Informationsassymmetri
Der er en informationsasymmetri mellem regeringen og Folketinget. Det er sagen om oppositionens mistillid til klimaministeren et godt eksempel. Min opfordring til partierne var derfor også: kom ud af de lukkede forligskredsmøder.
Folketinget eller forligskreds
I dag var jeg til hasteforespørgsel om mistilliden til klimaministeriet. Reglerne var sådan, at jeg som løsgænger ikke måtte stille spørgsmål og min taletid var kun 2 min, hvor de andres var 4 minutter. Jeg blev derfor hurtigt nødt til at korte talen ned. Derfor optrykker jeg hele talen nedenfor.
Til debatten i dag var der igen meget fokus på den manglende orientering af forligskredsen, da de blev indkaldt til forhandlinger om udbygning af elnettet i efteråret. Men forligskredsorientering blev blandet sammen med orientering af Folketinget af de fleste ordførere.
At det var deres fokus, blev meget godt illustreret af en af de afsluttende bemærkninger, hvor flere partier spurgte ministeren, om han ville garantere at invitere til flere forhandlinger.
Positivt var det dog, at LAs ordfører fokuserede på regeringens samlede række af fejlslagne energipolitiske projekter og erklærede mistillid til regeringens energipolitik generelt - og netop nævnte, at en ny minister ikke vil afhjælpe problemet. Det er jo den pointe, jeg også har rejst i forløbet.
Her kommer et optryk af min tale:
Tale / Hasteforespørgsel om mistillid / onsdag den 23. april 2025
Der er en informationsasymmetri mellem regeringen og Folketinget. Den er individuel, fordi de enkelte folketingsmedlemmer kun har 24 timer i døgnet og alligevel forventes at have kvalificerede politiske holdninger til alt. Den er også strukturel og institutionel. Folketinget har kun en meget lille administration til lovbehandling. Derfor må folketingsmedlemmer basere deres information på regeringens embedsværk.
Derfor har vi en ministeransvarlighedslov, der kræver, at ministeren ikke undlader at oplyse Folketinget om relevante forhold ift. beslutninger, som de skal træffe. Det er selvfølgelig afgørende for et velfungerende demokrati, at vi som folkevalgte har indsigt i detaljerne for de sager, hvor vi skal træffe afgørende beslutninger.
Denne transparens er også afgørende for borgeres, og fx. uvildige eksperters og journalisters indblik i sagerne, så vi både kan stilles til ansvar som folkevalgte og træffe de mest kvalificerede beslutninger.
Men informationsasymmetrien er politisk og bevidst forstærket af:
den lukkede offentlighedslov
forligskredskulturen
den udprægede brug af bemyndigelseslovgivning
Hvis vi skal opretholde og konsolidere Folketinget som lovgivende forsamling, bør vi som folketingsmedlemmer nidkært værne om Folketingets mulighed for at træffe oplyste beslutninger. Derfor er det positivt, når en samlet opposition forsøger at tegne en streg i sandet, og kritiserer, når en minister bliver opdaget i at tilbageholde relevant information for forligskredsen - eller som ministeren forklarer det - ikke fik punktet på dagsorden på forligskredsmøderne, selvom han havde godkendt det.
Problemet er, at vi ingen dokumentation kan få for forklaringerne - pga. den lukkede politiske kultur. Derfor er det umuligt at efterprøve om ministerens forklaring er sand. Det er praksis hver dag, at ministerierne sidder på en masse information som de først deler med forligskredskredsen, når de finder det opportunt, eller når vi stiller et spørgsmål til de tekniske detaljer.
Konkrete eksempler fra det sidste årstid er klima- og miljøberegninger ift. affaldsloven samt de økonomiske risici ift. havvindsprojekterne. Klimapolitik er jo i det hele taget en øvelse i kreativt regnskab.
Og det gælder ikke kun KEF-området. Det er en generel praksis, som jeg har oplevet ift. handelspolitik, forsvarspolitik, retspolitik, uddannelsespolitik. Den konkrete sag om Energinet er endnu et eksempel på denne informationsasymmetri.
Sagen handler for mig om manglende information til forligskredsen. I den forstand forstår jeg godt kritikken. Men det vigtigt at vi er opmærksomme på forskellen mellem Folketinget og forligskredsene i dette spørgsmål.
Det andet spørgsmål er nemlig, hvorvidt ministeren i denne sag ikke har oplyst Folketinget korrekt. Skulle ministeren have haft forsinkelserne i energinet med i den årlige klimaredegørelse?
Måske i teorien ja, hvis der var tale om en 500 siders lang grundig rapport. Men i praksis er der typisk kun tale om et fem/ti siders dokument med en opremsning af de klimapolitiske aftaler - som de fleste partier i øvrigt er med i og dermed er medansvarlige for. Der er med andre ord ikke praksis for at sådanne detaljer ville være inkluderet.
Jeg kan omvendt heller ikke støtte hverken regeringen eller klimaministeren positivt, fordi jeg generelt mener, at deres regeringsopførsel er dybt kritisabel. Og derfor agter jeg at stemme gult.
Det er positivt, når vi ser en samlet opposition kæmpe for deres mulighed for at arbejde politisk i forligskredsen og i Folketinget. Jeg håber, at sagen kan blive en anledning til at tage et opgør med det strukturelle problem.
Afslutningsvis vil jeg derfor appellere til alle jer, som er kritiske overfor den manglende deling af information med forligskredsen i denne sag, at bruge sagen som en løftestang til at politisk bekæmpe den nuværende politiske kultur, som er baseret på strukturel, institutionel og bevidst informationsasymmetri.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
