Grundlovsbrud, forligskredse og politisk magt
Baseaftalen med USA strider imod Grundloven. Men regeringen vil ikke ændre et komma i aftalen, fordi den allerede er forhandlet med amerikanerne.
Det er nu op til folketingspartierne, om de vil bryde partidisciplinen og stemme imod en lov, der strider med det løfte, de har givet borgerne: at overholde Grundloven.
Som jeg kender kulturen på Christiansborg, sælger partierne gerne deres politik for en kop kaffe med forligskredsen og ministeren.
Men jeg nægter at acceptere, at jura og moral ikke kan vinde over magtspillet. Jeg bevarer derfor optimismen. For hvis vi først accepterer, at magt kan vinde over jura og moral, så falder alt fra hinanden.
Ændringsforslag
I går var mine ændringsforslag til lovforslaget om baseaftalen med amerikanerne til afstemning i Folketingssalen.
Der er mange absurde og beskæmmende ting i baseaftalen, der strider mod vores retssikkerhed. Men i går havde jeg fokus på særligt ét springende punkt, som, jeg mener, betyder, at lovforslaget i sin nuværende form ikke kan sættes til afstemning:
Nemlig at amerikansk militær kan udøve magt over for civile danske borgere på dansk jord.
For dette er grundlovsstridigt. I hvert fald hvis man skal tro på justitsministeriets egne ord. I et notat fra 2019 om det uskrevne grundlovsforbud, forklarer justitsministeriet, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem.
Dette skrev jeg også om i sidste nyhedsbrev. Nu kan jeg konstatere, at hverken Folketinget eller regeringen mener, at grundloven vejer tungere end “det dårlige signal” vi vil sende USA, hvis vi vil genforhandle aftalen.
Formålet med nogle af ændringsforslagene var nemlig at sikre, at baseaftalen bliver afgrænset, så den er i overensstemmelse med Grundloven og Folkeretten.
Et af ændringsforslagene handler derfor om, at amerikanske militærmyndigheder KUN skal have beføjelser over amerikanske styrker og IKKE danske civile statsborgere, som det er tilfældet i lovforslaget.
Tak til Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti for at stemme for til alle ændringsforslag.
Mine andre ændringsforslag handlede om at øge den demokratiske kontrol i forhold til aftalens indgåelse og rammer. Her stemte også Konservative og DanmarksDemokraterne for et af dem. Tak til dem.
En virkelig forskel
En af de ting, som jeg elsker mest ved at være i Folketinget, er at lave forslag til lovgivning. Der er enormt tilfredsstillende at være i en position, hvor det er muligt at komme med forslag til, hvordan vores lovgivning skal se ud i forsøget på at opkvalificere lovteksten - hvilket de juridiske eksperter til høringen om baseaftalen i øvrigt gav udtryk for, at der var stor nødvendighed for. Derfor er det også tilfredsstillende at være i en position, hvor man kun er få stemmer fra, at det man foreslår kan blive til virkelighed.
Når der er 27 medlemmer, der stemmer for et af mine forslag, så betyder det, at det er muligt at forestille sig, at der en dag kunne være 90, der stemmer for et af mine forslag. At kunne præge lovgivningen på denne måde med sit folkelige mandat betyder, at det er den faktiske virkelighed, som jeg er med til at præge. Og det er grunden til, at jeg gerne vil fortsætte i politik. For herinde i Folketinget er man tæt på virkeligheden, den politiske magt og muligheden for at gøre en forskel.
Det er muligt som forsker, debattør, osv. at skrive i samme ting andre steder. Men det er kun 179 som er valgt af borgerne til at kunne skrive forslag direkte ind i loven. Det er en enorm magtfuld position, som jeg tager meget alvorligt.
Behandlingen kan ses på Folketingets TV her.
Magt vs. jura
Selvom ændringsforslagene ikke blev stemt igennem, fik jeg medvind fra forsvarsudvalgets formand, Rasmus Jarlov fra De Konservative. Han sagde, at han syntes, at flere af ændringsforslagene var gode, men forklarede også, at han ikke kunne stemme for, fordi baseaftalen allerede er indgået med amerikanerne, og derfor ikke kan laves om.
Mit svar var dog, at jeg ikke mente at dette var et reelt dilemma. Hvis der er tale om grundlovsbrud, må Folketinget bede udenrigsministeren om at lave en ny aftale, som overholder Grundloven og Folkeretten. Andet er ikke politisk legitimt.
Derfor afsluttede jeg også min tale med at sige, at hvis mine ændringsforslag ikke bliver vedtaget, må lovforslaget nødvendigvis trækkes tilbage. Og derfor bad jeg om, at lovforslaget blev sendt tilbage til udvalgsarbejde, hvilket Jarlov også udtrykte sit ønske om.
Det kommer derfor på dagsordenen i forsvarsudvalget igen i dag. Jeg har gjort udvalget opmærksom på, at det kan blive en sag for højesteret, hvis Folketinget vedtager et lovforslag, der er grundlovsstridigt.
Til mødet vil jeg igen appellere til, at udvalget trækker lovforslaget. Jeg vælger at bevare optimismen. For det kan ikke passe, at partierne sælger Grundloven for en kop kaffe med ministeren.
I Danmark er vores problem, at vi ikke har nogen stærk tredeling af magten. Det er sjældent - selvom det sker - at vi har domstole der dømmer staten. Det sker tit i USA fx., hvor deres Højesteret mange gange igennem historien har dømt love og dekreter for ugyldige, fordi de strider med nogle fundamentale retsprincipper.
Det gælder også Trump. Han er måske verdens stærkeste præsident. Men hans magt er stadig begrænset af juraen, fordi de amerikanske domstole stadig er en stærk institution. Så sent som for et par dage siden, blev Trumps toldpolitik beordret stoppet af en handelsdomstol. Domstol blokerer toldsatser: 'Et alvorligt tilbageslag for Donald Trump' | Udland | DR
I Danmark har vi ikke en forfatningsdomstol, der tjekker al lovgivning for deres overensstemmelse med Grundloven. Men det burde vi have.
Forligskreds over Grundloven
Men baseaftalen er desværre nok endnu et eksempel på, hvordan forligskredsparlamentarismen dræber dansk demokrati og retsstat. Problemet er, at partierne vil blive smidt ud af forsvarsligskredsen, hvis de ikke stemmer for alle lovforslag, som regeringen fremsætter, og som de har været med til at forhandle om bag lukkede døre.
Det tror jeg, er forklaringen på, at de forskellige ordførere kun kunne gentage argumentet om “det dårlige signal til amerikanerne” under 1. behandlingen, når de blev konfronteret med aftalens mange og store problematikker. Det er dog bemærkelsesværdigt, at dette samme argument afslører, at Folketinget derfor er inddraget for sent i aftaleprocessen til reelt at kunne påvirke den.
Men når nu det står så tydeligt, at aftalen giver beføjelser til amerikanerne, der selv går ud over grundloven, og at størstedelen af Folketinget, de partier, der er med i forligskredsen, stemmer imod ændringsforslag, der skal sikre mod grundlovsbrud, mister forligskredsparlamentarismen den lille rest af politisk legitimitet, som den havde tilbage.
Og denne proces har en selvforstærkende effekt på, hvordan den politiske magt flyder fra demokratiske rammer. For når der af samme årsag laves så lidt politik i selve Folketingssalen, så føler partierne, at de mister magt og indflydelse, hvis de ikke bliver inviteret til møder hos ministeren. Og derfor sælger de deres ideologiske og idealistiske ophav for at bevare illusionen om, at de har indflydelse og magt - selvom den politiske magt samtidigt centraliseres.
Baseaftalen er også et godt eksempel på at vise dette. For Folketinget er tydeligt ude af trit med befolkningens holdninger til denne sag. Der har været en tydelig folkelig modstand mod baseaftalen - det har artikler fra både Berlingske, DR og Politiken vist. Det betyder at flere partier går direkte imod deres vælgeres ønsker - og endda aktivt modarbejder det ved f.eks. at forsøge at lukke ned for en høring.
Det er derfor, at GD har som grundprincip at være imod forligskredse og partidisciplin. Det er de to institutioner i dansk politik, som dræber folkestyret.
Jeg har set det så mange gange før. Forligskredsen og partidisciplinen vægtes højere end fakta, demokrati, retsstat og i dette tilfælde - Grundloven og Folkeretten.
Desværre bekræfter forløbet med baseaftalen det fundament, som jeg stiftede Grønne Demokrater på for et år siden.
Så giv en vælgererklæring i dag. Vi skal i mål inden marts 2026. Vær med til at være en af de sidste 10.000, der igangsætter en vælgererklæring, så vi kan bekæmpe det politiske døvande. Vælgererklæring kan afgives ved at følge dette link: Theresa Scavenius
Optimisme?
Med den politiske situation in mente, ser det sort ud for lovforslaget. Alligevel forsøger jeg at bevare optimismen ved at antage, at folketingsmedlemmer selvfølgelig umuligt kan stemme for en lov, der strider imod Grundloven.
Det er stadigvæk muligt for Folketinget at stemme imod at give samtykke til baseaftalen. Denne afstemning finder afsted d. 11. juni.
Hvis vi først begynder med at acceptere, at folketingsmedlemmer kan stemme for et lovforslag, hvor det er klart, at det strider med grundloven, så falder alt jo fra hinanden. Så det skal vi ikke acceptere.
I øvrigt er det interessant at jeg tit møder kollegaer som er helt på linje med mig, og er dybt forarget over det politiske spil.
I denne uge har det fx drejet sig om adoptionssagen, hvor LA er enormt vred over, at blandt andet SF har indgået en aftale med regeringen. Adoptionsskandale vokser: Flere børn er blevet narret fra deres biologiske forældre og sendt til Danmark | Indland | DR
I en anden sag om dårligere sociale rettigheder, hvis man har boet i udlandet, var det Radikale som var enormt vrede over, at magt vinder over logik. Helt skævt: Rammer FT-politikers autistiske barn – Ekstra Bladet
Det er eksempler på, at bagved den politiske facade er de flestes moralske kompas intakt. Hvornår det aktiveres, handler om, hvorvidt partiet er med i forligskredsen eller ikke.
Her er min tale i Folketingssalen:
Tale til 2. Behandling L188:
Historisk
Dette forslag indeholder ét springende punkt, der gør, at lovforslaget i sin nuværende form ikke kan sættes til afstemning.
Nemlig at amerikansk militær kan udøve magt over for civile danske borgere på dansk jord.
Det er grundlovsstridigt at give udenlandske militærmyndigheder beføjelser over civile danske statsborgere.
Det fremgår ordret af Justitsministeriets notat fra 2019 om det uskrevne grundlovsforbud:
Ifølge Grundloven, er det kun danske myndigheder, der må udøve beføjelser over for danske statsborgere på dansk territorium, jf. EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 224: Notat vedr. det uskrevne grundlovsforbud
Her står videre: (citat) “Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de organer der direkte er indsat ved grundloven, eller som i øvrigt er et led i det danske forfatningssystem.” (citat slut)
Notatet forklarer, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem.
Jeg gentager: Notatet forklarer, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem.
(citat) “En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne lade sig gøre uden grundlovsændring, i det den vil stride mod det nævnte fundamentale princip, at myndigheden over for borgere udøves af danske organer.” (citat slut)
Institut for Menneskerettigheder formulerer det meget klart i deres høringssvar: Det amerikanske militær får beføjelser over for civile danske borgere - på og udenfor baserne - som er uforeneligt med grundloven og det uskrevne grundlovsforbud.
Derfor kan dette lovforslag i sin nuværende form ikke vedtages. Jeg har derfor appelleret til forsvarsudvalget om at få lovforslaget stoppet.
Lovforslaget overfører nemlig myndighed til amerikanerne.
Som udenrigsministeren svarer til spørgsmål 2 til B 173:
(citat) “De amerikanske styrker vil i medfør aftalen [...] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium”. (citat slut) B 173 endeligt svar på spørgsmål 2 Besvarelse af FOU B173 spm 2
Det står også ordret i svaret på spørgsmål 46 og 62 til L 188: (citat) “De amerikanske styrker vil [således i medfør af forsvarssamarbejdsaftalens artikel 6, stk. 2,] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder.” (citat slut)
Så at der bliver overført myndighed til amerikanerne er der ikke tvivl om. Det siger regeringen selv.
Hvilke beføjelser er der så tale om?
I regeringens svar til Folketingets spørgsmål til L 188, bliver det ganske tydeligt, hvilke beføjelser det amerikanske militær får:
Svar på spg 11: Amerikanerne har adgang til dansk politis efterforskningsmateriale.
Svar på spg 14 og 15: Amerikanerne kan ransage uden dommerkendelse.
Svar på spg 16: Amerikanerne og private sikkerhedsfirmaer må bære våben uden for baserne.
Svar på spg 46: Amerikanerne har ret til at skyde for at dræbe danske statsborgere
Svar på spg 52: Amerikanske styrker kan udøve beføjelser over for civile på dansk territorium.
Svar på spg 58: Amerikansk militærpoliti kan være overalt i Danmark.
Svar på spg 61: Amerikanerne kan tilbageholde danske statsborgere.
Svar på spg 62: Amerikanerne kan foretage fysisk magtanvendelse over for danske statsborgere.
Svar på spg 70: Amerikanske soldater får mere vidtgående beføjelser over for civile borgere end danske soldater.
Svar på spg 80: Danske myndigheder kommer ikke nødvendigvis civile borgere til undsætning ved tilbageholdelse af amerikansk militær.
Svar på spg. 135: Databeskyttelsesloven gælder ikke.
Under førstebehandlingen var flere ordføreres forståelse, at disse beføjelser var hypotetiske.
Men vi kan nu konkludere, at det er reelle beføjelser, som amerikanerne får med lovforslaget.
De mange ministerspørgsmål har afdækket omfanget af beføjelserne.
Og den offentlige høring afdækkede også de juridiske problemer.
Fra de juridiske eksperter på høringen var der en enstemmighed: Lovforslaget sikrer ikke imod grundlovsbrud og der er behov for præciseringer for at lovforslaget kan sættes til afstemning.
Ændringsforslag
Jeg har derfor stillet en række ændringsforslag, som vi skal stemme om i dag, der har til formål at sikre, at grundloven og folkeretten bliver overholdt.
Det drejer sig om at afgrænse beføjelserne:
ÆF 13 stk. 1: Handler om at amerikanske militærmyndigheder, inkl. de private sikkerhedsfirmaer, IKKE kan få myndighed over danske civile statsborgere uden for baserne,
Stk 2. At de amerikanske myndigheder, inkl. de private, kun har myndighed over de amerikanske styrker på baserne.
ÆF 14: At amerikansk strafferetlig jurisdiktion kun gælder for amerikanske soldater under tjeneste
ÆF 15: Og at databeskyttelsesloven ikke undtages.
Og derudover har jeg foreslået - for at Danmark kan håndhæve folkeretten:
ÆF 16: At ombudsmanden kan få adgang til baserne, hvis der er mistanke om krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af torturkonventionen.
ÆF 17: At Danmark fører tilsyn med, at våbeneksport via baserne sker i overensstemmelse med FN's våbenhandelstraktat.
For at vi kan forsikre os at lovforslaget er i overensstemmelse med grundloven og folkeretten, skal disse eller lignende ændringsforslag stemmes igennem.
Derudover har jeg stillet en række ændringsforslag, der handler om at øge den demokratiske kontrol med aftalen.
Som det er nu, afgiver Folketinget - ved samtykket der skal stemmes om i næste uge - deres demokratiske kontrol med amerikanernes beføjelser.
Det mener jeg er forkert.
Derfor har jeg foreslået:
ÆF 9: Hvis amerikanerne udstationerer atomvåben på dansk territorium, skal Folketinget givet samtykke
ÆF 10: Hvis aftalen skal videreføres efter ti år, skal Folketinget give samtykke.
ÆF 11: Hvis der skal etableres flere baser end de tre nævnte, skal Folketinget give samtykke.
ÆF 12: I tilfælde af en væbnet konflikt, hvor fx Grønland er involveret, kan Folketinget opsige aftalen.
ÆF 18: At der efter fem år skal lave en redegørelse for aftalen med mulighed for Folketinget at trække sit samtykke
Jeg håber, I støtter den øgede demokratiske kontrol af aftalen.
Og afslutningsvis vil jeg gentage at:
Hvis lovforslaget ikke bringes i overensstemmelse med grundloven og folkeretten med mine ændringsforslag eller lignende forslag, skal lovforslaget forkastes.
Samarbejde i den parlamentariske proces
Grunden til, at det står så klart i dag, hvilke beføjelser amerikanerne får, skyldes blandt andet, at Trine Partou Mach fra Enhedslisten har stillet over 100 spørgsmål til ministrene.
Det har præciseret den lange liste af absurde beføjelser til det amerikanske militær, som jeg havde med i min tale.
Vi har de sidste måneder samarbejdet, sammen med Alternativet, for kritisk at afdække de mange uklarheder i lovforslaget - og stille skarpt på dets konsekvenser.
Derfor takkede jeg hende for hendes arbejde og de mange opklarende spørgsmål, da hun gik på talerstolen for at tale imod baseaftalen i går.
Samråd med regeringen
Det er lykkedes at få både justitsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren til samråd om baseaftalen og dens forhold til grundloven. Men dehar desværre skubbet samrådet til dagen før afstemningen af lovforslaget, og det bliver kun en time, selvom jeg havde bedt om to timer.
Justitsministeren undlod i lang tid at svare og forsøgte at argumentere for, at han ikke behøvede at deltage… På trods af, at det handler om det mulige grundlovsbrud… Så den gode nyhed er trods alt, at de kommer alle sammen. Datoen bliver den 10/6, kl 8-9.
Vær med
Vi skal i mål med vælgererklæringer. Det kræver en ekstra indsats fra alle.
Her er hvad DU kan hjælpe med:
Fundraising: Det går rigtigt godt med at indsamle midler. Men vi mangler mere for at komme i mål. Både små beløb på 1-300 kr. hjælper meget. Større beløb på 5-1000 hjælper rigtig meget. Støt via linket her. Hvis du vil støtte, eller kender nogen, som kan støtte, med større beløb, hører vi gerne fra dig. Skriv eller ring til Grønne Demokrater, hvor Malaika er klar til at snakke med dig: Kontakt os på groennedemokrater@outlook.com eller 61624936.
Frivillig: Vi går på gaden for at indsamle vælgererklæringer. Vores mål er at have et par tusinde mere bekræftede inden sommerferien. Vi har tidligere fået hjælp af en række frivillige, som over de sidste år har uddelt næsten 15.000 flyers. Det har været et vigtigt bidrag til at øge opmærksomheden på Grønne Demokrater. Nu kan vi godt bruge flere hænder. Både til at omdele i postkasser og til at stå på gaden. Skriv til groennedemokrater@outlook.com til Kristell, som står for koordinationen af frivillige og flyeruddelingen.
Malaika er klar til at give dig et kald:
Stillingsopslag
Vi har også et par åbne stillinger til efter sommerferien. Vi søger en fuldtidspraktikant til Grønne Demokrater og en studentermedhjælper til mit parlamentariske kontor.
Du kan læse mere om stillingerne her: https://www.linkedin.com/jobs/view/4233222877
Eller læs om stillingerne på min hjemmeside. For deltids/studentermedarbejderstillingen på det parlamentariske kontor, klik her. For praktikstillingen hos Grønne Demokrater klik her.
