Det er en ommer, Lars Løkke: rapport af høring om baseaftalen
Amerikanske myndigheder får med nyt lovforslag vidtgående og upræcise beføjelser over danske statsborgere på hele det danske territorium, vurderer Institut for Menneskerettigheder. Dette vil være i strid med grundloven.
Det sker igennem en uklar lovtekst, hvorfor de fleste desværre ikke forstår omfanget af beføjelserne, før de er blevet vedtaget. Dette slog juridiske eksperter fast til den åbne høring om baseaftalen.
Den gode nyhed er derfor, at der er fremskridt ift. at oplyst Folketinget og offentligheden om, hvilke beføjelser baseaftalen giver amerikanerne. Jeg håber, det kan skubbe til ordførerne.
Næste step i kampen imod forslaget er samråd med de relevante ministre.
Det er en ommer, Lars.
Alt, hvad jeg kommer til at skrive i det følgende, handler ikke om USA, Grønland, NATO, sikkerhed, Rusland, osv. Det handler derimod om, at den danske regering med Lars Løkke i spidsen har forhandlet en aftale med amerikanerne, der på så mange punkter er uacceptabel i en dansk borgers synspunkt.
En nem måde at sige dette på er, at vores aftale på væsentlige punkter er meget dårligere end den tilsvarende norske aftale. Det vil sige, uanset hvor mange sikkerhedspolitiske argumenter regeringen mener, at der er for aftalen, så er det ikke et argument for at forringe borgernes retssikkerhed væsentligt mere end nordmændenes.
Hvorfor er den danske aftale dårligere? Det kan vi ikke få svar på - andet end både udenrigsministeren og forsvarsministeren refererer i flere skriftlige svar til, at alle forhandlingsforløb er forskellige.
Men når det er tilfældet, vil jeg konkludere, at det må være ommer. Danske statsborgere skal ikke stå væsentligt ringere end norske statsborgere, blot fordi Lars Løkke har sendt nogle elendige forhandlere til Washington.
Jeg har derfor indkaldt udenrigsministeren i samråd om baseaftalen og spurgt de andre partier, om de vil være medindkaldere. Datoen er ikke fastlagt endnu.
En historisk dårlig aftale på kanten af grundloven
“Baseaftalen er inde og røre ved kernen af det, man normalt siger er et lands suverænitet: territorium, militær myndighed.”
“Historisk set har vi haft nogle områder, hvor man har lempet på suverænitet - ved grænseproblematikker, for eksempel i forhold til forfølgelse af forbrydelser, hvor man har tilladet andre landes myndigheder adgang til dansk territorium. Denne aftale er markant anderledes. Den giver en stor og elastisk mulighed for at amerikanske myndigheder kan agere på dansk territorium."
“Der er alvorlig risiko for, at man i nuværende formulering bevæger sig på kanten af de muligheder man har i grundloven.”
“Den måde, som den [baseaftalen og lovforslaget hertil] er skruet sammen på, er der så mange uklarheder, at det kan blive et problem.”
“Det er normalt at lave klarere indhegning med så indgribende lovgivning. Det savner vi som jurister - medmindre man har ønsket elastikken.”
Citaterne stammer fra de juridiske eksperter, der deltog som oplægsholdere til høringen om baseaftalen i fredags. De fortæller det klart og tydeligt: Baseaftalen er på kant med både Grundloven og Folkeretten - i et historisk bredt omfang.
Som billedet afslører, blev det også belyst, at baseaftalens forhold til internationale konventioner og våbenhandelstraktaten er meget problematisk. Det skriver jeg mere om på et andet tidspunkt.
Dårlig lovkvalitet skjuler problemerne
Det er sjældent, man hører jurister, der kritiserer lovkvaliteten i en sådan grad, som det skete til denne høring.
Ifølge én, er selve lovteksten uklar og bemærkningerne, der skal forklare lovteksten, kaldte vedkommende for decideret dårlige. Hertil sagde en anden ekspert, at præciseringer i bemærkninger desværre ikke kan redde dårlig lov.
Eksperterne talte om formuleringer med “elastik i metermål” i alle aftalens punkter. Med disse elastikker følger store risici for retssikkerheden.
Eksperter sagde også ordret, at spørgsmålet om hvorvidt Danmark kommer til at være indenfor eller udenfor grundloven og vores folkeretslige forpligtelser, fx ift. tortur, kommer til at afhænge af, hvordan aftalen bliver “administreret”.
Det er jo i sig selv en bizar situation.
Det ubehagelige spørgsmål er, om regeringen har ønsket elastikken? Er man godt klar over, hvor vidtgående aftalen er?
Eller er regeringen faktisk interesseret i at lukke uintenderede huller i loven? Længere nede vil jeg afsløre, hvordan det dog (desværre) ikke er tilfældet.
Det fremgår nemlig tydeligt af de mange skriftlige svar, som regeringen har givet til en række folketingsmedlemmer, at de er klar over, hvilke problemer aftalen medfører.
Så tilbage er den ubehalige virkelighed, at vi har en regering, som sælger vores retssikkerhed til fordel for en påstået militær national sikkerhed.
Upræcist lovforslag med vidtgående beføjelser til amerikanerne
Det afgørende spørgsmål er så, hvordan vil aftalen blive administreret? Som nævnt er lovforslaget af meget ringe lovkvalitet med vage formuleringer og store bemyndigelser til regeringen, hvorfor stort set intet er fastlagt på forhånd.
Det hele skal “koordineres” og “planlægges senere”. Men i mange tilfælde vil denne koordination og planlægning muligvis ikke være indenfor Grundloven.
Det parlamentariske og demokratiske arbejde med baseaftalen udfordres af, at aftalen allerede er forhandlet og at den er forhandlet med så lempelige vilkår for det amerikanske regering, at det formentligt kræver en ny forhandling for at sikre sig mod grundlovsbrud.
Kan lovforslaget kvalificeres?
Vi kan forsøge at lave ændringsforslag, der kvalificerer selve lovforslaget, der skal implementere aftalen i det danske samfund. Men alle de ændringsforslag, jeg har fremsat, som har noget at gøre med selve aftalen, er blevet afvist med begrundelsen, at det ville kræve genforhandling af aftalen.
Og dette er regeringen ikke er villig til, da: “det ville være et dårligt signal at sende til USA”, som udenrigsministeren sagde til 1. behandlingen.
Jeg vil dog alligevel stille en række ændringsforslag, der både relaterer sig til aftalen, men også flere, der handler om at øge den demokratiske kontrol med aftalen, dvs. Folketingets kontrol med regeringen.
De sidste er grundlæggende kun lappeløsninger af en aftale, der i bund og grund giver det amerikanske militær usete beføjelser på dansk jord og ikke kan sikres mod mulige grundlovsbrud - brud som USA måske er ligeglad med, men som den danske regering bestemt ikke bør være.
Dette i sig selv burde være nok til, at Folketinget d. 11. juni stemmer nej til at afgive sit samtykke til aftalen. Men desværre er der, modsat i den danske befolkning, opbakning til aftalen i Folketinget.
Når partierne at vågne op?
Jeg mener, at de andre partier - SF, RV, K, LA, DD og DF bør vågne op. De var imod PET-loven, som ville føre til overvågning af danskere.
Baseaftalen handler bl.a. også om, at amerikanske styrker, herunder alle deres tjenester - også efterretningstjenester og private sikkerhedsfirmaer - får ubegrænset adgang til overvågning af danskere, hvis de mener, det er nødvendigt.
Indtil videre møder jeg blandet interesse, når jeg forsøger at videreformidle problemerne i lovforslaget til mine kollegaer. Nogle vil gerne mødes og begynder at forstå problemets omfang. Andre er ikke interesseret i at høre om aftalens problemstillinger.
Jeg deler denne sms for at illustrere over for jer, hvordan nogle partier blot forsøger at holde sig uvidende om lovforslagets indhold. Men heldigvis er det ved at lykkes med at få sandheden frem. Det vil sige, at når der skal stemmes, kan ingen sige, at de ikke kender det reelle indhold. Så jeg arbejder fortsat for at gøre forsvarsudvalget opmærksom på disse problemer. Jeg håber, de vil komme til samrådene.
“Koordination”
Som situationen er nu, bør Folketinget være særligt optaget af, hvordan skal den omtalte “koordination” foregå? Det er nemlig slet ikke præciseret i lovforslaget. Det spørgsmål har jeg bedt forsvarsministeren svare på.
Vi er her inde ved lovforslagets kerneproblem. Der er alle de abstrakte spørgsmål om suverænitet og jurisdiktion, dvs. spørgsmål om hvad omfanget af amerikanernes beføjelser på dansk jord er.
Det er nemlig meget afgørende for, hvorvidt der er tale om et grundlovsbrud. Det skriver forsvarsministeren selv i et skriftligt svar:
“Vurderingen af sådanne såkaldte jurisdiktionaftalers forhold til grundloven beror på den enkelte aftales formål og nærmere indhold, herunder karakter og omfanget af de udenlandske myndigheders beføjelser på dansk område”.
Ift. baseaftalen mener regeringen altså ikke, at der er tale om et grundlovsbrud fordi:
Danmark har det “primære ansvar”.
Danmark bemyndiger de amerikanske styrker ift. at varetage myndighedsansvar.
Amerikanerne skal “koordinere sikkerhedsplaner” med Danmark.
“Det forudsættes, at myndighedsbeføjelserne udøves i overensstemmelse hermed”.
Problem 1: Når det kommer til, at Danmark har det primære ansvar, er det netop meget rigtigt, at Danmark burde have det primære ansvar som modtagende stat i en bilateral nordatlantisk forsvarsaftale (jf. NATO SOFA). For i en normal aftale, har netop den modtagende stat det primære ansvar i sager med civile elementer og i alle sager, der ikke foregår direkte på de vedrørende baser.
Men problemet er, at dette netop ikke fremstår tydeligt i aftalen og lovforslaget, hvorfor der er tvivl om i hvilket omfang dansk lovgivning gør sig gældende. Faktisk står der tværtimod, at det amerikanske militær har jurisdiktion i tilstødende områder til baserne, hvilket geografisk er fuldstændigt uspecificeret, og at det amerikanske militær har det strafferetlige ansvar for amerikanske soldater, selvom de befinder sig udenfor baserne.
Men regeringen bruger en henvisning til et særligt afsnit i aftalens artikel VII, dets “litra c”, for at omgå de normale regler i en SOFA-aftale for den modtagne stats ansvar, altså den danske jurisdiktion.
Dvs. Danmark har det primære ansvar i alle sager, der ikke foregår direkte ind på baserne, men Danmark kan frafalde jurisdiktion. Danmark skal være forholde sig positivt til at frafalde det primære ansvar, hvis USA finder det meget vigtigt, at Danmark frafalder sit primære ansvar.
Det vil sige, at regeringen bruger denne artikel til at muliggøre, at det amerikanske militær kan få yderligere beføjelser, end en NATO SOFA-aftale normalt tilskriver. Så når de samtidigt skriver i et svar, at Danmark har det primære ansvar, så undlader de at skrive, at de netop har lavet det, som en del af aftalen, at Danmark kan frafalde det primære ansvar.
Det er en af grundene til, at de juridiske eksperter beskrev, at lovforslaget indeholder elastikker i metermål.
Problem 2: I høringssvarene gør Institut for Menneskerettigheder opmærksom på, at der netop IKKE står, at amerikanske skal udøve deres beføjelser mht. planerne, men at de blot koordinerer planer med danskerne. Det er nok derfor, at ministeren skriver, at “det forudsættes”, at amerikanerne følger planerne, eftersom det er ikke noget, man har skrevet ind i aftalen.
Problem 3: Hvad vil det i praksis sige at koordinere? Lovforslaget beskriver det som sagt ikke. Og det er til trods for, at det netop er denne “koordination”, som skal sikre, at aftalen og loven er i overensstemmelse med Grundloven og folkeretslige forpligtelser.
Det er jo komisk i sig selv, at man ikke har sikret sig, at det - som skal sikre en overholdelse af Grundloven og Folkeretten - er beskrevet detaljeret - og endda på en måde, der juridisk binder amerikanerne.
Problem 4: Hvad er omfanget af de amerikanske myndighedernes beføjelser? Ministeren skriver jo, at det er omfanget og indholdet, der skal vurderes ift., hvorvidt der er tale om et grundlovsbrud.
I lovteksten er det uklart. Derfor kunne diskussionerne til 1. behandlingen undslippe alle de ubehagelige spørgsmål ved at henvise til én sætning i bemærkningerne til forslaget, der lyder: “Alle aktiviteter under forsvarssamarbejdsaftalen skal ske med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning og folkeretlige forpligtelser…”
Problemet er, at mange af aftalen og lovforslagets elementer i bedste tilfælde er på kanten med grundloven og dansk retssikkerhed og med klare risici for brud hermed.
Da jeg, sammen med Ø og Å spurgte ind til nogle af disse forhold til 1.behandlingen, sagde Udenrigsministeren blot: “Forslaget skal læses i en kontekst. Man skal ikke stirre sig blind på enkelte sætninger.“
Men det er netop i de enkelte sætninger, der ligger alvorlige retsprincipielle konsekvenser og afgivelse af demokratisk kontrol. De uklarheder, der ligger heri, hæftede høringens juraeksperter sig også ved.
Amerikanernes beføjelser overfor danske statsborgere
Det er vanskeligt at have en samtale om noget, som er meget uklart. Men et sted hvor tingene står klarere, er i regeringens svar på folketingsmedlemmernes spørgsmål. Jeg har selv stillet en række, men de fleste er stillet af Trine Mach fra Ø, og derudover er der stillet en række fra Å, RV og K. Det er samlet set næsten 200 spørgsmål og svar.
Her fremgår det, at regeringen i en lang række tilfælde ikke kan udelukke alvorlige krænkelser af danske statsborgeres retssikkerhed.
Samlet set giver regeringen bemyndigelse til, at amerikanerne kan bruge den magt overfor danske statsborgere, som de selv definerer som nødvendig.
Det er en fuldstændig unødvendig og uacceptabel overgivelse af magtbeføjelse.
Her er nogle specifikke eksempler på ekstreme beføjelser:
Det amerikanske militær kan tilbageholde danske civile borgere, jf. spm 61
Det amerikanske militær kan skyde for at dræbe, jf. spm 46
Samtidig har amerikanerne bedre retsbeskyttelse:
Amerikanerne har bedre vilkår end danske civile borgere ved, at de amerikanske myndigheder straks underrettes og have øjeblikkelig adgang til personen, hvis danske myndigheder tilbageholder en amerikansk soldat, jf spm 76 og 77
Danske myndigheder må ikke modsætte sig overdragelse af personer til USA, jf spm 77
På denne baggrund har jeg valgt at indkalde justitsministeren i samråd. Det kan ikke passe, at det ikke er grundlovsstridigt at overdrage myndighed til et andet lands militær, at tilbageholde danskere og skyde for at dræbe dem - i tilfælde af, at amerikanerne vurderer, det er nødvendigt.
Det uskrevne grundlovsforbud
Ifølge den såkaldte “uskrevne grundlovsforbud” er den danske regering enekompetent til at udøve myndighed overfor danske statsborgere.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder bryder aftalen med det uskrevne grundlovforbud, fordi baseaftalen er for bred. For aftalen sikrer, at amerikansk jurisdiktion kan komme i spil i hele Danmark, hvis en amerikansk soldat, en efterretningsagent eller anden amerikansk forsvarsleverandør begår noget kriminelt uden for baserne, og at USA kan gribe ind over for danske civile for at opretholde fred.
Heldigvis har Institut for Menneskerettigheder givet en række meget klare forslag til, hvordan at magtbeføjelserne kan afgrænses væsentligt, således at amerikanerne kun har myndighed på deres baser, og IKKE i hele landet. Og aldrig over for civile danske borgere.
Specifikt arbejder jeg på ændringsforslag, der skal:
Præcisere at amerikansk militærpoliti kun kan disciplinære amerikanske styrker, IKKE civile danskere.
Præcisere at Folketingets ombudsmand kan sikres adgang til de amerikanske baser i tilfælde af mistanke om brud med menneskerettigheder.
At sikre at våbenkontroleksport via baserne sker i overensstemmelse med internationale konventioner.
Præcisere at afvigelser fra dansk strafferetlig jurisidiktion kun gælder for amerikanske styrker i tjeneste
Præcisere territorierne, hvor amerikansk jurisdiktion er gældende: Hvad er udenfor og indenfor baserne?
Præcisere at Danmark kan tilbagekalde strafferetlig juridistion ift. at mistanke om tortur på basernerne, og at sådanne sager skal undersøges af dansk håndhævende magt og for danske domstole
Præcisiere at Danmark har ansvar for at USA overholder folkeretten og beføjelser til at sikre, at overskridelser ikke forekommer
Præcisere at USA ikke må føre angrebskrig fra dansk territorium
Derudover har jeg også stillet en række andre ændringsforslag, som primært handler om at øge den demokratiske kontrol med aftalen.
Hvis alle ændringsforslagene blev vedtaget, ville aftalen blive væsentligt afgrænset og der ville være en folkelig og demokratisk kontrol i Folketinget.
Problemet er blot, at regeringen har skrevet, at amerikanernes beføjelser ikke kan indskrænkes uden at aftalen skal genforhandles. Derfor vil forslaget i sin helhed falde, hvis ændringsforslagene skulle blive vedtaget.
Behov for en genforhandling
Men så har jeg blot at sige: Jamen, hvis det er rigtigt, at danske borgeres retssikkerhed ikke er sikret i den nuværende aftale, og at hvis man får skrevet ind, at amerikansk militærpoliti ikke fx har myndighed over danske civile borgere, så falder aftalen, jamen så må aftalen nødvendigvis falde.
Og så må udenrigsministeren tage en ommer og genforhandle aftalen.
På en underlig opmuntrende måde, blev det til høringen slået fast: At modtager regeringen ikke folketingets samtykke ved afstemning af B 173 d. 11. juni, så vil baseaftalen være grundlovsstridigt.
Det vil altså sige, at det stadig er op til Folketinget, om de vil stemme denne hullede lovgivning med risiko for brud på grundloven og folkeretten igennem. Situationen er dog desværre den, at der stadigvæk er en flertalsregering med hård partidisciplin og stærke støttepartier, hvorfor det ser sort ud.
Men min holdning er klar: Borgernes retssikkerhed bør IKKE sælges i kampen for at skabe national sikkerhed med en meget ustabil amerikansk administration.
Vil du høre mere om Grønne Demokraters fremskridt og mål?
Vi har sat alle sejl ind på en ny fundraising-indsats for at komme i mål med vælgererklæringerne.
Klik her og giv dit samtykke til, at vi må ringe dig op – så tager vi en kort snak.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være i mål med at blive opstillingsberettiget.
