Usikker sikkerhed: baseaftalen
Hvis interesser vægtes i forsvarssamarbejdsaftalen? Efter seks timers debat i Folketingssalen står det klart, at det ikke står klart for de fleste partier, hvilke konsekvenser og risici baseaftalen har på det danske retssamfund og de danske borgere.
Områderne tæller dog ikke så få; fra arbejdsmiljøloven til databeskyttelsesloven og alle regler på bygge-, plan-, natur- og miljøområdet og våbenloven.
På bekostning af dansk jurisdiktion og samfundets penge, afgiver Folketinget magt for at regeringen kan lave aftaler med amerikanerne. Men deler vi stadigvæk overhovedet geopolitiske interesser med USA, der er hele aftalens fundament? Og kan vi stole på regeringens beskyttelse af borgernes retssikkerhed, når de er amerikanske interesser på spil?
Et fundamentalt skred
I disse måneder ændrer regeringen Danmark fundamentalt. Siden 1953 har dansk politik fordret, at der ikke skulle være en permanent tilstedeværelse af udenlandske tropper på dansk jord. Ja, når Base-aftalen (der kan læses i sin fulde længde her) er vedtaget, er Danmark forandret.
Regeringen har indgået en aftale med amerikanerne, der “giver USA øget adgang til dansk territorium og mulighed for at udføre militære aktiviteter på og fra dansk jord”.
Den aftale skal blot “ratificeres” i Folketinget, som udenrigsministeren formulerede det. Det skal lovteknisk ske ved, at Folketinget giver regeringen samtykke efter grundlovens §19, stk. 1, pkt. 2, som lyder:
Uden Folketingets samtykke kan [regeringen] dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning, (jf. Min Grundlov, § 19 / Folketinget).
Dansk jurisdiktion?
Et afgørende spørgsmål handler om hvorvidt, eller hvordan, amerikanerne gives jurisdiktion for territorier i Danmark; på hvilke områder (både ressort og geografisk), gælder amerikansk lov og håndhævning, og hvilke konsekvenser kan dette have for danske borgere?
I forsvarsaftalen påstås det, at amerikanerne skal overholde dansk lov. Men aftalen består samtidigt primært af en lang række undtagelser af dansk lov for det amerikanske militær. Oversat til én sætning, vil det sige: Amerikanerne skal overholde den danske lov, der undtager dem fra dansk lov.
Listen af juridiske undtagelser er lang. Det sker indenfor:
Arbejdsmiljøloven
Udlændingeloven
Lov om eksportkontrol
Lov om radiofrekvenser: amerikanerne får første ret over radiosignaler.
Lov om radiomaster m.v.,
Lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
Lov om godkendelse og syn af køretøjer
Færdselsloven
Databeskyttelsesloven
Alle “regler på bygge-, plan- , natur- og miljøområde”
Våbenloven.
Aftalen skaber en klar retslig ramme for amerikanerne. De skal følge amerikansk lov, hvad enten det gælder retsforfølgelse af soldater, lønforhold (inkl. danske virksomheder, der fx leverer kantinemad til baserne), eller hvilke våben, de må opbevare på baserne.
Mere specifikt:
I lovforslagets § 2–9 ser vi, at amerikanske myndigheder gives disciplinær og delvis strafferetlig jurisdiktion over egne soldater. Begår en amerikansk soldat en strafbar handling i Danmark, så kan det være op til USA – og ikke Danmark – at afgøre sagen.
USA får uhindret adgang til "aftalte områder og faciliteter" og adgangskontrol. Og dette skal vi hjælpe dem med: Danske myndigheder skal facilitere adgang til både statslig og privat ejendom – uden kompensation.
Hvad giver vi ellers afkald på for at please amerikanere?
§ 10 - 11 sørger for vi, at leverandører til baserne er fritaget fra dansk arbejdsmarkedslovgivning. Det åbner for social dumping.
Dertil kommer:
§ 12 giver forsvarsministeren mulighed for at fravige plan-, natur- og miljølovgivning – hvis det vurderes nødvendigt for amerikanske styrkers opgaver. Det er carte blanche til miljøforringelser uden demokratisk kontrol eller borgerhøring.
§ 13 laver undtagelser ift. dansk databeskyttelseslov – med potentielt alvorlige konsekvenser for borgernes privatliv. Hvorfor er det nødvendigt, kan man spørge?
I §14 gives USA ret til at indføre og opbevare våben uden dansk tilladelse.
Derudover giver forslaget adgang til at bygge, ændre og bruge danske militæranlæg – uden nødvendig dansk godkendelse.
Det er den klare retlige ramme om alt det, som Folketinget afgiver demokratisk kontrol over. Fra nu af er det kun regeringen og den amerikanske stat, der bestemmer over disse område.
Regeringen bevarer noget ret og kontrol ved, at de kan koordinere og forhandle med amerikanerne i alle disse forhold. Folketinget er til gengæld sat helt ud af spillet. Jeg vil stille et ændringsforslag, der sikrer, at Folketinget inddrages løbende og nødvendigvis ved større beslutninger.
Er der mon nogen, som vil støtte sådan et forslag - eller synes partierne, at det ville være en dårlig ide med demokratisk og parlamentarisk kontrol?
Retsligt tomrum
Lovforslaget har tydeligvis en lang række bekymrende uklarheder. Spørgsmålet i det videre arbejde er derfor; hvad er rækkevidden af forslaget? Der mangler klare afgrænsninger.
For det første: Er aftalen geografisk afgrænset? Alle taler om, at der indgås en aftale om 3 baser. Men det passer ikke. Læser man bemærkningerne til forslaget, åbner det for mulig udvidelse (side 24, 30 og 50):
“Efter forsvarssamarbejdsaftalens bilag A omfatter de aftalte anlæg og områder de tre flyvestationer i Karup, Skrydstrup og Aalborg. Bilag A er en integreret del af aftalen, og de aftalte anlæg og områder kan ifølge aftalens artikel 30 ændres ved skriftlig aftale mellem parterne eller deres administrative repræsentanter. Hvis forsvarssamarbejdsaftalen på et tidspunkt måtte blive geografisk begrænset eller udvidet, vil den foreslåede bestemmelse også omfatte disse områder”.
Dertil kommer, at der står på side 24:
“Efter forsvarssamarbejdsaftalen skal Danmark desuden – med henblik på at understøtte de amerikanske styrker – efter anmodning herom i rimeligt omfang bestræbe sig på at facilitere midlertidig adgang til og brug af privat ejendom og anlæg samt offentlig ejendom og anlæg (herunder veje, havne og flyvepladser), som ikke er omfattet af de aftalte anlæg og områder.”
Det betyder i praksis, at embedsfolk i Forsvarsministeriet løbende kan lave aftaler med amerikanerne. Folketinget giver med andre ord ikke et afgrænset mandat. Forslaget betyder nærmere, at det fra nu af er op til amerikanerne og regeringen i hvor stort omfang amerikanerne skal være til stede, og at Danmark endda har lovet at facilitere adgang til privat ejendom og offentlig ejendom.
Det skaber usikkerhed om aftalens omfang. Og skaber usikkerhed om borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Hvordan kan det være, at Danmark skal facilitere, at amerikanerne kan bruge privat ejendom?
Jeg nævnte dette forhold i salen i fredags. Responsen var, at jeg lavede “voksen-skæld-ud” (se førstebehandlingen af lovforslaget her). Jeg gik derefter over til kollegaen fra Venstre, som havde sagt, for at vise ham de steder i loven, hvor det står meget præcist, at der ikke er tale om 3 baser. Men det var han slet ikke interesseret i. I stedet viftede han mig væk, og sagde jeg skulle gå over til mig selv.
“Et dårligt signal” at sikre dansk lovgivning? - En usikker sikkerhed.
I diskussionen havde flere partier de samme argumenter for aftalen. Jeg gennemgår dem i det følgende.
Hovedargumentet for ikke at stemme imod lovforslaget var, at aftalen allerede var indgået, og at det derfor ville være et “dårligt signal” at sende til amerikanerne, hvis vi bryder aftalen nu. Det betyder i praksis, at Folketinget ikke har mulighed for at stoppe aftalen eller ændre et komma.
Alligevel diskuterede vi forslaget i 6 timer i salen i fredags. Primært fordi jeg, Enhedslisten og Alternativet insisterede på det. De andre partiers opgave var at parere spørgsmål ved at bruge forskellige retoriske greb.
Og hvad er årsagen til disse afvigelser af retssikkerheden? Det overordnede svar er: For sikkerheden. Aftalen skal sikre os geopolitisk - særligt imod den stigende russiske trussel. Antagelsen er, at USA og DK har samme sikkerhedspolitiske interesser? Men har vi det? Har vi den “gensidige respekt” og de fælles interesser, som aftalen bygger på?
Kan man stole på den amerikanske administrations interesser? Trumps udenrigspolitiske linje, der samtidigt truer med at annektere Grønland og forhandler med Putin om ukraniske råstoffer? Er det ikke besynderligt, at Rusland samtidigt er et af de få lande, som slet ikke er berørt de amerikanske tariffer?
Jeg mener ikke længere, vi kan antage at USA og Danmark deler geopolitiske interesser. Allerede dette i sig selv undergraver hele base-aftalens formål.
Men regeringens geopolitiske linje er i det hele taget forvirrende. Forslaget strider også imod regeringen og EU’s forsvarspolitik, der handler om, at EU skal bruge milliarder og milliarder på oprustning, netop fordi vi ikke længere kan være sikre på USA.
Hypotetiske scenarier og arbejde
Et andet argument mod de mange alvorlige punkter i aftalen var, at kritikken handlede om “hypotetiske scenarier”, som det ikke var nødvendigt at gå ind i. For partierne havde “tillid til” regeringen og amerikanerne, fordi de er vores venner og allierede.
Det er dybt interessant. Vi har brugt flere hundreder år på at lave et regelbaseret samfund, hvor man afklarer alle udfordringer og mulige scenarier FØR de sker. Det er dét, som hedder et retsstat. Det handler jo netop om at sikre borgernes retsikkerhed og tage stilling til risici. Det var en knap-så-elegant finte, blot at kalde sikring af dansk jurisdiktion for hypotetiske scenarier.
Hvad sker der, hvis en amerikansk soldat gør noget ulovligt på dansk territorium? Hvis amerikanerne tilbageholder en dansker? Hvis amerikanerne opbevarer våben, der er i strid med internationale konventioner, på dansk jord? Sådanne scenarier skal være gennemtænkt på forhånd. Det er dét, som hedder retssikkerhed.
Samme forhold gør sig jo også gældende under almindelige virksomhedskontrakter? Der laver man jo ikke blot et håndslag. Man skriver detaljerne ned i lange kontrakter.
Men det er altså ikke længere vurderingen, at der er brug for sådanne forsikringer, i den “lovgivende forsamling” Folketinget. Her udviser man “tillid” og er “tilfreds” med gode intentioner, som de fleste ordførerne sagde. Og hvis man rejser bekymringer, får man at vide, at man skaber mistillid og har misforstået det hele.
Hvem betaler regningen?
Og så er der spørgsmålet om økonomien. Her er der endnu en alvorlig detalje: Det er den danske stat, der skal betale erstatning, hvis amerikanerne forvolder skade i Danmark.
Det er altså den danske skatteyder, der betaler for amerikanernes skader på dansk jord - endda uden noget økonomisk loft. Så ikke nok med at vi afgiver territorium til en usikker allieret, så skal vi også selv betale gildet for vores bevæbnede gæster.
Jeg mener bestemt, at det er amerikanerne selv, der skal betale. Og hvis regeringen synes, den skal betale, så skal Folketinget i det mindste indsætte et loft.
Samlet set giver forslaget et stort retligt tomrum, som gør, at lovforslaget ikke foreløbigt kan sendes til afstemning. Uagtet om man er for eller imod baserne.
Det er Folketingets opgave og pligt at værne om borgernes retssikkerhed - og skabe klare retslige rammer. Det er ikke tilstrækkeligt at overlade det til regeringens og embedsfolks forhandlingsevne med amerikanerne.
Suverænt sofisteri
Som sagt, skulle regeringen, ifølge grundloven, først søge Folketingets samtykke for at kunne lave så alvorlige indgreb i dansk territorium. Derfor spurgte jeg ind til, hvor omfattende samtykket er.
Det fik jeg ikke svar på. Problemet er, at der i første omgang er tale om en uopsigelig kontrakt i 10 år. Men aftalen forlænges automatisk herefter, hvis ingen partner trækker sig. Denne tekniske detalje betyder, at det kan aftalen kan beskrives som “af ikke-permanent natur uanset varighed”, fordi man definerer aftalen at være midlertidig - uagtet hvor lang tid aftalen varer?!
På samme måde så siger aftalen, at den overholder dansk suverænitet. Selvom Folketinget skal give regeringen samtykke til, at amerikanerne har jurisdiktion på dansk jord. Det betyder i praksis, at amerikanerne bestemmer på deres baser. Dansk lov gælder ikke, og danske myndigheder kan ikke kontrollere eller vide, hvad der foregår på baserne.
Regeringen insisterer på, at der ikke var tale om afgivelse af suverænitet. Men hvad er det så? Logikken synes at være ren Holberg:
Vi afgiver kontrol med områder i Danmark.
Vi afgiver ikke suverænitet.
Morlille er en sten.
I lovforslaget er argumentet, at vi ikke afgiver suverænitet, fordi “danske myndigheder som
udgangspunkt anses for at være enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for dansk territorium”.
Det hænger dårligt sammen med, at vi netop afgiver kontrollen med baserne til amerikanerne.
Men det tilføjes, at aftalen løser suverænitetsspørgsmålet ved, at danske myndigheder “skal koordinere sikkerhedsplaner, herunder etablere samarbejdsprocedurer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger, med de relevante myndigheder i Danmark”.
Selvom jeg præsenterede vores udenrigsminister for de forskellige detaljer af afgivelse af jurisdiktion, der derfor er på kanten med dansk suverænitet og derfor forholder sig til grundlovens § 20 (i stedet blot for det samtykke der blev søgt til § 19), fik jeg svaret, at dette var “hegnet ind” af en formulering i beslutningsforslaget:
“VI. Alle aktiviteter under forsvarssamarbejdsaftalen skal ske
med fuld respekt for Danmarks suverænitet, grundlov og forfatningsmæssige sædvane, lovgivning og folkeretlige forpligtelser, herunder i forhold til oplagring af visse våbentyper på dansk territorium, jf. forsvarssamarbejdsaftalens artikel 1, stk. 2.”
Derfor påstås det, at den danske suverænitet er sikret. Men sagen er jo, at lovforslaget i bund og grund handler om at give amerikanerne jurisdiktion på dansk territorium. Forslaget udgøres hovedsageligt af afvigelser af danske love og bestemmelser over dansk territorium. Slår man “suverænitet” op i ordbogen, er det nærmest dets definition. Det lyder: “en stats retlige uafhængighed af andre stater og dens magt til at bestemme over egne anliggender.”
Måske netop derfor, har der været behov for at skrive en sådanne “indhegning” ind i lovforslaget. Problemet er så bare, at VI jo ikke omgør alt det, forslaget tillader (hvilket havde været en forudsætning for at sikre dansk suverænitet) - tværtimod tillader den alt det, som den omgør i dansk lovgivning. At påstå omvendt kræver en meget fleksibel forståelsesramme. En forståelsesramme der gradbøjer den danske retssikkerhed.
Lovprocessen - kvalificering eller cerimoniel proces?
Jeg mener, at vi skylder borgerne at sikre deres retssikkerhed. Det betyder, at der skal være klare regler, love og rammer for, at amerikanerne ikke må tilbageholde danske borgere.
Jeg vil derfor stille en række ændringsforslag, som præciserer og tydeliggør borgernes retssikkerhed. Men fordi Folketinget jo netop har gjort det vanskeligere at få ændringsforslag til afstemning, skal jeg ud og bede 16 andre folketingsmedlemmer om de vil støtte - ikke mine forslag - men om de må komme til afstemning. Enhedslisten og Alternativet har sagt, de gerne vil det. Så mangler vi blot ét mandat.
Jeg spurgte en kollega fra Liberal Alliance hertil, som blot svarede, at det ikke var sikkert, han ville hjælpe hvis han ikke var enig i indholdet.
Jeg forklarede ham, at jeg også kæmpede for hans og fx DFs ret til at fremsætte deres ændringsforslag. Vi burde beskytte hinandens ret, uagtet de politiske uenigheder. Han virkede til at være enig, men gav ikke indtryk af, at han ville handle på det.
I stedet jokede han med, at jeg burde lave en demonstration ude i vandrehallen ved Grundloven.
Jeg er chokeret over, hvor lidt de enkelte folketingsmedlemmer betragter sig selv som demokratiske aktører, der kan handle i egen ret.
Jeg endte derfor igen med at konstatere, at debatten var ligegyldig. Fordi LA, Konservative, SF, Danmarksdemokraterne og DF sagde fra talerstolen, at de ingen kommentarer havde til selve lovforslaget - og dermed spørgsmål om aftalens rækkevidde, borgernes retssikkerhed og økonomi.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor de har stillet op til Folketingsvalget, når de ingen politiske holdninger har til et så afgørende forslag - andet end at de er “tilfredse” og har “tillid” USA og regeringen.
Men det er jo ikke deres opgave at være tilfreds og have tillid. Opgaven er at tjekke loven igennem, overveje dets konsekvenser og sikre at lovkvaliteten er i orden.
Men det arbejde findes ikke. Folketinget er - som jeg jo allerede har beskrevet, men som jeg alligevel bliver chokeret over at se udøvet helt åbent - reduceret til en diskussionsklub og ikke længere en lovgivende forsamling.
Samtykke før eller efter
Derfor råber de heller ikke op, selvom regeringen sandsynligvis slet ikke må have indgået en aftale med amerikanerne uden at have indhentet Folketingets samtykke før den blev indgået.
Og de er også ligeglade med, at regeringen fremsætter et lovforslag samme dag som samtykket diskuteres - et samtykke, der skulle give regeringen lov til at fremsætte lovforslaget.
Det tydeliggør, helt åbenlyst, at der blot er tale om en ceremoniel øvelse uden reel politisk indhold og magt.
Jeg mener klart, at det er Folketingets opgave at beslutte, hvis områderne skal udvides. Min holdning er, at hvis der foreligger et flertal for, at der skal være tre amerikanske baser i Danmark, så er det fair, trods jeg er personligt uenig. Men i så fald, er det jo vigtigt, at det er præcist dét, der står. Hvis aftalen reelt giver mulighed for udvidelse, så skal Folketinget jo være bevidst om, at det er dét, de beslutter.
Så jeg vil arbejde for også at få den del præciseret inden lovforslaget stemmes igennem. Men jeg er desværre på forhånd skeptisk over, hvorvidt det kan lade sig gøre - fordi alle udover Alternativet og Enhedslisten - har besluttet sig for at sige ja til aftalen på forhånd
Retssikkerheden
Den sidste ting, som jeg vil kommentere på her i dette nyhedsbrev er: Hvilke rettigheder har amerikanere over for danskere? Det er ret tydeligt, at danske myndigheder har ingen eller få beføjelser overfor amerikanerne. Men hvad med den anden vej rundt?
Må det amerikanske militær bruges over for danske borgere? Der står på s. 58, at “amerikanske styrker kan bruge militærpolitienheder til at opretholde disciplin og orden blandt de amerikanske styrker i områder tæt ved militæranlæg […i ] koordinering med dansk politi, og at der i den forbindelse tilrettelægges de nærmere procedurer”.
Hvad betyder opretholde orden? Må de anholde danskere, der fx demonstrerer eller skriver kritisk på sociale medier? Er det et hypotetisk scenarie? Nej, det er det ikke. Lige nu bliver studerende og forskere i USA tilbageholdt og truet med deportation, blot fordi de fx har ytret sig kritisk over for krigen i Gaza.
Kan man som dansk borger være sikker på, at disse beføjelser ikke kan bruges imod en, hvis man ytrer sig kritisk mod den amerikanske regering, selvom man befinder sig på dansk jord, nu under amerikansk jurisdiktion?
Og hvad ift. det praktiske - hvad betyder “at koordinere”? I hvor stort område gælder reglerne: 100 meter ude for baserne? 2 kilometer? Mere? Disse forhold bør præciseres - det skylder Folketinget den danske befolkning.
Derudover er spørgsmålet også, hvad amerikanerne i det hele taget laver på baserne. Modsat nogle af vores lidt grundigere naboer (fx har Norge inkluderet i deres forsvarssamarbejdsaftale med USA, at deres ombudsmand sikres mulighed for kontrolbesøg på amerikanske baser i Norge), er problemet, at vi ingen muligheder har for at kontrollere, hvad der sker, fordi danske myndigheder ikke må tilgå baserne.
Denne usikkerhed kan have alvorlige konsekvenser. Dette har meget nylig historie vist os.
I Polen og Rumænien er der før blevet indgået aftaler om amerikanske baser, hvor der er foretaget ulovlige tilbageholdelser og tortur på vegne af CIA. Som følge heraf blev Polen i 2014 dømt for ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for medvirken til tortur.
Lovforslaget om forsvarssamarbejdsaftalen mellem DK og USA sikrer ikke mod sådanne foretagender, der er i strid med internationale konventioner. Der står ét sted, at internationale konventioner skal overholdes. Men når man ikke har mulighed for at kontrollere det, er det jo en gratis omgang.
Konklusion
Jeg mener, at uagtet om man stemmer ja eller nej til baserne, så bør alle være interesseret i at få præciseret alt det, som er uklart ved aftalen. Hvis ikke, skyder det store huller i vores retssikkerhed
Jeg stiller derfor en række ændringsforslag, der præciserer omfanget af aftalen. Hovedformålet er at beskytte danske borgere og styrke den demokratiske kontrol af aftalen.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle 8000+, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være tæt på at blive opstillingsberettigede.
