PET-forslaget: Et tektonisk skifte


Der er en masse at se til i øjeblikket. Der er flere meget konsekvenstunge lovforslag i Folketinget, som skal vedtages før sommerferien. I dette nyhedsbrev skriver jeg om, at det er lykkedes at få opbakning til en høring om baseaftalen med amerikanerne, og om min første analyse af det kommende PET-lovgivning.

For at kunne nå mere af alt arbejdet i Folketinget, glæder jeg mig til at blive en del af en større gruppe, når vælgererklæringerne er i hus, og vi kan gå i gang med at opstille kandidater.

5 pladser tilbage

Du kan stadigvæk nå at komme til foredrag om demokratiets tilstand og Grønne Demokrater, hvor jeg bl.a. vil holde oplæg om mine analyser af PET-loven og den nye mediepolitik.

Vi har 5 pladser tilbage. Det er i morgen, torsdag d. 8. maj, kl. 19-21 på Onkel Dannys Plads, Kødbyen, København V. Tilmeld dig ved at skrive til groennedemokrater@outlook.com, gerne med “tilmelding til event 8. maj” i emnefeltet.

Eksperthøring om suverænitet & demokratisk kontrol af de amerikanske baser

Jeg starter med en god nyhed. Jeg har fået opbakning til, at Folketinget laver en offentlig høring om lovforslaget, der tillader amerikanske baser på dansk territorium.


Jeg foreslog høringen med juridiske eksperter, da baseaftalen blev diskuteret i Folketingssalen (1. behandling), for at belyse de uklarheder, der tydeligvis er i forslaget.


Uklarhederne, og emnerne for høringen, gælder indenfor: Suverænitetsafgivelse, demokratisk kontrol, overholdelse af internationale konventioner (fx imod tortur) og borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.


Tak til Enhedslisten og Alternativet for at bakke op samt til Rasmus Jarlov (K) for at indstille forslaget til godkendelse i Forsvarsudvalget. Dato og program kommer senere, men det bliver inden 27. maj, da forsvarsudvalget har frist for deres betænkningsafgivelse her. Jeg er meget spændt på at høre eksperter på områderne afdække disse spørgsmål.


Sagen er nemlig den, at udenrigsministeren har lavet en aftale med amerikanerne om, at de må oprette baser i Danmark. Men det kræver Folketingets samtykke (Grundlovens §19). Problemet er i den forbindelse, at han indgik aftalen, før han bad om Folketingets samtykke. Må han det? Har processen været ordentlig? Det er et af spørgsmålene som skal belyses til høringen.

Et andet vigtigt spørgsmål, som skal belyses, er, hvorvidt der de facto er tale om en suverænitetsafgivelse, fordi danske myndigheder ikke har adgang til baserne på dansk jord, samt at domstolene ikke har jurisdiktion der. Regeringen insisterer på, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, der i så fald kræver en folkeafstemning (Grundlovens §20).

Jeg synes stadig, at overgivelsen af jurisdiktion på dansk territorium ligner at være en de facto suverænitetsafgivelse. Svaret fra regeringens side er, at regeringen bevarer kontrol ved at skulle koordinere aftalens konkrete dele. I så fald kan man spørge, om den danske regering er stærk nok til at sætte sig ved bordenden, når der skal “koordineres” med amerikanerne. Ét er i hvert fald sikkert: Borgerne og Folketinget afkobles alle de beslutninger, der skal træffes fremadrettet.


Det bekymrer mig dybt. Derfor er jeg ved at stille en række ændringsforslag, som netop skal styrke den demokratiske kontrol med regeringens “koordination” med amerikanerne.

Jeg ser derfor også frem til at få en afklaring på spørgsmålet om det de facto er en suverænitetsafgivelse. Fordi i så fald, burde der afholdes en Folkeafstemning - hvis ikke blot Folketinget vil træffe den beslutning henover hovedet på borgerne. For målinger om borgernes (u)tilfredshed viser, at 51% er direkte imod:

Kilde: Regeringen vil give USA ret til permanente styrker i Danmark. Men danskerne har et klart budskab - Jyllands-Posten.

 

PET & borgernes retssikkerhed

Så kommer vi til det store PET-lovforslag. Det handler om: Hvem skal kunne læse med i dine sms’er? Hvem skal have adgang til dine sundhedsjournaler?


Vi befinder os jo heldigvis i Danmark, hvor de fleste af os ikke skal bekymre os om overvågning af den politiske opposition, kritiske journalister osv. Vi er jo heldigvis ikke hverken Rusland, Tyrkiet, Ungarn eller Kina.


Men det betyder ikke, at vi ikke skal være vågne, når der laves nye regler for vores efterretningstjenester. Hvilke nye beføjelser får de? Hvad er behovet? Er behovet for vidtgående beføjelser proportionelt med konsekvenserne? Og hvad er konsekvenserne for borgernes retssikkerhed i det hele taget? Hvilken samfund skabes igennem dette forslags indsamling og behandling af vores data?

Ministeren maner til ro til kritikken af ny PET-lov. Det kan han sagtens sige, når det er ham, som får al magten. Justitsministeren bliver bemyndiget med det nye lovforslag til på et senere tidspunkt at fastsætte regler for, hvordan PET får adgang til de offentlige myndigheders registre.


Det er et tektonisk skifte, hvor vi går fra, at PET skal have en “konkret formodning” for at få adgang til offentlige myndigheders registre, til nu at kunne få adgang til alle registre hos alle myndigheder - uden nogen konkret begrundelse. Det betyder, at vi reelt ikke ved endnu, hvordan lovgivningen konkret bliver udformet ift. at beskytte borgernes retssikkerhed. Hvordan borgernes retssikkerhed fremadrettet bliver håndteret, må vi afvente at se.


Tektonisk skifte

Sagen er den, at det nye lovforslag giver PET adgang til at myndigheders registre om os borgere. Det er en tektonisk plade, der skifter. I dag er det sådan, at PET skal have en “konkret formodning” hvis de skal indhente data fra en myndighed på en enkelt person. Med det nye forslag kan PET indhente al data fra en myndighed, hvis datasættet som helhed antages at kunne have betydning for deres arbejde.


Mange af de ting, som PET gerne vil søge automatisk indsigt i, såsom søgehistorik mv., er noget som politiet før har skulle søge om indsigt i ift. specifikke sager og personer under begrundet mistanke/konkret formodning. Denne begrænsning var til netop pga. borgernes retssikkerhed. I bund og grund flytter dette lovforslag tærsklen således, at der ikke længere behøver at være begrundet mistanke, men at det skal gribes præemptivt an.

 

Intentionen er, at al den samlede data skal ligge i et særskilt miljø, der kan bruges til at træne computere til at lave forskellige profileringer og analyser på tværs af myndighedsregistre og fx kommentarer på sociale medier. I lovforslaget skriver de selv, at sandsynligvis vil det meste data aldrig blive brugt. Det er selvfølgelig meget godt, men også absurd. Det kunne blive et gevaldigt spil af ressourcer, der samtidig er utrygt for borgerne, hvis det egentligt ikke skal bruges særligt tit. Det lyder til, at der skydes med kanoner på gråspurve.


Bemyndiget magtcentralisering

Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt al den data er indhegnet tilstrækkeligt, så vi som borgere kan være sikre på, at det ikke misbruges? Men det kan vi ikke vide, fordi det er ikke defineret i lovforslaget. Og da efterretningstjenestens arbejde ikke skal være offentligt tilgængeligt, kan vi heller ikke finde ud af det. I stedet gives Justitsministeren bemyndigelse til at udforme reglerne - senere. Samt en potentiel lempelse af eksisterende regler ift. hvor mange medarbejdere der må have adgang til datasæt og registre.


Med denne bemyndigelse gives der ekstrem stor magt til Justitsministeren og Justitsministeriet. Det er en centralisering af statsmagten. Så kan man vælge en ud af to strategier: enten at have fuld tillid og håbe på det bedste, eller være bekymret for om borgernes retssikkerhed bliver tilstrækkeligt håndhævet fremadrettet. Med udgangspunkt i min første læsning af forslaget, hælder jeg til det sidste. Desværre.

Chilling

En af konsekvenserne, hvilket flere organisationer lægger vægt på i deres høringssvar til forslaget, er, at det kan have en såkaldt “chilling-effekt”.


Chilling-effekt beskrives som det fænomen, at borgere og journalister vil holde op med at udtrykke sig frit, hvis de er bekymret for eventuelle risici og repressalier - blot frygten herfor kan have en “nedkølende” effekt på folks almindelige adfærd.


I rapporten Exploring Human Rights Awareness, Attitudes and Perceptions in Scandinavia, dec 2024, svarer 17 % af danskerne, at de har afholdt sig fra at deltage i debatter på sociale medier, fordi de var bekymrede over, at enten politiet, hjemlige efterretningstjenester eller andre offentlige aktører fik adgang til deres information. Dette var allerede inden dette lovforslag.


Overvågning har således allerede en dokumenteret adfærdsændrende effekt. Den selvcensur kan skabe en langsigtet effekt, som kommer til at stikke dybt i både samfundet og i os som individer.

Foucaults overvågningskritik

Der er ingen totalitær stat, hvor overvågning ikke spiller en central rolle som kontrol af tanker og handlinger som betragtes uønsket af staten. Det er et afgørende magtredskab at få folk til at justere sig selv og ikke blot følge regeringens regler, men også selv inkorporere kontrollen over sig selv, så regeringen ikke behøver at gøre det i alle henseender. Ideologi og religion har spillet en stærk rolle i at bidrage til denne inkorporering af kontrol, selvcensur og anti-liberalisme.

Den franske filosof Foucault studerede overvågning i fængsler og sammenhængen mellem disciplinering (magt, der former menneskets adfærd, vaner og selvopfattelse) og overvågning.


Foucault beskriver med begrebet panoptikonet, at den konstante mulige overvågning fører til ekstrem subjektivering, dvs. at vi som borgere inkorporerer en selvdisciplinering pga. risikoen for overvågning.


Derfor skal PET-lovforslaget nøje overvejes for dets konsekvenser for vores mulighed for at praktisere et demokratisk og liberalt samfund - på den lange bane. Vi skal være os bevidst, at vi ved, at den adfærdsændrende chilling-effekt er en subjektiverende proces, der ændrer vores selvopfattelse til at være subjekter af den overvågende, kontrollerende magt. Borgere, der har levet under autoritære regimer i mange årtier, bliver andre mennesker.


Det har også en konsekvens for vores kollektive bevidsthed. For censurerer vi os selv inden vi overhovedet har ytret os med potentielt kritiske meninger til mainstream forståelsen af et emne, vil mainstream blive forstærket, og alle meninger vil fremstå uniforme, harmløse, i tråd med vores egen forståelse af, hvad der ikke strider imod regeringens interesser - da vi heraf ville risikere at blive profileret. Det påvirker derfor den tilgængelige information og offentlige erkendelser, hvilket kan skabe en mainstreaming af borgernes mulige forståelse.

Digital profilering

Justitsministeren vil sige, at der ikke er tale om overvågning ved at henvise til, at lovforslaget blot handler om at muliggøre indsamling af større datasæt. Men i vores moderne, digitale samfund, har vi en kæmpe dataprofil online. I praksis er indhentningen af vores digitale data derfor mindst lige så indgribende som fysisk overvågning.

Det, som forslaget vil gøre muligt, er at indhente bredde datasæt, der kan krydses med andre datasæt i et IT-system for at analysere og vurdere, om der der er individer, der afviger fra normalbilledet, som Justitsministeriet skriver ordret i deres høringsnotat (som er ministeriets svar til høringssvarene). Disse afvigelser kan herefter føres til katalogisering og profilering.

Ideen er, at IT-systemet skal sikre en effektiv databehandling af meget mere data og kan minimere de fejlbehæftede manuelle behandlingsprocesser. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at maskinlæringen af IT-systemets katalogisering og profilering ikke er neutralt - og slet ikke den analytiske efterbehandling. Det har der været flere eksempler på i f.eks. it-systemer i det amerikanske politi, der har inkorporeret eksisterende biasser og ført til racistisk profilering. Visheden om den manglende neutralitet er vigtig at være opmærksom på. For fejlraten forsvinder ikke deraf - den bliver blot systematiseret.

Og endelig er spørgsmålet, hvilket system skal bruges? Det fortæller lovforslaget ikke noget om. Men et godt gæt kunne være firmaet Palantir, der er ejet af Peter Thiel, som politiet i forvejen bruger: Kontroversiel amerikansk virksomhed har adgang til fortrolige oplysninger hos dansk politi | Information.


Det spørgsmål vi hele tiden skal stille os selv: Er det en god ide at give staten så meget viden om borgerne? Er det en god ide at centralisere mere magt i staten, hos politiet og vores efterretningstjenester? Berettiger behovet for at bekæmpe terror, at borgernes retssikkerhed kompromitteres? Eller skal vi blot være lige glade og tænke, at de ved nok alt hele tiden alligevel, så det gør ikke nogen praktisk forskel?

 

Dig + 1

Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.

Giv en vælgererklæring

Forrige
Forrige

Næste
Næste