Samråd: "Baseaftalen er bedst for Danmark”, siger udenrigsministeren
I dag havde jeg samråd med regeringen om baseaftalen. Formålet var at få regeringen til at forholde sig til aftalens manglende overholdelse af Grundloven.
Hovedsvaret jeg fik fra udenrigsministeren var: Danmark har forhandlet den aftale med amerikanerne, som er “bedst for Danmark”.
Imens udeblev argumenterne for, hvordan grundloven ville sikres, trods aftalens tydelige problematiske punkter.
Amerikansk militærmagt
Det er altså “bedst for Danmark”, at Folketinget og regeringen giver amerikanske militærmyndigheder beføjelser over danske civile statsborgere. Det er beføjelser til at bære våben, tilbageholde danske, ransage borgernes bolig uden dommerkendelse, bruge fysisk magtanvendelse, etc.
Desværre er virkeligheden den, at alle partier (undtagen Ø og Å) i Folketinget er fast besluttet på at stemme aftalen igennem i morgen, onsdag. Dette sker til trods for, at vi i disse dage netop ser, hvordan den amerikanske præsident sætter militæret ind over for civile demonstrationer.
Trump-administrationen udviser stor villighed for at bruge militæret mod civile. Så stor villighed, at han lukker ned for den californiske guvernørs forklaring om, at der ikke er brug for militæret til at slå ned på civile demonstranter.
I denne historiske begivenhed, skal vi huske på, at det kun er i diktaturer, at militæret bruges imod civile. Men det er altså de samme beføjelser, som regeringen og Folketinget nu afgiver til det amerikansk militær - på dansk jord, mod danske civile.
Det er jeg politisk dybt uenig i. Men der er også et juridisk spørgsmål ift. grundloven, som jeg har skrevet en del om. I det følgende gennemgår jeg regeringens argumentation og modargumenterne. Tilbage står, at de ikke har nogle gode argumenter, men de har en stærk forligskreds, der støtter dem - pga. angsten for at blive smidt ud. Det skriver jeg om nedenfor.
De juridiske argumenter
I dag til samråd havde jeg fokus på det juridiske aspekt: Må Folketinget og regeringen overhovedet afgive disse beføjelser til amerikanerne ifølge Grundloven? Nej, det må de ikke.
Ministrene svarer, at de vurderer, at aftalen ikke strider med Grundloven. Men hvad er så deres argument? De anerkender, at amerikanerne får beføjelser, men de mener, at der er dansk kontrol, fordi:
amerikanerne skal “koordinere” med de danske myndigheder.
at beføjelser må ske inden for nødret
beføjelserne er i overensstemmelse med de eksisterende NATO SOFA-aftaler
Men alle tre er forkerte, for:
I den danske aftale står der netop IKKE, at amerikanerne skal følge danske myndigheder. Det står faktisk til gengæld i den norske og polske.
I aftalen står der intet om nødret. Amerikanerne får “alle” rettigheder.
NATO SOFA-aftaler er netop helt anderledes, da de IKKE giver amerikanerne beføjelser uden for baserne og over for civile statsborgere.
Jeg havde samlet bilagsmateriale til samrådet, så jeg nemt kunne henvise til teksterne og dokumentere, at de talte usandt.
Så forsøgte justistsministeren sig med et nyt argument:
Institut for Menneskerettigheder har IKKE konkluderet, at lovforslaget er grundlovsstridigt.
Også det argument kunne jeg tilbagevise, fordi jeg i bilagsmaterialet havde deres høringssvar med, hvor de netop konkluderer, at lovforslaget er grundlovsstridigt.
Så jeg konkluderede til sidst: regeringen har ingen stærke argumenter. Tilbage står, at de mener, at aftalen er “bedst”, “vigtig” og at aftalen skal læses i sin “helhed”. Man skal ikke gå så meget i detaljerne og læse de enkelte artikler, som udenrigsministeren sagde.
Regeringen vurderer altså, at aftalen ikke strider med grundloven. Men alle deres argumenter kan de ikke dokumentere. Derfor bad jeg regeringen om at oversende de relevante notater, som de siger, at de har fået lavet - for at Folketinget kan få dokumentation for regeringens påstand. De skal fremsende det senest kl. 8 i morgen tidlig, inden den endelige afstemning.
Forligskreds over Grundloven
Jeg talte med en af mine folketingskolleger i dag, og spurgte ham om, hvor de står i forhold til baseaftalen, og de havde ændret holdning. Svaret var, at den var helt lukket. De ville stemme for.
“Vi var meget uenige i forhold til forsvarspolitikken”, sagde han. Jeg svarede ham, at det slet ikke handlede om det, men om forfatningsret. Hans svar var, at han var blevet “betrygget” af regeringen i forhold til det.
Men han sagde også noget andet interessant. Han fortalte, at partiet gerne ville stemme for et borgerforslag, men at regeringen nu havde ringet til dem og truet dem med at smide dem ud af forligskredsen, hvis de stemte for borgerforslaget.
Det fortæller jo ret godt om, hvad der foregår på Christiansborg. Regeringen truer partierne og folketingsmedlemmerne til at danse efter deres pibe.
Det er historisk og systemisk interessant, hvordan institutioner og normer kan erodere og svækkes ved simple psykologiske midler. Derfor er reglerne for, hvordan man beskytter og opretholder institutioner og normer en vigtig del af en styreform. Habilitetsregler, åbenhed, anti-korruption, faste procedurer, etc. kan være instrumenter til at opretholde en institution.
Desværre blev mit beslutningsforslag om at indføre sådanne instrumenter stemt ned af folketinget i foråret.
I forhold til amerikanerne kan vi nu blot håbe på det bedste. Krydse fingrene for, at de ikke til fulde vil udnytte de beføjelser, regeringen har givet dem. Men når man kigger til USA i dag, er der desværre ikke meget, der kan betrygge os. Præsidenten har sendt militæret ind over for civile demonstranter. Det er ellers kun i diktaturer, at militærmagt anvendes over for borgerne.
jf. Trump indsætter 2.000 soldater i Los Angeles efter voldsomme demonstrationer | Udland | DR
Siden denne artikel er antallet af indsatte tropper mod civile demonstrationer steget til 4.700.
Den politiske og juridiske proces
I morgen er der afstemning om baseaftale-forslagene. Jeg vil en sidste gang forsøge at tale imod lovforslaget. Appellere, som jeg også gjorde i dag i udvalget, til folketingsmedlemmerne: I har underskrevet grundloven, da I blev valgt ind i Folketinget. Hvis I ikke stemmer ud fra det, så falder alt fra hinanden.
Når den politiske proces er slut, forventer jeg, at der starter en juridisk proces. Højesteret har tidligere underkendt en lov. Det var Tvindloven, der handlede om en højskolebevægelse, der blevet lavet en lovgivning imod. Her vurderede højesteretten, at der blev foretaget lovgivende og dømmende magt samtidigt: Højesteret stækker Folketinget | Information. Derudover har Højesteret også prøvet en stævning af Nyrup for grundlovsbrud.
Det betyder, at i dag kan alle mennesker i Danmark få prøvet loven for grundlovsbrud.
Sagfører-logikken
Men jeg bliver lidt efterladt med en tomhed efter denne proces. Det er svært at forstå, at mennesker kan parkere deres almindelige sunde fornuft for blot at indgå i et politisk taktisk spil. Alligevel kan jeg godt forstå, at netop dette desværre må være tilfældet, når flere partier støtter op om et så dårligt forslag, som lovforslaget om baseaftalen er.
For hvordan kan man ellers, i bedste tilfælde, gå på kant med grundloven? Og lovforslagets ringe kvalitet er der i hvert fald ikke så meget tvivl om, spørger man de juridiske eksperter, der var med til høringen.
Jeg svinger mellem gradbøjninger af umulighed: forsøget på den umulige kamp om at gennemføre konstruktive ændringsforslag, der i det mindste sikrer noget demokratisk kontrol fra Folketingets side og den endnu mere umulige kamp om at få lukket for forslaget og baseaftalen overhovedet.
Min overlevelsesstrategi er i øjeblikket at forsøge at holde mig mentalt afkoblet. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg har følt mig som en graverjournalist. I øjeblikket føler jeg mig mere som en sagfører, der forsøger at frembringe en sag nøgternt. Forestillingen er, at det er en metode til at lade retfærdighed og ordentlighed vinde.
Men tomheden opstår, når man realiserer, at gode argumenter, sandheden, den sunde fornuft, taber til en politisk logik, der er uforståelig for alle os, der står uden for.
I Folketinget er det ikke engang folketingsmedlemmernes økonomiske interesser, der er drivende. Det handler mere om, at de meget af tiden har ladet sig drukne af en systemlogik, som de vælger at stole blindt på. Det er nemmere. Mindre besværligt. Og det giver dem en ide om at have politisk indflydelse. Det er så frustrerende en politisk virkelighed, at det havde været nemmere at forstå, hvis blot politikerne var kleptokratiske og tjente styrtende på at stemme love igennem.
Selv i de situationer, hvor lovforslaget handler om at minimere Folketingets magt og indflydelse. Jeg har set det en masse gange i forhold til bemyndigelseslovgivning, hvor Folketinget lader beslutningskompetence flyttes FRA Folketinget TIL regeringen og ministerierne. I dag ser vi det ift. beslutningskompetence, der flyttes FRA Folketinget til amerikanerne.
Det er i sandhed en besynderlig verden, vi lever i i dag. Den saglige sagfører-logik hjælper mig til mentalt at distancere mig fra det mørke, jeg kigger ind i, når jeg arbejder mig dybt ned i en sag og ser den politiske virkelighed bag den pæne facade.
Her er min introduktion til samrådet med udenrigsministeren, forsvarsministeren og justitsministeren:
FOU Intro Samråd baseaftalen 10/6 2025
Velkommen til samråd om baseaftalens forhold til Grundloven.
I disse dage sætter den amerikanske præsident militæret ind over for civile demonstrationer.
I dag skal vi behandle et lovforslag, som giver netop de beføjelser til amerikanerne: at de kan sætte militæret ind over for civile danske statsborgere.
I høringssvarene er vurderingen: baseaftalen er i strid med det uskrevne grundlovsforbud. Som siger, at udenlandske myndigheder må ikke have myndighed over danske civile statsborgere på dansk territorium.
Til forsvarsudvalgets høring var vurderingen: at baseaftalen kan ikke vedtages uden justeringer, således at lovforslaget er i overensstemmelse med Grundloven.
På den baggrund indkaldte jeg til dette samråd. Hvordan vil regeringen sikre det?
Jeg stillede samme spg den 26. maj til et andet samråd, men der ville JM og FM ikke svare til det spørgsmål. Så jeg er spændt på hvad svaret bliver i dag.
Jeg har stillet en række ændringsforslag, der havde det formål. De opnåede ikke opbakning i salen - heller ikke fra regeringspartierne. Så vi min bekymring er at regeringen ikke tager sagen alvorlig.
NOTAT & Svar
Det bør egentligt undre os. For det er grundlovsstridigt at give udenlandske myndigheder beføjelser - dét er vi ikke uenige om. Justitsministeriets eget notat fra 2019 beskriver det.
Citat: “ En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne lade sig gøre uden grundlovsændring, i det den vil stride mod det nævnte fundamentale princip, at myndigheden over for borgere udøves af danske organer.”
Dertil kommer, at baseaftalen og det tilhørende lovforslag giver beføjelserne til udenlandske myndigheder er der heller ikke uenighed om.
Regeringen har i flere svar, bl.a. Til spørgsmål 2 til B 173 skrevet (citat): “De amerikanske styrker vil i medfør aftalen [...] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium” (citat slut).
Med andre ord: vi har et lovforslag, der giver amerikanske militærmyndigheder beføjelser overfor danske civile borgere, hvilket ifølge JM er grundlovsstridigt.
JMs notat siger også, at den lovgivende forsamling IKKE kan give beføjelser til udenlandske myndigheder. Det vil kræve en grundlovsændring, hvis man ønsker det.
Jeg forventer derfor, at regeringen i dag trækker lovforslaget i sin nuværende form tilbage og fremsætter et nyt, der ikke strider mod grundloven.
Hvis ikke, vil der sandsynligvis komme en domstolsprøvelse af sagen.
Højesteret har tidligere underkendt en lov. Det var Tvindloven. Højesteret har også prøvet en stævning imod Nyrup for grundlovsbrud. Det betyder, at i dag kan alle mennesker i Danmark få prøvet loven for grundlovsbrud.
Problemet med denne lov er, at der er tale om en aftale med amerikanerne - det vil sige, at hvis loven underkendes af Højesteret kan amerikanerne i teorien allerede være her. Det vil sige, at det er afgørende for ikke at vi skal ende i en straffesag eller rigsretssag, at loven trækkes tilbage inden afstemning.
Ifølge juridisk lære, er sagen den, at regeringen som udøvende magt skal have hjemmel for at kunne træffe beslutninger over for borgerne. Hvis en afgørelse truffet over for borgerne mangler hjemmel, er den ulovlig og ugyldig.
Hvis en minister er bekendt med den manglende lovhjemmel, så kan den minister i sidste ende stilles retligt til ansvar foran en rigsret efter ministeransvarlighedslovens § 5.
Den parlamentariske proces med høringssvar, høring, ændringsforslag og samråd har klart gjort alle opmærksom på den manglende lovhjemmel - hvorfor hverken ministre eller folketingsmedlemmer efterfølgende i en evt. domstolsprøvelse kan erklære, at man var ubekendt med problemet.
Artikel 6
Centralt står artikel 6 i aftalen med amerikanerne ift. grundlovsbruddet.
USA har en standardaftale, som de bruger til at indgå forsvarspolitiske samarbejder. Vores aftale lyder på de fleste punkter som standardaftalen.
Dog på nogle væsentlige punkter adskiller vores aftale sig fra andre landes baseaftale med USA.
I den norske har man sikret sig, at amerikanernes beføjelser kun er på baserne og over for amerikanske styrker.
I den danske er amerikanernes beføjelser:
ikke begrænset til baserne, men gælder på hele dansk territorium
ikke begrænset til amerikanske soldater, men gælder også dk statsborgere
Og DK kan ikke føre tilsyn med, at konventioner bliver overholdt på baserne.
Det betyder i praksis, at man giver amerikanske militærmyndigheder alle beføjelser over for danske statsborgere - hvis de finder det nødvendigt. Det gælder tilbageholdelse, skyde for at dræbe, etc.
Det vigtige politiske spørgsmål er, hvorfor regeringen har ønsket det.
Men samrådet i dag handler om det juridiske, forfatningsretslige og strafferetslige spørgsmål:
Har regeringen været bekendt med grundlovsbruddet da aftalen blev forhandlet?
Hvad har regeringens ministre gjort, da de er blevet gjort bekendt med ugyldigheden af lovforslaget?
Her dagen før afstemning, regner jeg med at regeringen vil løse det ved enten at udskyde forslaget eller nå fremsætte ændringsforslag, således at forslaget overholder grundloven og folkeretten.
Jeg håber at udvalget vil lytte grundigt - og hvis regeringen ikke gør det - trække lovforslaget fra afstemningen i morgen.
Vær med
Vi skal i mål med vælgererklæringer. Det kræver en ekstra indsats fra alle.
Her er hvad DU kan hjælpe med:
Fundraising: Det går rigtigt godt med at indsamle midler. Men vi mangler mere for at komme i mål. Både små beløb på 1-300 kr. hjælper meget. Større beløb på 5-1000 hjælper rigtig meget. Støt via linket her. Hvis du vil støtte, eller kender nogen, som kan støtte, med større beløb, hører vi gerne fra dig. Skriv eller ring til Grønne Demokrater, hvor Malaika er klar til at snakke med dig: Kontakt os på groennedemokrater@outlook.com eller 61624936.
Frivillig: Vi går på gaden for at indsamle vælgererklæringer. Vores mål er at have et par tusinde mere bekræftede inden sommerferien. Vi har tidligere fået hjælp af en række frivillige, som over de sidste år har uddelt næsten 15.000 flyers. Det har været et vigtigt bidrag til at øge opmærksomheden på Grønne Demokrater. Nu kan vi godt bruge flere hænder. Både til at omdele i postkasser og til at stå på gaden. Skriv til groennedemokrater@outlook.com til Kristell, som står for koordinationen af frivillige og flyeruddelingen.
Stillingsopslag
Vi har også et par åbne stillinger til efter sommerferien. Vi søger en fuldtidspraktikant til Grønne Demokrater og en studentermedhjælper til mit parlamentariske kontor.
Du kan læse mere om stillingerne her: https://www.linkedin.com/jobs/view/4233222877
Eller læs om stillingerne på min hjemmeside. For deltids/studentermedarbejderstillingen på det parlamentariske kontor, klik her. For praktikstillingen hos Grønne Demokrater klik her.
Deadline for ansøgning er d. 20 juni, og vi holder samtaler løbende.
Bliv en del af holdet på mit parlamentariske kontor og partiet Grønne Demokrater.
Vil du høre mere om Grønne Demokraters fremskridt og mål?
Vi har sat alle sejl ind på en ny fundraising-indsats for at komme i mål med vælgererklæringerne.
Klik her og giv dit samtykke til, at vi må ringe dig op – så tager vi en kort snak.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være i mål med at blive opstillingsberettiget.
