Mette mod menneskerettighederne
Mette vil beskytte staten, systemet og “stammen” imod borgerne.
Derfor er borgernes retssikkerhed, konventioner og menneskerettigheder blevet besværlig for regeringen. Derfor har Mette allieret sig med højrefløjens populister for at ændre på internationale konventioner.
I dag er også dagen for høringen, der bl.a. skal belyse baseaftalens konsekvenser for danskernes retssikkerhed.
Regeringen vil omgå menneskerettighederne
I forgårs talte Mette Frederiksen til Folketingets afslutningsdebat om behovet for at bryde med menneskerettighederne. Og i går besøgte hun en af Europas førende højrepopulister for tale om det: Mette Frederiksen mødes torsdag med Meloni i Rom for at tale om migration | Nyheder | DR
Det er grotesk, at vi er kommet til sted, hvor der virker som en legitim politik at ville pille menneskerettighederne fra hinanden - og så af et regeringsparti.
Som Mette selv forklarer i sin tale:
“Der er behov for et opgør med fortolkningen af nogle af de internationale konventioner. Konventionerne blev skabt for at beskytte det enkelte menneske over for overgreb og forfølgelse. Det bakker vi selvfølgelig op om.
Men i dag er det jo nogle gange nærmest omvendt. Konventionerne bliver i nogle tilfælde brugt til at beskytte det forkerte. Og vi har som land mistet muligheden for at sikre vores samfund og vores borgere mod dem, der vil os ondt.”
Se talen her: Tv fra Folketinget / Folketinget
Mette har ret i én ting. Konventionerne blev nemlig skabt for at beskytte det enkelte menneske overfor overgreb og forfølgelse af regeringsmagter. Men det er forkert, når hun siger, at hun selvfølgeligt bakker op om denne beskyttelse.
Selv hvis man køber ind på statsministerens dehumaniserende syn på indvandrere, så er det stadigvæk ikke en legitim demokratisk position.
For når hun vil gå ind og normativt vurdere, hvem der er de rigtige, og hvem der er de forkerte, så fjerner hun den universelle rettighed og den enkeltes beskyttelse mod regeringers overgreb og forfølgelse.
Det kan være en kriminel indvandrer i dag, men det kan være en anden i morgen. En kritisk journalist? En kritisk oppositionspolitiker? Når de grundlæggende rettigheder fjernes, så er der kun regeringens dom tilbage.
Forhåbentligt er det ikke muligt at pille hele det danske retssamfund fra hinanden. Forhåbentligt er der en stærk resiliens i Danmark, hvor vi alle kan lykkedes med at udøve modstand mod denne udvikling.
Men når jeg ser mig rundt omkring i Folketinget, bliver jeg bange for at de fleste har opgivet kampen på forhånd. Prøv at se her, hvordan ministrene så ud da Mette Frederiksen talte imod menneskerettighederne.
Det er dybe panerynker. Det er et tomt blik ud i intetheden. Det er flere, som forsøger at ignorere indholdet ved at være optaget af deres telefon. Dét er måden, at afmonteringen af borgernes rettigheder sker på.
Mettes illiberale orientering
Når man fjerner menneskerettigheder og internationale konventioner, så afskærer man borgernes sikring imod en stats arbitrære interesser, altså imod hvad en given statsministeren synes er “rigtigt” og “forkert”.
Der sker samtidig også det, at man afskærer systemets og statens interesser fra folket, hvorfor det, ganske logisk, ikke længere er et folkestyre. Det er en klar systemisk autokratiseringsproces. Vi kan ikke længere have et liberalt demokrati, hvis vi ikke har grundlæggende rettigheder - for alle. Selv når statsministeren synes, det er ubelejligt.
Vi går med andre ord fra at være et liberalt samfund til at være et illiberalt samfund.
Jeg mener selvfølgelig, at det ikke er systemet, som skal beskyttes imod borgerne. Det er borgerne, der skal beskyttes imod systemet, staten og en magtfuld regering.
Den klare kløft mellem regeringens interesser og borgernes retssikkerhed ses ikke blot i Statsministerens holdning til indvandrere.
Vi ser det tydeligt også i lovgivning på flere områder herhjemme. Derfor konkluderede Justitia allerede sidste år i deres årlige rapport, at retsstaten eroderer i Danmark: Statusrapport: Retssikkerhed 2023 - Justitia - Danmarks første uafhængige juridiske tænketank
Aktuelt sker det i forhold til det nye PET-lovforslag, der vil give PET mulighed for at indsamle store datasæt og øge muligheden for den digitale overvågning. Det udfordrer og krænker artikel 8 i menneskerettighedskonventionerne, der handler om at beskytte privatlivets fred.
Og netop denne artikel, afslørede regeringen også, vil de arbejde på at fjerne. Således bryder de ikke længere menneskerettighederne med deres forslag. De får blot menneskerettighederne fjernet. De facto er det det samme.
Lovforslaget blev udskudt for at justitsministeren kunne udrede “misforståelser” i den offentlige debat. Eller måske blev den udskudt for at udrede brud med internationale konventioner - for hvis de ikke findes længere, så er det meget nemmere at være stat.
Så regeringens linje er helt klar:
Regeringens interesser prioriteres på bekostning af borgernes beskyttelse.
Høring - baseaftale
Her er endeligt program for den offentlige høring m baseaftalen. Jeg har lige læst høringssvarene igen, og der er ikke tale om små sager. Jeg tror ikke, at der bliver tid til at komme ind på alle emnerne, men jeg glæder mig til at høre forskernes og eksperternes perspektiv på aftalen.
Programmet for den åbne høring kan ses her: L 188 Bilag 9 Program åben høring om L 188 B 173
Efterfølgende er der en lukket høring omkring de sikkerhedspolitiske argumenter. Den er kun åben for folketingsmedlemmer.
Programmet for den lukkede høring ser således ud: L 188 Bilag 9 Program lukket høring om L 188 B 173
Den formelle tilmelding havde deadline i går, men hvis I er hurtige, kan I nå at tilmelde jer den åbne del af høringen ved at skrive til politisk rådgiver Markus Nyberg på: markus.jensen@ft.dk og sende navn og email, som vil sende det videre i systemet. Og ellers kan den ses live via Folketingets TV her.
I starten af næste uge udsender jeg et nyhedsbrev, der rapporterer om begge dele af høringen.
Folkets “nej” til fremmede militære baser
Noget af det særlige ved baseaftalen er, at mange almindelige borgere har indgivet høringssvar, hvor de udtrykker stor modstand mod aftalen. Normalt plejer det at være større organisationer, der indsender høringssvar om et lovforslag, der vedrører dem.
At mange enkeltpersoner har sendt ind vedr. baseaftalen viser, at der er stort borgerligt overblik og engagement om aftalen - et virkeligt sundt tegn for demokratiet og endnu et argument for at høringen selvfølgeligt skal være åben.
Flere af høringssvarene hæfter sig ved, at vi har haft tradition i Danmark for at sige nej til fremmede militære baser siden 2. verdenskrig, og at vi sagde nej selv under den kolde krig, hvor amerikanerne også pressede på for det samme.
Som en borger skriver: spørgsmålet er, hvorvidt amerikanerne har en interesse i at beskytte os, eller om det snarere handler om at bruge vores territorium til at presse Rusland.
Men Bjørnar Moxnes, medlem af Stortinget i Norge, vurderer, at der er intet i aftale i de nordiske aftaler, som forpligter amerikanerne til at beskytte os. Han siger, at der er kun “forpligtelser til de nordiske lande, ingen rettigheder. For USA er det lige omvendt: De har ingen forpligtelser, men får alle rettigheder” og videre fortsætter han:
“Mange ser aftalerne som noget, der vil styrke landenes sikkerhed. Men der er ingenting i aftalerne, der forpligter USA til at forsvare Norge eller Danmark”, jf: Norsk politiker: Sig nej til forsvarsaftale med USA | Information
Det virker mærkeligt, at regeringen indgår sådan en aftale. Selv hvis man synes, det er en god ide med amerikanske baser, burde man da i mindste sikre sig, at de faktisk vil bidrage til vores sikkerhed.
Borgernes resiliens
Hvad vi heldigvis kan gøre er at bekæmpe denne udvikling. Bekæmpe den lovgivning, som regeringen forsøger at presse igennem.
Vi skal gøre det med vores demokratiske virkemidler. Som vi stadig har. Vi skal have en demokratisk oprustning, hvor flere nye trækker i den demokratiske trøje. Det vil kunne skabe den tilstrækkelige resiliens. En sådanne oppositionsbevægelse skete ved sidste valg i Polen. Det kan med andre ord godt lade sig gøre.
Så gør dig klar til at tage kampen ved at støtte os. Vi er allerede godt på vej. Og har til efteråret en organisation med bestyrelse og kandidater klar. Du kan hjælpe ved at donere til arbejdet med at indsamle vælgerklæringer her: Theresa Scavenius, eller selv give din vælgererklæring her: Støt Grønne Demokrater.
Du må selvfølgeligt også meget gerne dele nyheder og budskaber fra Grønne Demokrater selv og på den måde hjælpe vælgererklæringsprocessen.
Stillingsopslag
Vi har efter sommerferien to åbne stillinger. Det drejer sig om én studentermedhjælper til mit Folketingskontor, som primært handler om research og parlamentarisk arbejde, og en praktikant til efterårssemesteret til GD-kontoret, som primært skal arbejde med kommunikation og organisatoriske opgaver.
Stillingsopslagene kan findes her:
Deltids/studentermedarbejder: DELTIDS/STUDENTERMEDARBEJDER I PARLAMENTARISK ARBEJDE FOR MF THERESA SCAVENIUS — Theresa Scavenius
Praktikant til GD: PRAKTIKANT TIL KOMMUNIKATIONSKONTORET HOS GRØNNE DEMOKRATER — Theresa Scavenius
Tak
I denne anledning vil jeg også lige benytte anledningen til at sige tak til alle de dejlige og dygtige folk, som arbejder på mit folketingskontor med alt det parlamentariske arbejde og dem, som bidrager til at få Grønne Demokrater i mål.
Vil du høre mere om Grønne Demokraters fremskridt og mål?
Vi har sat alle sejl ind på en ny fundraisingindsats.
Klik her og giv dit samtykke til, at vi må ringe dig op – så tager vi en kort snak.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
