Mørklægning: Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af
Regeringen har indgået en aftale med amerikanerne om at oprette baser i Danmark, men ønsker at mørklægge de juridiske problematikker og mulige demokratiske og retssikkerhedsmæssige risici og konsekvenser.
Samtidigt mørklægger de også medicinpriser. Sådan har det været i mange år ift. hospitalsmedicin. Et nyt aktuelt lovforslag udvider mørklægningen til også at gælde for for udvalgte lægemidler som får tilskud.
Jeg har her på nyhedsbrevet glædet mig over, at det var lykkedes at få opbakning til at lave en høring om baseaftalen med amerikanerne. Høringen er programsat til den 23/5, kl. 14-16, hvor der kommer en række juridiske eksperter og forskere til at behandle aftalens forhold til emnerne:
Suverænitet, jurisdiktion & parlamentarisk kontrol
Internationale konventioner
Borgernes retssikkerhed
Samt forsvars- og sikkerhedspolitiske perspektiver
Men så skete der det i tirsdags, at jeg pludselig opdagede, at regeringspartierne sammen med SF havde samlet sig og dannet et flertal i forsvarsudvalget for at modarbejde forslaget på 2 måder: Dels at reducere tiden til en time og dels at lave det til en lukket høring. At høringen er lukket betyder i denne sammenhæng, at journalister og offentligheden ikke må deltage. Heldigvis er det allerede lykkedes mig at få høringen til at vare minimum to timer.
Det betyder med andre ord, at regeringen og SF ønsker at mørklægge de juridiske bekymringer, usikkerheder, risici og konsekvenser, som aftalen har. Det er et grænseløst demokratisk problematisk.
For det er netop spørgsmål om de danske borgers retssikkerhed, og aftalens mulige afgrænsning af dansk suverænitet. Altså er det netop de dele af forslaget, der direkte afgrænser borgerne, som borgerne ikke må få mulighed for at kende til. Det er i sig selv fuldstændigt absurd.
Det er også velkendt, at der en kløft imellem folkestemningen og folketingets holdning til aftalen. Derfor kræver det, at oplysningen ikke kun bliver for en lukket kreds.
Derudover modarbejder S, M, V og SF direkte den normale parlamentariske og demokratiske proces, hvilket forsvarsudvalgets formand, Rasmus Jarlov (K) også bemærker i mails om emnet:
“Jeg er enig med Alternativet og Enhedslisten i at I skal kunne holde en åben høring, hvis det er det I ønsker. Jeg kan ikke tilsidesætte udvalgets flertals, men jeg vil spørge SF, Venstre, S og M om ikke I er villige til at lade de partier, som ønsker en åben høring få dette?
Det vil i mine øjne være god demokratisk skik at lade mindretallet få den høring, som de ønsker.”
Argumenterne fra SF's ordfører for at mørklægge høringen var, at det ville “være spild af tid” og at der var tale om “overfladiske spørgsmål”, og at spørgsmålene ville være “sikkerhedspolitisk fortroligt”.
Argumentet synes altså på den ene side at være spild af tid at diskutere om forslaget lever op til grundloven, og om aftalen stiller borgerne i en retssikkerhedsmæssigt uklar situation.
På den anden side er argumentet, at de spørgsmål har en fortrolig karakter. Det vil sige, at spørgsmål om, hvad landets retstilstand er og om aftalen lever op til grundloven - det er spørgsmål som kan være af en sikkerhedspolitisk trussel.
Det er præcist det os, som har kæmpet imod koranlov, offentlighedslov og osv. siger: sikkerhedsargumentet kan bruges alle steder. Nu er det åbenbart ifølge SF farligt blot at stille spørgsmålet om borgernes retssikkerhed.
Jeg har netop i dag været til møde i Forsvarsudvalget. På dagsordenen var blandt andet om høringen skulle være åbent eller lukket. Formanden, Rasmus Jarlov, foreslog et kompromis, hvor kun en mindre del skulle være lukket, og resten åbent.
Socialdemokratiet havde svært ved at fastholde argumentet for at lukke helt, og ville derfor gerne have mere information om emnerne, og ville først beslutte sig i morgen. Jeg ved ikke om det er en lille sejr, eller blot en strategisk manøvre fra Socialdemokratiets side.
Jeg kæmper fortsat for at holde mødet åbent, og vil levere både høringens spørgsmål og formål samt argumenterne for den åbne behandling heraf.
Forinden mødet skrev jeg til dem:
“Som jeg husker det, var mange partier, inkl. SF, tilhænger af lovforslaget, så jeg forstår ikke, hvorfor I ikke ønsker mere oplysning om det forslag, som I støtter varmhjertet. I mener jo forslaget er uproblematisk. Hvis det er tilfældet, så kan vi andre, som er bekymrede, blive bekræftet i, at der ikke er grund til bekymring med en offentlig høring.
Hvis I derimod mener, at der er en risiko for, at det kommer frem, at der er juridiske problemer i forslaget, og at I ikke ønsker offentlig viden om det, så ville det være stærkt bekymrende.”
Så enten er der ikke problemer i lovforslaget, og en offentlig høring er uproblematisk. Eller også ved regeringen godt, at der er juridiske problemer i lovforslaget, som de ikke ønsker frem, og derfor ønsker de høringen lukket.
Men altså situationen er dobbelt problematisk:
Dels er indholdet af lovforslaget problematisk fra et demokratisk retsstatsperspektiv
Dels er det problematisk, at vi har en regering og SF som direkte modarbejder, at vi kender til de demokratiske og retsstatsmæssige problemer
DR har skrevet en artikel om det, så borgerne i DK i det mindste hører om, hvad de ikke må vide noget om: Regeringen og SF vil mørklægge høring om amerikansk adgang til militærbaser i Jylland | Politik | DR
DR & politik
Nu når vi er ved DR, så spurgte jeg onsdag kulturministeren om, hvorvidt statsministeren havde godkendt udpegningen af DR’s generalsekretær, som Hans Engell havde udtalt til Ekstra Bladet; Engell: Et opsigtsvækkende valg – Ekstra Bladet.
Det afviste han blankt. Hverken han eller statsministeren havde været en del af processen, sagde han. Men da jeg spurgte ham, hvorfra han vidste, at statsministeren ikke havde været en del af processen, og om han havde snakket med hende, så havde han ikke noget svar.
Problemet er, at sådan en politisk indblanding ikke er helt usandsynligt. Vi har i forvejen politisk udpegede bestyrelser.
Den nuværende bestyrelser af DR består bl.a. af tidligere ministre, kommunalpolitikere, folk fra finansverden og topembedsfolk fra bl.a. udenrigsministeriet, som er udpeget af de seks største partier. For det tredje er proceduren for udpegning af generaldirektøren ikke offentlig kendt.
Resultatet af denne sammensætning er, at bestyrelsen finder frem til, at en socialdemokrat og en tidligere finansminister er en god kandidat til at være DR's generalsekretær. Når bestyrelsen kommer frem til det resultat, bliver man blot generelt skeptisk overfor, hvorvidt ansættelsesprocessen har foregået efter objektive kriterier samt et ønske om at give DR en stærk politisk uafhængig profil.
Statsmedie?
Jeg havde stillet spørgsmålet til ministeren, fordi Danmarks Radio skal være et gennemsigtigt og politisk uafhængigt medie, som arbejder fagligt og sagligt. Og ikke ud fra en politisk agenda, der lever skjult i organisationen.
Jeg er bekymret for, at vi ikke er opmærksomme på den skjulte politiske indflydelse, der kan sive ned i organisationen og dermed skade DR som et troværdigt og uafhængigt medie.
Netop uafhængigheden som et demokratisk problem, har EU kommissionen sat fokus på. I en nyere forordning om mediefrihed og uafhængighed i statsfinansierede medier, argumenterer EU netop for at uafhængige medier er vigtige for det demokratiske beslutningsgrundlag, hvorfor der reguleres mod økonomisk og politisk indflydelse.
Danmark overhovedet lever op til dette med den formelle proces til at udvælge DR’s bestyrelse. Og nu ser vi dertil et eksempel på, at bestyrelsen udpeger regeringspartiets tidligere topminister. Og tilmed har flere medier udtalt, at bestyrelsen har hentet godkendelse hos statsministeren.
Hvis det er tilfældet, er DR ikke et politisk uafhængigt public service institution. Så har vi blot et statsmedie.
Der er et nyt lovforslag i behandling i Folketinget, som handler om, hvordan bestyrelsen fremadrettet skal udpeges. Jeg havde stillet en række ændringsforslag, som der blevet stemt om i dag. Der er så meget at berette derfra, at jeg først kan tage det med i et af de kommende nyhedsbreve.
Mørklægning af medicinpriser
Der er også andre steder, hvor regeringen øger mørklægning. Og det er ift. medicinpriser.
Mørklægning af medicinpriser er nemlig en fordel for alle, medicinalvirksomhederne, regionerne og borgerne … mener sundhedsministeren.
Det sagde hun i går i Folketinget, hvor jeg havde stillet hende et mundtligt spørgsmål om argumentet for mørklægning af medicinpriser.
Mit spørgsmål tog udgangspunkt i, at EU har vedtaget et direktiv i 1988, der handler om at fremme transparens i medicinpriser for at øge konkurrencen. Formålet er: “... at fremme folkesundheden, idet de skal sikre et tilstrækkeligt udbud af lægemidler til rimelige priser”. Metoden er at skabe transparens og konkurrence.
Men det ville hun ikke forholde sig til. Hun ville heller ikke forholde sig til, at WHO i deres anbefalinger fra 2021 argumenterer for pristransparens.
I Danmark har vi nemlig gået en anden vej. Siden 2006 har staten indgået hemmelige aftaler med Lægemiddelindustriforeningen ift. hospitalsmedicin, jf 2009-2011-aftale-pri.pdf
I samme periode er medicinpriserne eksploderet. I 2011 kritiserede statsrevisorerne, at staten for aftalerne og for udgifter til sygehusmedicin var steget med 15 procent fra 2006-2007.
Resultatet er generelt, at priserne på hospitalsmedicin er steget voldsomt, mens apotekermedicin er faldet. Tidligere direktør i Dansk Sundhedsinstitut, en uafhængig sundhedspolitisk vidensinstitution, der blev lukket ned for snart 15 år, siger, at prisudviklingen i kræftmedicin vil svare til, at en familiebil ville koste 22 millioner og en ny cykel 400.000 kr.: Jes Søgaard: Danmark skal kæmpe for bedre regulering af medicinpriser - Altinget.
Det fortæller et klart billede: Den lukkede model hæver priserne, den åbne model får priserne til at falde.
Åbenhed er godt for konkurrencen.
Åbenhed er godt for hospitalernes økonomi.
Åbenhed er godt for borgerne.
Men ministerens logik er det modsatte:
Mørklægning og hemmeligholdelse af priser er godt for virksomhederne.
Mørklægning og hemmeligholdelse af priser er godt for hospitalernes økonomi.
Mørklægning og hemmeligholdelse af priser er godt for borgerne.
Hun fremhæver også, at den virksomhed, som forhandler priserne for regionerne, Amgros, selv siger, at de har sparet regionerne for mange penge i den mørkelagte forhandlinger.
Problemet er blot, at både eksperter og offentlighedens indsigt heri er begrænset til deres ord. Der er ingen offentligt tilgængelig information om det.
Hvad der til gengæld er information om, er at medicinpriserne løbende stiger. De har steget i mange år med et par procenter. Sidste år skete der et hop på hele 5 %. Så modellen virker tydeligvis ikke:
Udgifterne til sygehusmedicin steg i 2024 med 479 millioner kroner. Samlet var regionernes udgifter til sygehusmedicin på over 10,5 milliarder, hvilket svarer til en vækst på 5 procent på et enkelt år. Det er den største vækst i udgifterne siden 2018.
Kilde: Regionernes regnskab for 2024: Største vækst i medicinudgifter i årevis
L 134
Sagen er aktuel, fordi regeringen nu vil udvide mørklægningen til ikke kun at gælde hospitalsmedicin. Med et nyt lovforslag, skal mørklægningen også gælde nogle tilskudsmedicin, som patienterne selv betaler for. Derfor laver de en ny forsøgsordning med udvalgte lægemidler.
I lovforslaget står der tydeligt, at borgerne stadig skal betale den officielle høje “listepris”, den som skal styre, hvad lægemidlet koster i apotekerne. Lovforslaget beskriver selv, at det derfor kun er regionerne, som handler til den hemmelige rabat. Argumentet er, at borgerne på indirekte vis får glæde af det, da det gavner regionernes økonomi.
Kort fortalt: Lovforslaget bestemmer, at patienter skal betale egenbetaling ud fra den høje officielle listepris – mens regionerne betaler en hemmelig lavere pris.
Jeg mener, at vi på baggrund af historisk erfaring tydeligt kan sige, at hemmeligholdelsen af priser, er til fordel for medicinalindustrien, og at det er dårligt for regionerne og borgerne.
Det var også det, som statsrevisorerne kritiserede regeringen for i 2012, hvor de netop mente at de hemmelige aftaler havde ført til en stigning i priserne, jf. Ministerium får hug for overbetaling | Politik | DR.
Det samme hensyn til industrien beskrev sundhedsministeren i går: “Fortrolighed har været centralt hensyn for at gøre det attraktivt for virksomhederne.” Men ministeren afviste, at forslaget samtidigt forfordeler borgerne.
Det er ikke betryggende, at regeringen og regionerne sidder tæt sammen med Lægemiddelindustriforeningen og laver disse aftaler. Ved at bruge begreberne “loft” og “rabat” indikerer, at der bliver sat en begrænsning på priserne. Det svarer dog ikke til, at priserne er steget voldsomt, hvilket presser sundhedsøkonomien.
Noget andet, som lovforslaget går ind og forstyrrer, er, at Lægemiddelstyrelsen indtil nu har kunne afvise lægemidler til tilskud, hvis prisen var for høj. Nu må ministeren fastsætte kriterierne for tilskud, og der står ordret, at Lægemiddelstyrelsen ikke skal tage hensyn til økonomiske risici. Det betyder med andre ord, at de ikke skal sige nej til lægemidler, selvom den faglige sundhedseffekt ikke modsvarer prisen.
Denne detalje skulle jeg langt ned i lovforslagets bemærkninger for at forstå. Og efter dialog med flere organisationer og eksperter indenfor området, er flere gjort opmærksomme herpå - for det netop ikke fremgik tydeligt for dem heller.
Lovforslaget er desværre netop blevet vedtaget i efter 3. behandling, og det kun mig og Enhedslisten som stemte imod.
Opsummering
Regeringen og SF arbejder for mørklægning af baseaftalens vilkår og konsekvenser.
DR’s upartiskhed svækkes, når Folketingets partier udpeger DR’s bestyrelse, som udpeger det største regeringsbærende partis tidligere topminister.
Regeringen og Folketinget udvider ordningen med mørklægning af medicinpriser.
Behov for GD
Der er mange små sejre trods en stærk politisk modvind.
Jeg oplever en hverdag, hvor jeg snakker med mange folketingsmedlemmer, der siger jeg skal fortsætte kampen. Jeg snakker løbende med faglige organisationer, forskere osv., der hjælper mig til indsigt i fx sundhedssektoren og som deler min kritik og analyse.
Som Zenia Stampe sagde i dag i Folketinget: “Du mangler flere partipolitiske muskler.” Det kan jeg jo kun være enig i.
Så jeg kan kun sige igen: husk at få givet din vælgererklæring, støt meget gerne økonomisk mit arbejde og overvej om du kunne tænke dig at være kandidat eller på anden vis spille en rolle i organisationen Grønne Demokrater.
Der kommer inden sommerferien en formel proces for, hvordan kandidater og andre roller i GD udvælges, men jeg kan allerede nu sige, at første step bliver at lave en ansøgning.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
