Statskollaps
Baseaftalen giver næsten ubegrænset magt til udenlandske militærmyndigheder. Nu er den vedtaget af regeringen, SF, LA, K, DR, DD og RV. Når man giver et andet land militære beføjelser over ens borgere, så er der tale om et statskollaps.
Nu kan vi blot håbe på, at amerikanerne ikke vælger at udnytte til fulde de beføjelser, som Danmark har givet dem.
Men klart står det: Regeringen, SF, LA, K, DR, DD og RV beskytter ikke dansk statssuverænitet eller borgernes retssikkerhed.
Behov for GD
Jeg er lykkedes med at grave flere af problematikkerne frem i baseaftalen. Men jeg lykkedes ikke med at stoppe den. Jeg drømmer om, at vi er mange, der arbejder lige så grundigt og dedikeret, at det faktisk en dag bliver muligt at stoppe et lovforslag som baseaftalen.
Men det sker kun hvis DU får givet, bekræftet din vælgererklæring eller motiveret andre hertil. Ellers er der lagt tydelige tegn for hvilken politisk retning Danmark tager de næste 5-10 år.
Vær en af de sidste 10.000, der hjalp GD på kortet til Folketingsvalget. Vi har nu over 7000 bekræftede og knap 3000 igangsatte. Send din vælger erklæring via dette link.
Afrapportering og mediernes rolle
I går holdt jeg en tale til fremtidens historikere. Jeg har med alle de midler, der er i Folketinget, forsøgt at bekæmpe, oplyse om og opkvalificere lovforslaget, der skal gennemføre baseaftalen.
Jeg kæmpede til det sidste ved at fremsætte ændringsforslag, holde samråd og foreslå igen og igen at trække lovforslaget tilbage til udvalget for grundigere belysning - for der er, som nyhedsbrevslæseren ved, alvorlige usikkerheder forbundet med aftalen. Det er faktisk den eneste ting, der er sikkert. Derfor skulle Folketingsmedlemmerne have alle mulighed for at blive yderligere oplyst om.
Det er lykkedes. Politiken skrev i går, at der havde været “højlydt debat” om grundlovsbrud og næsten ubegrænsede beføjelser til amerikanske militær, og om at jeg havde appelleret til det, som de kalder for “time out”:
“Men ej heller løsgængeren Theresa Scavenius’ forslag om at sige time out og bruge lidt længere tid på at granske baseaftalen i et udvalg var der stemning for i Folketingssalen”: Efter stor palaver: USA har ingen aktuelle planer om at bruge baser i Danmark
Nordjyske har skrevet en artikel om, at “særligt Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius har været bekymrede for, at suverænitetsafgivelsen vil være et grundlovsbrud”, og citerer Amnesty for at sige, at
“Vi frygter, at Folketinget reelt ikke er klar over, hvad de netop har besluttet”: Vedtaget: Amerikanske militærbaser er nu tilladt på dansk jord | Nordjyske.dk
DR og TV2 til gengæld lavede kun en meget kort notits om, at baseaftalen blev stemt igennem. Det synes jeg, er bemærkelsesværdigt. Jeg mærker styringen og tamheden på Christiansborg. Jeg håber virkelig ikke, at den tamhed og politiske styring begynder at sive ud til medierne?!
En f**ckfinger til befolkningen
Baseaftalen er en f**kfinger til befolkningen. Med baseaftalens vedtagelse får amerikanske militærmyndigheder ubegrænsede beføjelser over for danske civile borgere. Folketinget bærer ansvaret for dette grundlovsbrud og for alle danskere, der får krænket deres retssikkerhed.
Hvorfor stemmer flertallet så alligevel for? Det skyldes, at partierne vil blive smidt ud af forligskredsen, hvis de stemmer imod. Du tror måske det er løgn. Men det er virkeligheden inde på Christiansborg.
De sælger din retssikkerhed for en kop kaffe i forligskredsen og et selvbillede af at være magtfuld. Hvis de havde været vågne, kunne de have krævet, at aftalen skulle være som den norske, hvor de amerikanske militærmyndigheder KUN har beføjelser PÅ baserne og OVER amerikanere selv.
Det var derfor også mit hovedfokus i talen. Fremtidens historikere skal vide, at grunden til at aftalen blev stemt igennem - var ikke fordi nogen folkevalgte syntes det var en god ide, men fordi de var tvunget til det af forligskredskulturen og partidisciplinen.
Jeg forklarede også, at grunden til, at der kan vedtages en lov, der strider med grundloven, er fordi at grundloven allerede nu i stort omfang ikke bliver respekteret.
Det er så tydeligt, hvor nødvendigt det er med et opgør af forligsparlamentarismen. Det fører simpelthen til grundlovsbrud. Hvorfor opretholder alle partierne denne selvudslettende politiske arbejdsstruktur, når nu dets konsekvenser for grundloven bliver gentaget gang på gang fra både folketingsmedlemmer og eksperter i løbet af den politiske proces?
Ingen i Folketinget kan i hvert fald længere påstå, at de ikke har været bevidst eller informeret herom - heller ikke når det amerikanske militær i fremtiden udøver de beføjelser, som den danske regering har sikret dem på dansk jord.
Tale til beslutningsforslaget om Folketingets samtykke til regeringens aftale med USA:
Det her er til historiebøgerne.
Når I en dag kigger tilbage på, hvordan det kunne ske? Vidste folk det ikke?
Så er svaret her:
Den åbne parlamentariske proces var allerede reduceret til en ceremoni.
Forligskredsparlamentarismen og partidisciplinen havde allerede udryddet det meste af de forfatningsmæssige normer.
Folketinget kunne beslutte at give magten til amerikansk militær fordi normerne og institutionerne allerede ikke blev respekteret.
Grundloven siger, at folketingsmedlemmer skal stemme ud fra egen overbevisning. Det sker ikke længere. Medlemmerne stemmer, hvad de får besked på.
Grundloven siger, at love skal behandles tre gange i Folketinget.
Det bliver de ikke længere.
Det kunne komme dertil, fordi de normer og institutioner som i dag med afstemningerne bliver overskredet, allerede i går ikke blev respekteret.
Så når I kigger tilbage og spørger:
Ønskede Folketinget at give samtykke til, at regeringen kunne indgå en aftale med amerikanerne om at amerikansk militærmyndigheder kan operere på dansk jord, og til at have beføjelser over danske civile statsborgere?
Ønskede Folketinget at afgive sin egen magt - og overlade det til amerikansk lovgivning og beslutningsprocesser, hvordan amerikanerne skal agere på dansk territorium?
Ønskede Folketinget at give samtykke til ikke at spille en politisk rolle fremadrettet ift. Amerikanernes tilstedeværelse?
Og ønskede Folketinget, at de ikke skulle høres, hvis amerikanerne fx vil udvide med nye baser og beslutter sig for at Bornholm skal være en stor base? Eller hvis de åbner ild på fredelige demonstranter?
Svaret er nej for de fleste vedkommende.
Men de blev tvunget til det. Ikke alle er bevidste om det. De er blevet fortalt, at de er magtfulde og med indflydelse i forligskredsen.
Som Eric Fromm beskriver i hans bøger, er det helt normalt, at mennesker agerer som passive pladsholdere for en kultur, der i virkeligheden undertrykker dem - men de har i fællesskab skabt en række rationaliseringer, der kan holde undertrykkelsen ubevidst.
Jeg stiller alligevel her en række ændringsforslag, der har til formål at skabe instrumenter til at Folketinget kan føre en vis grad af demokratisk kontrol med baseaftalen.
Ændringsforslagene har også det formål at gøre os bevidste om, at vi har et ansvar, når vi som folketingsmedlemmer stemmer om at svække, afkoble og underminere Folketingets rolle ift. En sag der underminerer retsstaten og er på kanten med grundloven.
Ændringsforslag til B 173:
1) Videreførelse af aftalen ud over 10 år kræver Folketingets samtykke
2) Inddragelse af yderligere anlæg og områder kræver Folketingets samtykke
3) Folketinget skal beslutte, om aftalen skal fortsætte, hvis USA og rigsfællesskabet kommer i væbnet konflikt
4) Folketinget skal beslutte, om aftalen skal fortsætte, hvis USA indleder en angrebskrig mod et andet land fra dansk territorium
I den parlamentariske virkelighed, hvor der findes en lovgivende forsamling, ville jeg forvente, at mange eller alle ville stemme for disse ændringsforslag.
Der er ikke nogen her i salen, som er uenig i, at Folketinget bør inddrages i de situationer, vi står over for med denne lov.
Men i den parlamentariske virkelighed, vi lever i – hvor forligskredse har reduceret den lovgivende forsamling til et politisk teater uden reelt indhold – har jeg lært én ting:
Der er ingen, som er blevet i forsvarsforligskredsen, der kan stemme for ændringsforslagene.
Ikke fordi de er uenige i substansen –
– men fordi regeringen vil smide dem ud af forligskredsen.
Derfor er det også logisk, at de fleste partier er helt og aldeles uinteresserede i at høre om, hvilke konsekvenser lovforslaget har. Jeg har skrevet mails til forligskredsen, sendt sms’er og snakket med en del af jer.
Vi har været et par stykker, som har arbejdet for at belyse de politiske og juridiske problematikker i lovforslaget.
Det er i høj grad lykkedes.
Alle er derfor i dag oplyst om:
Hvilke beføjelser amerikansk militær får over civile danske borgere.
At grundloven ikke tillader sådanne beføjelser.
Og at Folketinget afskærer sig den politiske kontrol.
Så kære her fremtidens historikere - es könnte dazu kommen - fordi folketingsmedlemmerne havde besluttet at kaffemøder i forligskredsen var vigtigere end at agere som lovgivende forsamling, beskytte grundloven og dermed borgernes rettigheder.
Lovforslaget
Den ovenstående tale var den første jeg holdte i går. Den var til det forslag, der handlede om at Folketinget skulle afgive samtykke til at regeringen kunne indgå aftalen med USA. Bagefter skulle selve lovforslaget, som implementerer aftalen, stemmes om.
Her holdte jeg også en tale, hvor jeg fokuserede på forløbet af baseaftalen i Folketinget.
Jeg kunne ikke lade være med at blive vred over, at folketingsmedlemmerne så hensynløst tilsidesætter dansk lovgivning. Det sker på mange områder af dansk lovgivning. En ting, jeg ikke har berettet om i forrige nyhedsbreve er, at dansk arbejdslovgivning heller ikke gælder for alle dem, som arbejder for amerikanerne.
At folketingsmedlemmerne vendte det blinde øje hertil forekom endnu mere selvmodsigende i går, fordi flere partier havde været dybt engageret i en debat om indfødsret tidligere på formiddagen. Her diskuterede partierne længe om hvilke kriterier, der skal være for, at udenlandske borgere kan få statsborgerskab.
Jeg sagde, at det var fint, at de interesserede sig for det. Men hvad med at interessere sig for den retssikkerhed borgerne har, når de har statsborgerskab?
Det er chokerende, at hele 95 ud af de 107 afgivne stemmer stemte for baseaftalen. Det er et opsigtsvækkende flertal, der efterlader en med stor undren over, hvor partier som SF, RV, LA og DF fx står ift. borgernes retssikkerhed. Jeg havde forventet mere, men må blot konstatere at forligskredskulturen, som en tung dyne over Christiansborg, forstummer den politiske flerstemmighed.
Det er bemærkelsesværdigt, at partier som traditionelt har kæmpet for civile organisationer, nu giver magten til militære. Det er bemærkelsesværdigt, at partier som på andre sager står vagt om retsstat og demokrati i denne sag har været helt og aldeles tavse. Det er bemærkelsesværdigt, at partier som normalt taler højtbesunget om danskhed og nationalisme i denne sag har været helt tavse ift. at svække dansk kontrol over dansk territorium.
Tale til 3. behandling om lovforslaget om baseaftalen:
I dag slutter den politiske proces.
Vi har haft en 1. behandling, hvor de fleste ikke ville sige et ord om selve lovteksten. Det ville sende et dårligt signal til amerikanerne at ændre i denne, kunne man forstå.
Jeg tvivler på at nogen der er mange her i salen i dag som rent faktisk har læst hele lovforslaget, alle høringssvarene og alle besvarelserne på spørgsmålene.
Vi har haft en høring, som vi skulle kæmpe for at blive åben. Den afdækkede de brud denne lov gør på grundloven og folkeretten.
De juridiske aspekter står nu klart:
Danmark giver USA mere vidtgående beføjelser end vores nordiske naboer.
Folketinget får ingen reel mulighed for kontrol eller indsigt - også fordi vi af hensyn til det dårlige signal til amerikanerne, har valgt ikke at stemme ændringsforslag herom igennem.
Den såkaldte “koordination” med USA, som regeringen henviser til, står ikke i aftalen – og kan derfor juridisk set være ikke-eksisterende.
Domstole har ingen magt.
Der er blevet stillet næsten 200 spørgsmål. Hvor det klart fremgår, hvilke beføjelser amerikanerne får.
Amerikanske militærmyndigheder får beføjelser over danske civile statsborgere. De borgere har nu ingen rettigheder - fordi militærmyndighederne alene skal operere ud fra hvad der er sikkert - for dem.
Vi er inde og røre ved selve kernen i, hvad det vil sige at have en stat:
Hvem har militær myndighed over et territorium?
Hvilke myndigheder må udøve magt over civile borgere?
Men dette lovforslag svækkes dansk nationalisme og suverænitet. Det undrer mig i øvrigt at det kan ske med stemmer fra alle dem som synes dansk nationalitet er vigtigt.
For mig handler det om borgernes liberale retssikkerhed.
Men nu gives der med lovforslaget udenlandske militærmyndigheder beføjelser, der strider mod Grundlovens fundamentale principper – og det sker uden demokratisk kontrol.
Det er i sandhed et kollaps af den danske stat.
Regeringen og flertallet i Folketinget ønsker med andre ord at gå i en retning, hvor borgernes retssikkerhed ikke er beskyttet af landets love og domstole.
Vi har haft to samråd, hvor regeringen har skulle svare på spørgsmål.
De har gentaget at de ikke ser noget problem. Selvom justitsministeriets eget notat fra 2019 siger det klart: det er grundlovsstridigt at give udenlandske myndigheder beføjelser over danske civile borgere.
Jeg har arbejdet intenst i udvalget for at oplyse udvalgsmedlemmerne om lovens indhold.
Hr. Stinus Lindgreen har stillet på den baggrund endnu et spg.
Og udvalget har fået endnu ikke-svar i går.
Vi mangler stadig svar på det sidste spørgsmål - vil regeringen offentliggøre de juridiske notater, der er blevet delt mellem justitsministeriet, udenrigsministeriet og forsvarsministeriet?
Jeg forventer derfor, at justitsministeren redegør nu for hvornår og med hvilket indhold FM og UM blevet orienteret om grundlovens begrænsninger ift. At give udenlandske myndigheder beføjelser, hvis han mener, at Folketinget skal stemme om lovforslaget nu.
I går til samråd mente regeringen at aftalen er den bedste for Danmark.
Så kære folketingskollegaer - om et øjeblik stemmer i om en lov, der er grundlovsstridig. Folketinget giver myndighed til udenlandske militærmyndigheder.
Det er politisk uforståeligt. Og juridisk ulovligt. Der er ikke hjemmel i grundloven til det.
Når det sker alligevel, demonstrerer det, at Folketinget som lovgivende forsamling - baseret på grundloven - eroderes.
Og som sidste note: til 1. Behandlingen syntes de fleste af jer mange af scenarierne for amerikanernes beføjelser var hypotetiske.
I dag hvor den amerikanske præsident har indsat militæret imod civile amerikanerne - og guvernøren i Californien har bedt domstole om at stoppe det.
Tror jeg de fleste kan se, at der ikke længere er tale hypotetiske scenarier. Trump-administrationen udviser stor villighed til at bruge militæret mod civile.
Det vi ser i USA er en konstitutionel kamp hvor de sidste rester af demokratiske institutioner og retsstatsinstitutioner kæmper imod en autoritær magtcentralisering hos præsidenten.
Her i Danmark går det mere fredeligt til. Vi stemmer blot et lovforslag igennem i stilhed. Vi stemmer selv beføjelser til at indsætte det amerikanske militær over for civile danskere på dansk jord igennem.
Kampen om det konstitutionelle står svagt i Danmark.
Men jeg vil fortsætte den politiske kamp for borgernes retssikkerhed.
Som borger i dette samfund, kan vi håbe på at højesteret ikke står lige så svagt som Folketinget, og i stedet kan kæmpe imod grundlovsbruddet.
Tak til de, der har kæmpet med
Udover mig var det kun Pelle Dragsted og Trine Pertou Mach fra Enhedslisten og Sascha Faxe fra Alternativet, som talte til tredjebehandlingen. Det er meget interessant men primært dybt uaceptabelt, at regeringen og alle de andre partier stemmer en lov igennem, som har så dybe konsekvenser, uden at sige et ord, hverken at have forberedt en tale om dets betydning eller at vende tilbage på de klare kritikpunkter, som jeg, EL og ALT kom med.
Det er tydeligt en del af centraliseringsøvelsen, at jo mindre borgerne ved, desto bedre er det.
Vær med
Vi skal i mål med vælgererklæringer. Det kræver en ekstra indsats fra alle.
Her er hvad DU kan hjælpe med:
Fundraising: Det går rigtigt godt med at indsamle midler. Men vi mangler mere for at komme i mål. Både små beløb på 1-300 kr. hjælper meget. Større beløb på 5-1000 hjælper rigtig meget. Støt via linket her. Hvis du vil støtte, eller kender nogen, som kan støtte, med større beløb, hører vi gerne fra dig. Skriv eller ring til Grønne Demokrater, hvor Malaika er klar til at snakke med dig: Kontakt os på groennedemokrater@outlook.com eller 61624936.
Frivillig: Vi går på gaden for at indsamle vælgererklæringer. Vores mål er at have et par tusinde mere bekræftede inden sommerferien. Vi har tidligere fået hjælp af en række frivillige, som over de sidste år har uddelt næsten 15.000 flyers. Det har været et vigtigt bidrag til at øge opmærksomheden på Grønne Demokrater. Nu kan vi godt bruge flere hænder. Både til at omdele i postkasser og til at stå på gaden. Skriv til groennedemokrater@outlook.com til Kristell, som står for koordinationen af frivillige og flyeruddelingen.
Stillingsopslag
Vi har også et par åbne stillinger til efter sommerferien. Vi søger en fuldtidspraktikant til Grønne Demokrater og en studentermedhjælper til mit parlamentariske kontor.
Læs om stillingerne på min hjemmeside. For deltids/studentermedarbejderstillingen på det parlamentariske kontor, klik her. For praktikstillingen hos Grønne Demokrater klik her.
Deadline for ansøgning er d. 20 juni, og vi holder samtaler løbende.
Bliv en del af holdet på mit parlamentariske kontor og partiet Grønne Demokrater.
Vil du høre mere om Grønne Demokraters fremskridt og mål?
Vi har sat alle sejl ind på en ny fundraising-indsats for at komme i mål med vælgererklæringerne.
Klik her og giv dit samtykke til, at vi må ringe dig op – så tager vi en kort snak.
