Jeg opfordrer Højesteret til at prøve baseaftalen ved domstolene
I går udgav Jyllands-Posten min kronik, hvor jeg opfordrer Højesteret til selv at prøve baseaftalen i forhold til grundloven. Teksten kommer i dette nyhedsbrev i sin fulde længde.
Efter en lang parlamentarisk kamp, kan jeg også informere om, at jeg undersøger forskellige muligheder for at skubbe til denne juridiske proces om at stoppe baseaftalen. Når Folketinget med åbne øjne stemmer sådanne et forslag igennem, må domstolene træde til som vogter af grundloven og den danske retsstat.
Kronik:
Jeg appellerer til Højesteret: Baseaftalen skal prøves ved domstolene
Baseaftalen giver magt til udenlandske militærmyndigheder på dansk territorium. Det er grundlovsstridigt. Jeg appellerer derfor til Højesteret om at prøve baseaftalen.
Baseaftalen er inde at røre ved, hvem som har militær magt i Danmark, og hvem der har myndighed over danske statsborgere. I et høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder er vurderingen derfor: Baseaftalen er i strid med det uskrevne grundlovsforbud, som siger, at udenlandske myndigheder ikke må have myndighed over danske civile statsborgere på dansk territorium.
At dette er grundlovsstridigt, fremgår også ordret af justitsministeriets notat fra 2019 om det uskrevne grundlovsforbud: “Det er et fundamentalt og gennemgående princip i dansk forfatningsret, at retlig myndighed over for borgerne udøves af de organer der direkte er indsat ved grundloven.”
Notatet forklarer, at den lovgivende magt ikke kan overføre beføjelser til organer, der står uden for det danske forfatningssystem: “En sådan kompetenceoverførelse ville ikke kunne lade sig gøre uden grundlovsændring, i det den vil stride mod det nævnte fundamentale princip, at myndigheden over for borgere udøves af danske organer.”
Men det er netop sådanne en kompetenceoverførelse, der er tale om i baseaftalens artikel 6, der giver det amerikanske militær rettigheder til at udøve magt mod civile danske borgere på dansk jord. Det bekræfter udenrigsministeren også i et skriftligt svar: “De amerikanske styrker vil i medfør aftalen [...] kunne udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium”, jf. svar til spørgsmål 2 til B 173 (beslutningsforslaget der skulle sikre Folketingets samtykke til baseaftalen).
Udenrigsministeren anerkender altså, at amerikanske militærmyndigheder får beføjelser over danske civile statsborgere på dansk territorium, hvilket, ifølge justitsministeriets egne ord, er grundlovsstridigt.
Figenbladet regeringen holder sig til for at baseaftalen kunt er på kanten med grundloven, er, at amerikanerne skal “koordinere” deres plan med danske myndigheder. Men denne koordination er ikke defineret i lovteksten. Det er i modsætning til den norske aftale, hvor der står ordret, at amerikanernes plan skal “godkendes” af de norske myndigheder, som i øvrigt også sikres adgang til baserne -modsat den danske aftale.
Statskollaps
Da Folketinget i sidste uge stemte lovforslaget (L 188), der skal implementere baseaftalen, igennem, fjernede det sin egen mulighed, som lovgivende magt, for at føre kontrol over de amerikanske militærmyndigheder. Det fjernede også de danske domstoles, den dømme magt, jurisdiktion over amerikanerne. Samtidigt sikres regeringen, den udøvende magt, med aftalen ingen formel juridisk magt over de amerikanske myndigheder. Derfor er den mest præcise beskrivelse af baseaftalen: et statskollaps.
Jeg har forsøgt i den parlamentariske proces at bruge alle de værktøjer der er til rådighed for at få lovforslaget stoppet og udskudt til grundigere behandling. For Folketinget må ifølge Grundloven ikke afgive disse beføjelser til udenlandske myndigheder.
Derfor appellerer jeg til Højesteret om at prøve loven for lovens grundlovsmæssighed. Når Folketinget svigter i at sikre, at love i Danmark overholder Grundloven, må andre institutioner træde til.
Jeg mener, at hele eller dele af loven bør erklæres ugyldig. I praksis vil det betyde, at regeringen blot skal tilbage til amerikanerne og sige, at Danmark skal have en aftale, der ligner den norske, hvor amerikanske soldater kun har beføjelser overfor deres egne styrker og afgrænset til kun at være på baserne.
Domstolsprøvelse
I Danmark har vi dog ikke en stærk tradition for at prøve danske love. Der hersker en tradition og kultur for, at “ingen står over eller ved siden af Folketinget”. Men det princip underminerer et af de mest fundamentale principper i et retssamfund, nemlig magtens tredeling.
I et klassisk konstitutionelt demokrati (inspireret af Montesquieu og praktiseret i bl.a. USA og Tyskland) er formålet med magtens tredeling at sikre, at ingen statsmagt kan udøve magt uden kontrol.
Når ingen står over eller ved siden af Folketinget, betyder det i praksis, at Folketinget er uden retslig kontrol – og dét bryder magtens balance. Når kun Folketinget vurderer, om egne love er grundlovsmæssige, svarer det til, at den lovgivende magt kontrollerer sig selv. Det er problematisk, fordi der er ingen effektiv modmagt, hvis, og nu når, Folketinget vedtager love, der krænker borgernes grundlæggende rettigheder.
Uden domstolenes reelle og uafhængige kontrol, bliver borgernes retssikkerhed afhængig af et politisk flertal og ikke af retsprincipper. Det kan man ikke kalde for en retsstat. Det er netop denne problemstilling, der er det springende punkt ved denne lov. Som vi lærte under høringen om baseaftalens forhold til dansk jurisdiktion, suverænitet og internationale konventioner, er der ifølge samtlige eksperter store problemer omkring grundlovsmæssighed af baseaftalens implementering.
Vi, i Folketinget, har sat overholdelsen af Grundloven over styr ved at stemme loven igennem i dens nuværende udformning. Vi sætter vores lid til, at amerikanerne vil handle, som regeringen håber, i stedet for gennem solidt, kvalitetspræget lovarbejde, at sikre dette.
Højesteret har tidligere underkendt en lov. Det var Tvindloven: Højesteret stækker Folketinget | Information. Højesteret har også prøvet en stævning imod daværende statsminister Poul Nyrup for grundlovsbrud. Det betyder, at i dag kan alle mennesker i Danmark få prøvet loven for grundlovsbrud.
Regeringen skal have hjemmel for at kunne træffe beslutninger over for borgerne - foruden hjemmel er afgørelser ulovlige og ugyldige. Hvis en minister er bekendt med den manglende lovhjemmel, så kan den minister i sidste ende stilles retligt til ansvar foran en rigsret efter ministeransvarlighedslovens § 5. Problemet er her, at det er Folketinget, der skal stille ministeren for en sådan rigsret.
Den parlamentariske proces med høringssvar, høring, ændringsforslag og samråd har gjort alle opmærksom på den manglende lovhjemmel - hvorfor hverken ministre eller folketingsmedlemmer efterfølgende i en evt. domstolsprøvelse kan erklære, at man var ubekendt med problemet.
Derfor indkaldte jeg også et samråd, der bl.a. borede i, hvordan og hvornår de involverede ministre var blevet orienteret om baseaftalens forhold til Grundloven. Det ville ministrene ikke svare præcist på, men forklarede, at de ville oversende notater med juridiske vurderinger, som regeringen havde lagt til grund for, at de mener, der ikke er tale om et grundlovsbrud.
Men disse notater skulle have været oversendt til Folketinget FØR afstemning. Regeringen undlod at gøre det. Her en uge efter aftstemningen, har de stadig ikke oversendt notaterne, på trods af direkte krav og spørgsmål herom.
Når Folketinget med åbne øjne stemmer sådanne et forslag igennem, håber jeg at Højesteret vil påtage sig rollen som en stærk vogter af grundloven og sikre den danske retsstat.
Stillingsopslag
Der er nu kun to dage tilbage at søge de åbne stillinger som praktikant hos Grønne Demokrater og som studentermedhjælper til mit parlamentariske kontor.
Læs mere om stillingerne:
Deltids/studentermedarbejderstillingen på det parlamentariske kontor, klik her.
Praktikstillingen hos Grønne Demokrater klik her.
Deadline for ansøgning er d. 20 juni.
Vil du høre mere om Grønne Demokraters fremskridt og mål?
Vi har sat alle sejl ind på en ny fundraising-indsats for at komme i mål med vælgererklæringerne.
Klik her og giv dit samtykke til, at vi må ringe dig op – så tager vi en kort snak.
Dig + 1
Du har forhåbentligt allerede givet din vælgererklæring. Men her får du en opfordring til at få 1 ekstra til at give én. Hvis alle, som har givet en vælgererklæring, får 1 ekstra til at give en vælgererklæring, vil Grønne Demokrater lynhurtigt være i mål med at blive opstillingsberettiget.
