver, hvordan sandhed i høj grad er inkompatibel med politik. For politik er løgnerisk.
Ifølge Arendt, er mange af de, som deltager i politiske systemer, ikke nødvendigvis bevidst om, at de deltager i en “løgn”.
Arendts analyse udspringer af hendes erfaring med at afdække processen omkring SS-officeren Otto Adolf Eichmann, som jeg så en film om i Cinemateket i weekenden: ‘Hannah Arendt’ / film + talk | Det Danske Filminstitut
Filmen dokumenterer hendes principielle kamp for at konfrontere sig selv og andre med fordomme, illusioner og kulturelle narrativer, som forblænder vores forståelse af os selv, hinanden og politik.
Alle havde et ønske om at dæmonisere Eichmann for derved indirekte af rense sig selv og alle andre. Arendts pointe var, at det ikke var sandt. Eichmann var en bureaukrat uden onde hensigter og han var heller ikke antisemit. Han fulgte blot ordre. Og det gjorde de fleste, herunder de jødiske ledere, som direkte bidrog til effektiviteten af holocaust.
På den baggrund konkluderede hun, at der findes en ondskab, som ikke handler om at være ond, men en banal form for ondskab, hvor man undlader at forholde sig til det, som man laver og deltager i.
Når mennesker stopper med at reflektere, forholde sig til verden og sige fra overfor uretfærdigheder, det som ifølge Arendt betegner menneskets “dømmekraft”, så bliver systemer af-humaniseret og mennesket bliver selv afpersonificeret.
Dette er grobunden for en totalitær logik. Her har sandhed, refleksion, humanisme ingen eller lille plads. Men analysen peger også på, at denne logik ikke er forbeholdt diktatoriske stater, men kan findes alle steder, når humanismen mister fodfæste i de politiske systemer.
Der er meget i Arendts indsigter, som vi kan bruge til at forstå den snigende fascisme, som nu viser sig i verden over, inklusive det danske. Kendetegnet er, at det enkelte menneskes sundhed og det enkelte menneskes retssikkerhed fylder mindre og mindre. For systemlogikken og for alle de system-mennesker, som kan findes alle steder, herunder i staten, Folketinget, etc. findes der blot “rationelle”, “smidige” og “effektive” løsninger.
For at bekæmpe fascisme er det vigtigt at bibeholde de institutioner, der muliggør menneskers dømmekraft: nemlig viden, liberalisme, demokrati og retsstat. For at kæmpe for demokrati er det vigtigt at beskytte den enkelte borgers retssikkerhed og ikke være på kanten med grundloven. For ikke at være på kanten med grundloven, er det vigtigt ikke at lave politiske aftaler, der undergraver både grundlovens ord og mening. Denne pointe var relevant i går. Den er relevant i dag. Og den er relevant i morgen.
Notat om baseaftalen
Her følger et notat om baseaftalen, jeg har sendt til omdeling i forsvarsudvalget, og som opsamler research, der er brugt til dette nyhedsbrev:
Notat / baseaftalen, Theresa Scavenius maj 30/05 2025
Baseaftalen er grundlovsstridig, fordi udenlandske myndigheder må ifølge Grundloven ikke have beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium
Justitsministeriet:
Ifølge Grundloven er det kun danske myndigheder, der må udøve beføjelser overfor danske statsborgere på dansk territorium. EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Notat vedr. det uskrevne grundlovsforbud
Ifølge svar til spørgsmål 2 skriver udenrigsministeren, at:
“De amerikanske styrker vil i medfør aftalen [...] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium”. B 173 endeligt svar på spørgsmål 2 Besvarelse af FOU B173 spm 2
I svar til spørgsmål 4 står der, at
“Vurdering af hvorvidt der er et brud med det uskrevne grundlovsforbud afhænger af aftalens formål, indhold, karakteren og omfanget af de udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område.” B 173 endeligt svar på spørgsmål 4 Besvarelse af FOU B173 spm 4
Spørgsmålet er så, hvornår er et formål, et indhold, en karakter og et omfang, er et brud med det uskrevne grundlovsforbud? Regeringen vurderer, at det er ikke tilfældet.
Til forsvarsudvalgets høring var vurderingen fra de juridiske eksperter, at “Baseaftalen er inde og røre ved kernen af det, man normalt siger er et lands suverænitet: territorium, militær myndighed.”
Og Institut for Menneskerettigheder vurderer i deres høringssvar, at baseaftalen strider med det uskrevne grundlovsforbud: Institut for Menneskerettigheder: baseaftalen.
“Samlet finder instituttet således ikke, at de forhold som Forsvarsministeriet henviser til, kan begrunde, at forsvarssamarbejdsaftalen, herunder navnlig artikel 6 i aftalen, ikke anses for at være i strid med det uskreven grundlovsforbud” (side 13) (fremhævning tilføjet).
Amerikanske militærbemyndighedernes beføjelser
I en række spørgsmål til L 188 (der kan tilgås her) bliver omfanget af de amerikanske militærmyndigheder præciseres. Her er en liste:
Udenlandsk efterretningstjeneste
Ifølge svar til spm 11 har amerikanerne adgang til dansk politis efterforskningsmateriale,
Ifølge svar til spm 135 gælder databeskyttelsesloven ikke.
Ifølge svar til spm 148 vil det kræve en ny aftale, hvis amerikanske efterretningstjenester og private sikkerhedsfirmaer skal udelukkes.
Frafald af danske domstole
Ifølge svar til spm 14 og 15 kan amerikanerne ransage danske statsborgere og virksomheders ejendom uden dommerkendelse.
Ifølge svar til spm 12 og 13 kan danske statsborgere, som er forurettet af amerikanske soldater eller private sikkerhedsfolk, ikke få deres sag for en dansk domstol
Ifølge svar til spm 74 kan danske domstole ikke lukke retsmøder for amerikanske militære myndigheder.
Ifølge svar til spm 125 kan danske domstole ikke bistå danske statsborgere eller virksomheder i at gøre krav på deres ret i forbindelse med kontraktretlige uenigheder, fx ved at amerikanerne ikke betaler for deres strømforsyning.
Militær overfor civile
Ifølge svar til spm 158 må amerikanerne anvende magt overfor personer og ejendom på dansk territorium - udover nødret og nødværge.
Ifølge svar til spm 61 kan amerikanerne tilbageholde danske statsborgere.
Ifølge svar til spm 62 kan amerikanerne foretage fysisk magtanvendelse imod danske statsborgere.
Ifølge svar til spm 70 får amerikanske soldater mere vidtgående beføjelser overfor civile borgere - end danske soldater.
Ifølge svar til spm 80 kommer dansk politi ikke nødvendigvis civile borgere til undsætning ved tilbageholde af amerikansk militær.
Ifølge svar 9 til beslutningsforslag kan danske myndigheder ikke kræve en dansk statsborger udleveret fra en dansk base.
Ifølge svar 54 kan danske myndigheder ikke kontrollere om danske statsborgere bliver tortureret på amerikanske baser.
Ifølge svar 145 kan danske myndigheder ikke kontrollere om arbejdsforhold på ba
